Medicinstuderende?

Arbejdet som læge er meget hårdt. Det forventes af en læge at han/hun selv kan tage alle de nødvendige beslutninger (du har jo at gøre med andre folks liv, og bestemmer ultimativt om de skal leve eller dø). At det er et hårdt arbejde, fortæller skilsmisse- og selvmordstatistikerne noget om. Og det er ikke altid et særlig socialt arbejde.

Hvis du har mod på at få sådan et stort ansvar, så er læge nok noget for dig. Nu skal jeg ikke selv læse medicin eller har nogen direkte forbindelse til arbejdet, men jeg kunne forestille mig at det måske kunne blive en smule kedsomligt i længden, eller det kommer ihvertfald an på hvad man specialiserer sig i (en læge er jo ikke bare en læge).

Der er mange ligesom dig der har beskrevet hvordan de altid har ønsket at være læge. Jeg har da også selv overvejet det nogle gange, men er hver gang kommet frem til at det nok alligevel ikke var mig. Jeg tror godt jeg vil kunne lide uddannelsen, men at den er så lang (6 år + specialisering mv.) og selve arbejdet på et hospital eller i en praksis  kan jeg ikke forstille mig at kunne lide. Men det er også mig, du kan jo sagtens have det på en anden måde. Der er naturligvis rigtig meget prestige i at være læge og lønnen er også rigtig god, men tror også at mange overser hvor krævende et arbejde det rent faktisk er.

Hvis du kan lide det naturvidenskabelige i det, så er der også eliteuddannelsen "Molekylær biomedicin" på KU, der nok nærmest kan beskrives som en forsker-medicin-uddannelse. Dette kunne også være en mulighed ;)

Bestemt ikke for at skræmme dig, men det er jo godt at kende til fakta :)

Hej Dennis,
Mange tak for dit konstruktive svar! :)
Nej da! Det skal du ikke bestemt ikke tænke over. Du giver mig nogle ting, jeg umiddelbart kan reflekterer over, og fokuserer på nogle områder, jeg ikke helt har bemærket.

Jeg havde dog aldrig troet, at selve jobbet ville være kedelig. (kirurg tænker jeg primært på)
Og ja, store beslutninger og lang uddannelse. Naturligvis er der lidt prestige i selve uddannelsen, og med lønnen er jeg ikke helt sikker.

Men som person er jeg præget af en hverdag, som følger en bestemt rutine, hvilket jeg naturligvis kunne ændre på, mne never mind, derfor ønsker jeg et job, som laver andet end at skulle tage blodprøver, EKG hver dag. :)

Molekylær biomedicin lyder rigtig spændende, hvilket jeg skam også har overvejet ;).

Som sagt, tusind tak for det hurtige og konstruktive svar!  

Nu er det ikke for at skræmme dig hellere men, såfremt du overvejer kirurgu burde du måske ligeledes reflektere over konsekvenser? En lille fejl og det kan koste et menneske livet...

Nu tænker du jo på etik og moral. "en lille fejl og det kan koste et menneske livet"
Det har du naturligvis ret i! Men efter så vidt jeg har læst og hørt nyhederne, så opstår mange fejltagelser på diverse sygehuse. Der er en grund til, du specialiserer dig inden for området, og det er netop at udruste dig til sådanne situationer. Jeg hævder dog ikke, at jeg vil være den fejlfrie/perfekte kirurg (hvis jeg vælger det), for det kan jo ikke undgåes. Men jeg holder stærkt ved, det ikke skal/kan holde mig tilbage, da man ikke kan holde dødsfaldet på 0% no matter what.

Taler vi dog om min egen psyke, kan det vel have konsekvenser, da jeg er ret sensitiv. Men igen, jeg har talt med nogle lærere. I think  you'll get used to it. Som barn kunne mna ikke tåle at se blod, nu tåler man endda at dissekrere et hjerte og evt. se en hel operation på et menneske.

Når bare du har den instilling :-)

Regner selv med at starte på medicin studiet efter 3.g (næste år), forhåbentlig SDU :-)

Så held og lykke her fra...

