Studievalg og videregående studie

Jura adgangsvkotienter 2010?

20. december 2009 af Ellee (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej... Ønsket er at komme ind på KU - jura til sommer 2010... Nu lå den på 7,5 på SDU... og mit snit ligger på 7,2, tror i jeg vil have nogen chance for at komme ind på SDU til sommer? tror i den vil falde den på de 7,2?

På forhånd tak

Ellee


Svar #1
20. december 2009 af Ellee (Slettet)

sorry for stave- og tastefejl, det gik lidt stærkt, da jeg skulle skrive det ind :-)
adgangskvotienter*
- den *


Brugbart svar (2)

Svar #2
20. december 2009 af Roman Garcia

Jeg tror ikke, den falder til 7,2 på KU. Endvidere tvivler jeg meget på, at den falder til 7,2 på SDU.

Dog er det meget svært at spå om, men hvis der kommer ca. de samme ansøgertal er det tvivlsomt, at kvotienten falder på SDU.

Har du måske overvejet at læse noget HA (jur)? det kan du eventuelt tage med som 2. prioritet.


Brugbart svar (2)

Svar #3
20. december 2009 af Freeclimber (Slettet)

Jeg tror desværre ikke at kvotienten falder i år. Jeg kan i hvert fald ikke komme på nogle forudsætninger for at den skulle falde. Finanskrisen gør det bare endnu værre at komme ind, da mange dropper idéen om et arbejde, til fordel for en uddannelse :)


Svar #4
01. januar 2010 af Ellee (Slettet)

Tak for jeres besvarelser.
Ja, jeg skriver HA jur på som 2. prioritet både på CBS og Syddansk Uni. Her har jeg vel en pæn chance for at komme ind? (CBS?) Ifølge ug.dk lå den på 7,0 i 2009.

Tror i der er en stor chance for at komme ind på CBS, HA jur? :-)

Iøvrigt søger jeg jura via kvote 2 på KU (1. prioritet) men hvis der skulle komme et afslag her, kan CBS vel være en mulighed.


Svar #5
02. januar 2010 af Ellee (Slettet)

nogen der kan svare mig på ovenstående?


Brugbart svar (2)

Svar #6
28. februar 2010 af hypnose (Slettet)

Hej jeg søger også ind på Jura her i 2010. jeg søger Århus hvor snittet er 7,2. Mit snit er 8,1. Har jeg gode chancer for at komme ind eller tror i snittet stiger kraftigt her til sommer?


Svar #7
28. februar 2010 af Ellee (Slettet)

selvfølgelig kommer du da ind! selvom man ikke kan være sikker på adgangskvotienterne alligevel, men det ser da ud til at du har ret gode chancer, synes slet ikke at du bør bekymre dig ;o)
 


Brugbart svar (2)

Svar #8
05. marts 2010 af wsad (Slettet)

Forrige år var der ikke så mange, som søgte ind på videregående uddannelse. Så eksploderede tallet sidste år, så kunne det ikke tænkes at ansøgertallet faldt i år igen ? "normaliseres" hvis man overhovedet kan sige det.


Brugbart svar (2)

Svar #9
05. marts 2010 af Roman Garcia

Det er selvfølgelig umuligt at sige præcist, hvordan det kommer til at gå. Man kunne også sige, at forrige år var der særdeles få, som søgte ind, og derfor blev ansøgertallet normaliseret sidste år, og så kan man forvente ca. samme adgangskvotienter.


Brugbart svar (2)

Svar #10
05. marts 2010 af Exupery (Slettet)

Adgangskvotienterne vil da formodentlig falde en smule. Grunden til, at der var mange, der søgte ind sidste år, var jo, at der var enormt mange studerende, som forrige ikke havde været opmærksomme på nye krav og derfor måtte ud af supplere. Det var naturligvis direkte dumt, men det betød altså, at vi der søgte sidste år fik markant større konkurrence om studiepladserne. For nogen betød det naturligvis, at de ikke kunne komme ind på drømmeuddannelsen.

Derfor kunne det jo også tænkes, at en del af disse ville prøve igen i år. Oven i købet er der helt sikkert også mange, der er ude at supplere i år. Mit gæt vil derfor være, at adgangskvotienterne falder marginalt. Angående jura er det tvivlsomt, om adgangskvotienterne falder, idet studiet jo normalt er velsøgt.

Hvorfor vil så mange i grunden studere jura? Jeg undrer undrer mig ofte over, at jura og statskundskab er så eftertragtede. Jeg kan til dels forstå det med jura, idet der ligger en naturlig prestige i at studere et fag, der har en så lang tradition - men kun til dels. Og statskundskab forstår jeg bare overhovedet ikke.


Brugbart svar (2)

Svar #11
05. marts 2010 af Roman Garcia

Det er begge meget brugbare uddannelser. Inden for mange uddannelser, skal man nærmest selv finde sin stilling - f.eks. en række humanistiske uddannelser. Derudover er samfundsvidenskabelige problemstillinger ofte mere tilgængelige end matematiske.

Dog er det helt sikkert, at mange ikke er klar over, hvad de går ind til, før de begynder at læse jura. Dette vidner de forholdsvis høje dumpe- og frafaldsprocenter om.


Brugbart svar (2)

Svar #12
05. marts 2010 af hypnose (Slettet)

Mange tak for de gode svar. Jeg er dog stadig ikke helt klar over om jeg kan have ro i sindet eller jeg fortsat skal være nervøs, men det ved jeg jo selvfølgelig også at i ikke kan give nogte konkret svar på før vi får de nye tal. Nu har jeg ihvertfald lige indsendt min ansøgning så jeg både søger kvote 2 og 1. Så nu kan jeg kun håbe på det bedste :D


Brugbart svar (2)

Svar #13
08. marts 2010 af wsad (Slettet)

Nogen der ved noget om mulighederne for at forbedre sit snit i kvote 2-fagene, som skal bruges til at søge ind ? Skal det gøres inden d. 5. juli, eller hvordan ?


