Mikroorganismer og bioteknologi

3. Respiration foregår under aerobe forhold (Der er ilt til stede) og reaktions ligningen ser sådan ud: C6H12O6 (sukker) + 6O2 (ilt) -> 6CO2 (kuldioxid)+ 6H20 (vand) + 38 ATP + 1652 kJ (energi)
Gæring foregår (oftest) under anaerobe forhold (Der er ikke ilt tilstede) reaktions ligningen ser sådan ud: C6H12O6 (sukker) -> 2CO2 (kuldioxid) + 2CH3CH2OH (ethanol) + 2ATP + 136 kJ (energi)

5. Følgende er et udsnit af en rapport jeg har skrevet og fik 12 for.
Abiotiske forhold:
Abiotiske forhold de ”ikke-levende” forhold en mikroorganismes vækst bliver påvirket af, også kaldet vækstbetingende faktorer. Nedenfor er de væsentligste abiotiske forhold foretrukket af en gærcelle beskrevet.
Temperatur
Når temperaturen stiger, begynder næringsstofferne at bevæge sig hurtigere, og det gør at det bliver nemmere at optage og omsætte næringsstofferne, hvilket resultere i at de biokemiske processer i cellen går hurtigere, og cellen kan formere sig hurtigere. Fra grafen nedenfor ses det at der er flest levende celler ved 35°C og efter lidt til ved 50°C begynder cellerne at dø. Ved hvilken temperatur en gær cellen trives bedst afhænger af den enkelte celle, gær som bruges i madlavning og i vores forsøg trives bedst ved mellem 30°C - 40°C .

pH-værdi:
Når en syre eller base tilsættes den væske bakterien lever i, vil det ændre strukturen af proteinerne, gøre cellevægge og cellemembraner nedbrydelige. Enzymer består af proteiner, så når proteinerne ændres bliver enzymerne inaktive og de livsnødvendige processer, der er styret af enzymer, hæmmes eller stoppes helt. Fra grafen til højre kan vi se at gærceller trives bedst ved lave pH-værdier på mellem 2,5 og 7,5 og topper omkring 5 hvilket forklare hvorfor frugt, som har lav pH, i højere grad bliver angrebet af gærsvampe end af bakterier. Den præcise pH-værdi hvorved gærcellen trives bedste variere igen afhængigt af typen af gær.

Næring & ilt:
Ligesom alle andre celler skal en gærcelle også bruge næringsstoffer i form af sukkerstoffer, ilt og vand for at kunne udføre livsnødvendige biokemiske processer som f.eks. respiration, der foregår under aerobe forhold, hvilket kræver ilts tilstedeværelse. Processen se ud som følgende: C6H12O6 (sukker) + 6O2 (ilt) ? 6CO2 (kuldioxid)+ 6H20 (vand) + 38 ATP + 1652 kJ (energi) . Gærceller har den egenskab at de kan danne ATP uden ilt. Processen ser ud som følgende: C6H12O6 (sukker) ? 2CO2 (kuldioxid) + 2CH3CH2OH (ethanol) + 2ATP + 136 kJ (energi) . Denne proces er tydeligvis ikke særlig effektiv med hensyn til produktionen af ATP, hvilket er skyld i at gærceller i et anaerobt miljø formere sig langsommere. Ligningen forklarer hvorfor der sker et massetab ved gæring; gærcellen ”spiser” sukkeret og frigiver CO2 som i form af gas, som forlader væsken, og dermed forårsager et massetab. Ethanol som ligner alkohol dannes som et affaldsstof, ligesom det er giftigt for mennesker er det også giftigt for gærcellen så når procenten bliver for høj dræbes gærcellen. Gærsvampe kan nemmere leve i tørre fødevarer som også indeholder meget sukker og salt, end bakterier kan. Dette forklarer hvorfor f.eks. marmelade typisk bliver angrebet af gærsvampe og ikke bakterier.

7. se på f.eks. ost, syrnede mælke produkter

Mange tak for din hjælp =)