Jeg fatter virkelig ikke hvorfor I bogryttere bliver ved med at hype den medicinuddannelse. Den er simpelthen for overvurderet. Læger siger jo i virkeligheden intet andet end det man selv kan regne ud; "se hvordan det går i løbet af et par dage og kom så tilbage hvis det er blevet værre", "tag de her panodil", "læg noget is på", "P-piller? ja naturligvis". Og hvis det står helt vildt skidt til og man ikke selv kender løsningen skal man alligevel til en specialist for det kan lægen, som jo kun har 6 års uddannelse efterfulgt af sølle 15 års erfaring, jo logisk nok ikke løse for én. Rend mig da.

Mvh

P.S.

Man skulle tro den første sætning de lærer optagne på lægeuddannelsen er: "Ja, det bliver så $$$ +MOMS".
 

#7

Jamen du skal da være velkommen til at "fikse" dig selv, den dag du bliver alvorlig syg, for det ser ud til at du kan gøre det bedre....

#7, sjovt, at du nævner panodil, eftersom jeg lige læste en artikel, hvor en dreng døde pga. lægen ikke ville tjekke ham og sagde, han skulle nøjes med panodil.

Jeg er ganske enig i, at læseuddannelsen til en vis grad er blevet overvurderet, og det er naturligvis træls med alle de indlæg om, hvorvidt man kan komme ind på medicinstudiet etc... Men hvad hvis folk virkelig vil ind grundet interesse? Så synes jeg alså ikke, det nytter at være så pessimistisk som du :). Det er fair nok, at du har den holdning, men nu har jeg læst to af dine kommentarer til lign. indlæg, og det virker som om, du kun kan se, at folk tænker på prestige og penge, men ikke gør det af interesse.

@desert_eye, #8: Gør jeg da tit, medmindre det står slemt til, for så opsøger jeg en specialist.

@Einsteinette, #9:

"sjovt, at du nævner panodil, eftersom jeg lige læste en artikel, hvor en dreng døde pga. lægen ikke ville tjekke ham og sagde, han skulle nøjes med panodil."

- Det er jo dét jeg siger. Lægerne er inkompetente, selv efter 6 års uddannelse og mange års erfaring.

"Men hvad hvis folk virkelig vil ind grundet interesse?"

Så har jeg ikke noget problem med det. Jeg glæder mig til at møde den ene person. Kender 3 som søger ind, ingen af dem gør det p.gr.a. andet end "de kunne da lige så godt søge derind, nu de har snittet". Come on....

Hvordan kan det være så mange herinde elsker/drømmer om/forguder/er ÅH så humanistiske når de skriver om lægefaget, og lige så lidt af dem rent faktisk er ude i verden for at redde liv i eksempelvis Afrika? Nej, der skal sgu penge i posen. Derfor fatter jeg ikke læger. Hvorfor claime humanitær-arbejde når det man i virkeligheden laver er, at rende til bestyrelsesmøder på et vilkårligt dansk hospital? Så sig da for pokker jeres mening i stedet(80% af jer som ansøger)

Mvh den kyniske.

#10

Medicinstudiet: 6 år + 1 års turnus (så er du læge). Derefter skal man specialisere sig i et område. Tror nu de fleste vil tænke sig om inden de vælger medicinstudiet, fordi hvem gider at læse i minimum 11 år, for et "prestige" job, samt en løn der ligger i bunden (sammenlignet med længden af uddannelsen).

Hold da op, sikke hårde ord der falder over medicinuddannelsen. Nu, da jeg er den eneste, som taler af erfaring, vil jeg med glæde og løftet pande informere dig om, at medicin er et fascinerende og meget relevant studie. 

Nu har jeg læst medicin i snart et år; det bliver bare bedre og vildere!

I starten skulle jeg slås med hardcore biokemi og fysik, områder, som ikke sagde mig noget i starten. Nu læser jeg om menneskets anatomi, et indblik i, hvordan vi hver især hænger sammen. Satans spændende. Jo længere man kommer ind i studiet, jo mere begynder tingene at hænge sammen, alle de løse ender bliver hægtet sammen.

Ind til videre kan jeg kun fortælle dig at det er det hele værd, selvom du skal være tændt på at læse i mange, mange år. Jeg vil berolige dig med, at der masser plads til at feste og leve livet ved siden af. Det bruger jeg i hvert tilfælde meget af min tid på.

Håber ikke de andres kommentarer har slået dig omkuld, hvis du virkelig er interesseret og brænder for det--> go for it.