Samfundsfag

Demokrati og islam

11. maj 2009 af Djemba (Slettet)

Jeg skal op til et eksamensprojekt her på fredag, emnet er danske konvertitter(selvvalgt) Ting som konversionsforløbet, bevæggrunde for at konvertere og den historiske/samfundsmæssige baggrund for et stigende antal danskere, som vælger at konvertere til islam, har jeg godt styr på.

Vil dog meget gerne spørge til råds om den sidste del af opgaven, som omhandler demokrati og islam. Udover at den essentielle forskel på et demokratisk folkestyre, og en islamisk stat, er at i et demokrati, så er det politikerne og vælgerne, som er med til at præge lovgivning. Hvorimod i en islamisk stat, så er lovgivningen direkte bestemt af gud. Men er disse størrelser egentlige forenelige, eller ikke? Mit indtryk er, at de fleste konvertitter overvejende kan acceptere demokratiet, og dens virke. Men dog alligevel har et ambivalent forhold med denne, da man i stedet ser den islamiske stat som en mere optimal løsning. Desuden kan det jo også siges, at hvert sjette medlem af Hizb-ut-tahir faktisk er danske konvertitter, de har nok ikke ligefrem de pæneste tanker om et dansk demokrati.

Hvad er jeres indtryk? Kan islam og demokrati forenes? Noget jeg gerne skulle kunne svare på er om, hvorvidt det er en farlig samfundsudvikling, at flere og flere danskere vælger at konvertere.
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. maj 2009 af mathon

har du overhovedet sekulariseringen med i sammenligningen?


Brugbart svar (0)

Svar #2
11. maj 2009 af FredeW (Slettet)

Enig med mathon. Dit syn på islam virker til at være noget enøjet. Dels findes der sekulære bevægelser inden for islam, og dels findes der muslimske intellektuelle som prøver at forene demokrati med islam - et argument fra dem er f.eks. at man skal adskille islam fra politikken fordi politik pr. definition er noget beskidt stads, som kan forurene islams værdier osv.

Det er rigtigt at nogle mener at lovgivning følger direkte fra gud, men det er der absolut ikke enighed om i den muslimske verden.


Brugbart svar (0)

Svar #3
11. maj 2009 af Quijote (Slettet)

I mine øjne kan jeg slet ikke se noget "farligt" ved at folk konverterer! Idet du spørger om det har du forudbestemmende anelser, og det forringer kvaliteten af din opgave, efter min mening.

Du virker generaliserende synes jeg også.  Mine muslimske venner er faktisk imod Hizbuttahrir og lever optimalt i det danske demokrati. Hvad er demokrati overhovedet? Folkestyre? Hvorfor skulle islam være modstander af det? 

Der er så mange retninger inden for islam der faktisk har forskellige syn på demokrati. Men jeg synes du skal prøve den side der hedder Shiaonline.dk der er en masse unge muslimere der kan svare der og du kan bruge søgefunktionen til at søge efter "demokrati", se om det hjælper.


Svar #4
11. maj 2009 af Djemba (Slettet)

"Mine muslimske venner er faktisk imod Hizbuttahrir og lever optimalt i det danske demokrati."

Langt den overvejende del af muslimere sympatiserer jo IKKE med HUT - det troede jeg var indforstået. Det skulle ikke overhovedet ikke lyde negativt, er det tilfældet, så undskylder jeg.

Mht. sekulariseringen, så er det et glimrende forslag, det skal i hvert fald med(Har også gjort mig de tanker, men kan jo ikke ligge hele min opgave ud)

:)


Skriv et svar til: Demokrati og islam

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.