Geografi
jordskælv
15. januar 2005 af
Chrizzer (Slettet)
Hej...!
Jeg er ved at skrive en rapport i geografi om pladegrænser og den slags og nu skal jeg altså foreklare hvad det er der sker ved en destrutiv plade grænse.. og det værste er at jeg kan ikke huske det og min klassekammerat som jeg skriver denne rapport med har mine noter og hun er ikke til at komme i kontakt med... er der ikke en der kan hjælpe... please...!
Knuz...
Jeg er ved at skrive en rapport i geografi om pladegrænser og den slags og nu skal jeg altså foreklare hvad det er der sker ved en destrutiv plade grænse.. og det værste er at jeg kan ikke huske det og min klassekammerat som jeg skriver denne rapport med har mine noter og hun er ikke til at komme i kontakt med... er der ikke en der kan hjælpe... please...!
Knuz...
Svar #1
15. januar 2005 af Slacz Maci (Slettet)
Destruktiv pladerand: To plader bevæger sig mod hinanden, den ene plade presses under den anden – underskydningszone. Herved forsvinder materiale.
DESTRUKTIVE PLADERANDE:
1) Hvor to oceanbundsplader glider mod hinanden
2) Hvor oceanbundsplade og en kontinentplade glider mod hinanden
3) Hvor to kontinentplader glider mod hinanden
1) Når de to glider mod hinanden, vil den ene – den med størst hældning – dykke ned under den anden. I denne neddykning vil der optræde kræfter som trækker pladen ned i de dybere dele af Jorden. (nedrykningszoner - her finder vi dybgrave). De store spændinger der opstår ved dette, kan udløses som jordskævl i forksellige dybder. (De fleste er dybe – ingen dybere end 700 km).
Et godt eg. Er Japan, der ligger på frem større og en række mindre vulkanske øer (der danne ren øbue). Lige øst for øbuen findes en 10 km. dy Japanergrav. Der er dannet ved Stillehavspladens subduktion under den store Eurasiske Plade.
2) Klassiske eg.: Nazcapladen og Den Sydamerikanske Plade ved Sydamerikas vestkyst. Her glider Nazcapladen med kontinentpladen. Nazcapladen er grundet sin mineralske sammensætning tungere og bliver dermed den neddykkende plade. Denne type pladerand giver også anledning til bjergkædedannelse (orogenese).
3) Kollisionsorogen, hvor to plader med kontnentsskorpe koliderer. Eg. Indien og Himalayabjergkæden. Efter løsrivelsen fra Den Afrikanske Plade for ca. 70 mio. år siden, drev Indien som en del af Den Indisk-australske Plade med nordøst og stødte in di Asien. Først blev altså oceanbundsskrope og derefter Indiens kontinentskorpe presset ind under Asien. (senere er det hele blandet sammen og foldet op som en bjerkæde).
Direkte nolet fra mine noter fra 2.g - tager ingen, absolut ingen, ansvar for stavefejl :P
DESTRUKTIVE PLADERANDE:
1) Hvor to oceanbundsplader glider mod hinanden
2) Hvor oceanbundsplade og en kontinentplade glider mod hinanden
3) Hvor to kontinentplader glider mod hinanden
1) Når de to glider mod hinanden, vil den ene – den med størst hældning – dykke ned under den anden. I denne neddykning vil der optræde kræfter som trækker pladen ned i de dybere dele af Jorden. (nedrykningszoner - her finder vi dybgrave). De store spændinger der opstår ved dette, kan udløses som jordskævl i forksellige dybder. (De fleste er dybe – ingen dybere end 700 km).
Et godt eg. Er Japan, der ligger på frem større og en række mindre vulkanske øer (der danne ren øbue). Lige øst for øbuen findes en 10 km. dy Japanergrav. Der er dannet ved Stillehavspladens subduktion under den store Eurasiske Plade.
2) Klassiske eg.: Nazcapladen og Den Sydamerikanske Plade ved Sydamerikas vestkyst. Her glider Nazcapladen med kontinentpladen. Nazcapladen er grundet sin mineralske sammensætning tungere og bliver dermed den neddykkende plade. Denne type pladerand giver også anledning til bjergkædedannelse (orogenese).
3) Kollisionsorogen, hvor to plader med kontnentsskorpe koliderer. Eg. Indien og Himalayabjergkæden. Efter løsrivelsen fra Den Afrikanske Plade for ca. 70 mio. år siden, drev Indien som en del af Den Indisk-australske Plade med nordøst og stødte in di Asien. Først blev altså oceanbundsskrope og derefter Indiens kontinentskorpe presset ind under Asien. (senere er det hele blandet sammen og foldet op som en bjerkæde).
Direkte nolet fra mine noter fra 2.g - tager ingen, absolut ingen, ansvar for stavefejl :P
Skriv et svar til: jordskælv
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.