Brugbart svar (2)

Svar #14
09. marts 2010 af Roman Garcia

Det kommer an på, hvor du vil søge ind. Hvis du vil søge ind i København eller på SDU spiller det ikke den store rolle. Hvis du derimod vil søge ind på Århus Universitet. I forhold til Århus har du mulighed for at forbedre dit gennemsnit til kvote 2, hvis du supplerer dine fag, således du får et højere niveau og eventuelle bedre karakterer. Disse skal være afsluttet og dokumenteret inden den 5. juli.

Hvis du skal ind via kvote 2 i Århus er det påkrævede snit ofte rigtig højt i de adgangsgivende fag. Derfor kan det betale sig at bruge både efterår og forår på at supplere de nødvendige fag op.
 


Brugbart svar (2)

Svar #15
09. marts 2010 af Hartling (Slettet)

Hvorfor forstår du ikke, at folk vil læse statskundskab, Thomas Andersen?

Det er en slags politik, økonomi og jura i en kombination. Er det kedelige fag? Jeg ved, at du selv studerer økonomi.


Brugbart svar (2)

Svar #16
09. marts 2010 af Exupery (Slettet)

Fordi de ikke kan noget, vi andre ikke kan. De har intet speciale. Økonomerne er de bedste til økonomi, sociologerne er de bedste til sociologi, juristerne de bedste til jura. Javel, så er der politik, men det kan vi alle da tale med om, det kræver intet specielt, ser du nyhederne nu og da og læser du en avis, kan du sagtens diskutere med en statskundskaber. De kan ikke bryste sig af at studere en videnskab, da næsten alt kan vendes og drejes, det minder i den forstand mest om humaniora, men det er ikke så filosofisk som filosofi og ikke så historisk som historie. 

Statskundskab beskrives vel bedst som et miksmaks af det hele, hvilket da gør det fantastisk interessant at læse men måske ikke så rentabelt som arbejdskraft. Måske derfor de så ofte ender som politikere. Et faktum er det dog, at de bedst kendte danske politikere gennem tiderne har været økonomer (og til dels jurister), så heller ikke her har statskundskaberne formået at slå sig igennem.

Spørgsmålet er: kunne vi ikke være dem helt foruden?

Jeg har det på lidt samme måde med journalister. De besidder nogenlunde de samme kundskaber som en statskundskaber (faktisk kan man jo endda læse statskundskab og så efteruddanne sig til journalist), dvs lidt af hvert, men det nytter dem sjældent, idet en fagperson til enhver tid vil kunne tage dem ved næsen i specifik fagdiskussion. 

Journalister kan vi dog ikke være foruden, idet deres hverv tildels er at forsimple fagligt svære problemstillinger, så den almindelige dansker borger får et bedre grundlag for at forstå dem. 


Brugbart svar (2)

Svar #17
10. marts 2010 af Roman Garcia

Jeg er sikker på, at mange på statskundskab langt fra deler din mening. Faktum er, at en stat som DK har brug for mange embedsmænd, der kan forstå samfundet på mange forskellige niveauer, og her spiller personer med samfundsvidenskabelig baggrund en stor rolle.


Brugbart svar (2)

Svar #18
10. marts 2010 af Exupery (Slettet)

Der var engang en verdenskendt økonom, der i forordene til sit mesterværk af en bog skrev, at et menneske kan overbevise sig selv om det mest vanvittige, hvis det grubler for længe alene. 

Alene af den grund er det af og til godt at udtale sig omkring noget, du ikke har styr på eller noget, du blot har forvildet dig en mening omkring, så du kan få at vide, at du tager fejl og bruge dit intellekt på noget nyttigt i stedet.

Tak, skal du have. :-)

Men jeg ærgrer mig nu over, at der ikke var en statskundskaber, der slog igen først. Om ikke andet så fordi det kunne være en sjov om end ligegyldig diskussion.


Brugbart svar (2)

Svar #19
10. marts 2010 af Roman Garcia

Jeg kender mange på statskundskab, og kender studiets opbygning forholdsvis godt. Jeg kender også en del økonomer, og har et ok indblik i økonomi på Århus Universitet. Umiddelbart vil jeg sige, at det er to meget forskellige uddannelser, som ikke har samme sigte. På samme måde kan jura og statskundskab heller ikke sammenlignes i et politisk perspektiv, da de opgaver en jurist udfører og den metode, hvorpå dette bliver gjort er meget anderledes end statskundskaberen. Man kan sige, at økonomer og jurister i det politiske system leverer tallene og de jurdiske svar, mens cand. scient. pol'erne skal levere løsningerne. Derfor er det nødvendigt, at samfundsvidenskabsuddannelsen indeholder mange forskellige elementer (både økonomi, jura, sociologi, historie), og det er også grunden til, at cand. scient. pol'er oftere vil gå politiker-vejen, da dette erhverv passer godt til de kompetencer, som de opnår via uddannelsen.


Brugbart svar (0)

Svar #20
03. november 2010 af Cans (Slettet)

En der kan hjælpe mig? Jeg er lidt forvirret. Adgangsgennemsnittet, skal den regnes ud fra alle fag jeg har været op i? Eller skal den udregnes efter de tre adgangsgivende eksamens fag? JJeg håber der er nogle der kan hjælpe mig.


Forrige 1 2 Næste

Der er 21 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.