Samfundsfag

Hyperinflation i USA?

28. juni 2009 af HylleTjah (Slettet)

Hvorfor taler man om, at der måske kommer hyperinflation i USA?


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. juli 2009 af klotte (Slettet)

http://en.wikipedia.org/wiki/Hyperinflation


Brugbart svar (1)

Svar #2
17. juli 2009 af lkjhgf (Slettet)

I USA forsøger man som så mange andre steder at gældsætte sig ud af krisen. Det kan virke absurd når det nu engang var for meget gæld der skabte krisen, men det er ikke desto mindre tilfældet.

I det monetære system der hersker i den vestlige verden er gæld (stort set) det samme som penge. Når centralbankerne øger pengemængden, gør de det ofte ved at købe obligationer for penge de har trykt (eller mere korrekt har de bare skabt dem ud af ingenting og overført dem elektronisk til obligationsindehaverens konto). Når de indskrænker pengemængden sælger de obligationer.

Da den amerikanske stats bliver nødt til at udstede enorme mængder obligationer, for at finansiere underskuddet på statens budgetter, vil det betyde at der skabes nye penge. Skabes der for mange penge kommer der inflation.

Alternativt kan obligationerne afsættes til fremmede lande, såsom Kina eller Japan, der allerede har obkøbt amerikansk gæld for billioner. Hvis disse lande ikke længere vil købe obligationerne, vil det medføre at et større udbud af dollars på valutamarkedet, hvilket medfører at den amerikanske dollar falder i værdi i forhold til andre valutaer. Det vil igen medføre at priserne på udenlandske varer vil falde i USA. Da prisstigninger og inflation per definition er det samme, kan du se dette som en anden forklaring.

Officielt er dollaren en fiat-valuta, hvilket betyder at den kun har sin værdi i kraft af tiltroen til valutaen og det faktum at man altid kan afbetale sin dollar-denominerede gæld med dollars. Før 1971 havde USA officielt guldstandard, og man kunne således - i teorien - indløse sine dollars til guld hos den amerikanske centralbank. Efter afskaffelsen af guldindløseligheden har det imidlertid været tilfældet at olie er blevet handlet i dollars på verdensmarkedet. Årsagen til dette er en saga for sig, men betydningen er at man altid kan få olie for sine dollar. Hvis OPEC-landene beslutter at olien skal handles i en anden valuta, så fjernes olie-indløseligheden, og efterspørgslen efter dollars falder, hvilket igen medfører at dollaren taber værdi i forhold til andre valutaer.

Man kan således spekulere sig frem til adskillige inflationære kilder i og uden for USA. Det vigtige at huske er at inflationen kommer når der skabes penge eller gæld (i for stort omfang). Håber det kunne bruges, skriv endelig flere spørgsmål om emnet.


Skriv et svar til: Hyperinflation i USA?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.