Studievalg og videregående studie

Praktik UGE 46 Microsoft

14. november 2008 af Praktik UGE 46 (Slettet)

Praktik UGE 46

Vi er en gruppe elever, tilmeldt en special praktikuge, for personer i 9. og 10. Klasse, med henblik på IT. Vi er i alt 150 elever, fordelt i forskellige virksomheder. I vores gruppe er vi 24, og har været heldige nok til at havne i Microsoft.

 

13/11-2008

Mandag:

Vi mødte i MDCC (Microsoft Development Center Copenhagen) kl. 9. Der var mange nye ansigter at lære at kende. Alle var meget flinke, men pga. det var den første dag, fik vi ikke talt meget sammen. Efterhånden var nervøsiteten væk, og atmosfæren lettede lidt. René og Søren lærte os noget om programmering. Det var meget spændene, men også svært. Bagefter deres store Powerpoint, skulle vi selv prøve. Der findes forskellige programmeringssprog, det vi brugte hedder C#. Det gik udemærket, men det er meget at lære på kort tid. Dagen gik med at lære en masse.

Tirsdag:

Til at redigere i koden, brugte vi et af Microsofts egne programmer, Visual Studio. Vi skulle høre lidt om databaser, som kommunikerer ved hjælp af sproget SQL. Der skulle skrives en masse tegn, som blev kaldt computersprog. Efter vi lærte om databaser, skulle vi lave vores egne applikationer. Det var en konkurrence om at lave den bedste applikation. Bjarne fra Mobile Dynamics kom og så hvad vi havde lavet. Bjarne, Søren og René bedømte hvilke der var bedst. De to eneste piger, som begg hedder Amalie, vandt med deres Make-Up Manager (pga. Deres køn). Vi sagde tak for denne gang, og tog hjem.
Onsdag:

Vi skulle på DIKU (Datalogisk Institut Københavns Kommune), et af de universiteter der fokuserer på Naturvidenskab. Vi fik en masse af vide om DIKU og Datalogi. Efter powerpoint showet, fik vi en rundvisning på DIKU. Der blev vist nogle videoer, og projekter lavet af elever på Universitetet. Man fik et stort indblik i hvilke uddannelser der var inden for DIKU. Det er godt at vide, hvad man kan prøve senere hen. 
 

11-14-2008

Torsdag:

Vi blev præsenteret for Line, Denise og Konrad som alle sammen arbejdede med MSN. Vi skulle lave nogle sketches som hjemmsider, og indhold. Derefter blev vi inddelt i 3 hold, to af holdene skulle lave hjemmsider, den sidste skulle se de negative ting på Msns hjemmside. Det blev fremlagt, bagefter snakkede vi om hvilke ting der kunne gøres bedre, eller anderledes. Det var sjovt at se hvilken indflydelse man kunne give på en hjemmeside, men det ville nok være rimelig svært at lave den selv. Efter spisepausen skulle vi programere en robot som skulle kunne køre. Vi simulerede først i starten, men fik af vide vi skulle fremlægge det hele dagen efter for 300 mennesker. Det var et stort pres, så man skulle tænke over hvad man ville lave osv.

Fredag:

Kl. er halv 12 og dagen er stadig ikke omme. Vi har arbejdet hårdt siden vi kom for at få det hele til at køre. Det er sådan set også gået godt, og den kan efterhånden både køre,dreje og bakke ved hjælp af en x-box controller. Nu er vi igang med at pimpe den lidt mere, og hvis vi kan nå det, give den flere færdigheder. Om lidt er der frokost og derefter evaluering. Senere skal vi fremlægge det for Microsoft Danmark, de andre firmaer som også er i bygningen og muligvis TV2 Lorry (men det regner vi ikke med). Der er præmier på spil og vi vil selvfølgelig gerne vinde.

Kasper Søndergaard, Mikael Madsen, Emil Marup Hansen, Mads A. Neilsen og Chrisstoffer Durafour.


 


Skriv et svar til: Praktik UGE 46 Microsoft

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.