Brobygning på Aalborg Universitet

Når en bro bygges kræver det, at mange parametre er til stede og går op i en højere enhed. Et stabilt fundament skal sørge for, at broen står solidt på begge sider og ikke falder sammen. Sjakket skal samarbejde med hinanden og entreprenørerne efter de angivne plantegninger for at opnå det endelige mål; den færdige bro, som kan bringe deltagerne frem og tilbage på besøg eller permanent mellem broens to udgangspunkter.

Fundamentet
Fundamentet for den bro, der skal bygges, er etableret i broens to ender- dels hos de deltagende studerende i form af deres faglige interesse og deres forventninger omkring brobygningen og ligeledes hos universitetet gennem forventninger og planer for dagene. Topmålet med dagene på universitetet er således at få de to fundamenter bygget op, så de samles på midten og former en bro.
Når de studerende ankommer den første dag, og egentlig allerede der er kommet over den første prøvelse (at finde helt ud i den østlige del af Aalborg ud til "Universitetet på marken"), kan de kendes på deres store øjne og ører. De suger indtryk til sig, men er samtidig lidt tilbageholdne, for de er jo trods alt kommet på ukendt territorium. Deres fundament består af den interesse, som har bragt dem til netop dette universitet - denne uddannelse - en interesse for at samle viden til at vurdere det kommende studievalg.
På Aalborg Universitet består fundamentet i det problemorienterede gruppearbejde, og omdrejningspunktet for brobygningen er derfor at give de studerende et indblik i den arbejdsmetode, som er generel for alle uddannelser samt at præsentere uddannelsen yderligere end blot det, man kan læse sig til på nettet. Et stort antal studievejledere står klar til at guide og agere orakler samt svare på alle spørgsmål omkring faglighed, studieform, socialt liv, boligmuligheder - ja, hvad end spørgsmålene måtte dreje sig om. Fundamentet for at bygge en solid bro må derfor siges at være til stede fra begge sider.

Plantegning
På baggrund af hele universitetets fundament byder programmet for dagene med brobygning både på en gennemgang af studiet, deltagelse i en forelæsning, rundvisning på universitetet og møde med en projektgruppe. 2/3 af tiden er afsat til et projektarbejdet i form af et prøveprojekt med udarbejdelse af en 1-2 siders synopsis, som deltagerne i gruppen i samarbejde med en tildelt vejleder og deres studievejleder skal løse og til "eksamen" i som afslutning på arrangementet. Her sker brobygningen for alvor, og det er her, deltagerne udvikler sig og får en praktisk viden om det at studere.
Som studievejleder er det sjovt og imponerende at se den transformation, de studerende gennemgår: Fra den første dag at være dybt forvirrede over de mange indtryk og ikke på nogen måde kunne se det realistiske i, at de gennem to vejledningsmøder og to timers gruppearbejde kan præsentere en skriftlig synopsis to dage senere. På andendagen er de lidt mere med på vognen og ideerne omkring at tænke i et reelt universitetsprojekt, som kunne føres ud i livet, er ved at blive rodfæstet - men skepsisen er stadig stor. Den tredje dag - eksamensdagen! - afleverer de en synopsis indeholdende tanker omkring hele opbygningen, overvejelser om brug af metode og teori samt et bud på den konklusion og perspektivering, projektet ville munde ud i. De går til "eksamen" og får dels en vurdering af arbejdet, men vigtigst af alt bliver de stillet til ansvar og testet i deres tanker og synspunkter. Her sidder jeg og lytter - for broens sidste vitale dele falder nu på plads, så det kan høres. De forvirrede studerende, to dage tidligere, er nu helt fremme i skoene og har gennem egen aktiv deltagelse fået studiet at føle.

Samarbejde i sjakket
Vejen til denne synlige erfaring hos de studerende går gennem samarbejdets kraft. De studerende skal samarbejde i prøveprojektet på lige fod med nye studerende, så vilkårene er de samme som de vil være om et år eller senere, hvor deltagerne forhåbentlig selv er nye studerende på uddannelsen. Det vil sige, ingen kender hinanden den første dag, og to dage senere er en alliance omkring projektgruppen og deres synopsis formet. Men sjakket indeholder flere parter; en vejleder og mig som studievejleder, som de studerende også samarbejder med om at opnå resultatet.
Undervejs er det tydeligt for mig, hvordan de studerende - ved at dyrke dialogen som udgangspunkt for læring, lærer at afstemme forventninger, udvikle ideer til konkret handling og generelt udvide deres syns-/forståelsesfelt omkring universitetet og uddannelsen. Det sker både i forhold til hinanden, vejleder og mig, og det er her, at vi i sjakket får broens to dele til at pege imod hinanden og klargjort til en samling på midten.

Den færdige bro
"Her bagefter, når jeg tænker over det, er det jo logisk, at det er på denne måde, den [synopsis] skal bygges op og laves." - "Jeg havde aldrig troet, da vi startede, at vi ville få en så færdig idé til et projekt ud af det. Vi startede jo helt uden nogle ideer." Disse udtalelser fra de studerende, jeg har været sammen med i tre dage, synliggør, hvordan tre dage kan åbne øjne og bygge bro ved, at vi fra hver vores side er mødtes på midten, hvor viden og erfaring er blevet til, hvilket er noget de studerende og så sandelig også jeg selv, kan tage med videre.
Dermed er broen etableret og deltagerne har benyttet den til at besøge og være deltagere på "den anden side" for en stund. Det er for eftertiden op til den enkelte, hvorvidt broen skal bevares gennem en løbende vedligeholdelse, eller om "tidens tand" langsomt visker broen bort. Kontakten er etableret og adgangen er via broen skabt til flere besøg på den anden side og måske med tiden en permanent flytning til den anden side. Ja, hvem havde troet, at man kunne bygge en bro på tre dage?

Skrevet af Signe Skov Andersen, som læser Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet.