Romantikken familieliv

Du skal have fat i begrebet biedemeier-kultur, som er en tysk romantisk bølge som sætter familielivet som kerneværdi - og altså priser ægteskab meget højt. Familielivet skildres derfor ofte meget positivt og harmonisk.

En lidt mere kritisk samtidig stillingtagen kan du finde hos fx. Steen Steensen Blicher, som beskæftiger sig med opbrud og utroskab i nogle af sine tekster.

okay, skal mest forholde mig til kvinden i romantismen.. hvordan hendes status var.

nogle idéer til hvor jeg kan finde info? eller har du lidt baggrundsviden du vil dele med mig :)

Romantisme og romantik er ikke det samme. Hvilken af delene skal du arbejde med?

nej det ved jeg godt.. skriver os romantismen længere oppe ^ :)

skal IKKE arbejde med Romantikken. det var en fejl :)

skal arbejde med romantismen..

Skriv udførligt hvad du skal arbejde med, og hvad du vil have hjælp til. Jeg forstår ingenting at dine indlæg indtil videre. Hvad hedder bogen? Hvem er kvinden du snakker om? Det er svært at hjælpe dig med så uklare indlæg.

Ja det må i undskylde. Det fordi mit emne er blevet ændret lidt, så der har været lidt uklarheder.

Her er det endelige jeg skal arbejde med:

Jeg skal redegøre for borgerskabets kvindes stilling/status i Romantikken.

Det jeg så spørg om er lidt start-hjælp :) Nogle der kan fortælle mig lidt om det? Eller henvise mig til nogle bøger/hjemmesider.

Kvinden er selve kernen, i familien på dette tidspunkt.  Romantisk litteratur var borgerskabets litteratur, og det anslås desuden at kun omkring 500 mennesker læste Staffeldt, Oehlenschläger osv. Ganske tankevækkende. Men det var fordi København på dette tidspunkt, ikke var nogen stor by, men begynder så at vokse i takt med industrialiseringen i midten af 1800 tallet. Det er værd at bide mærke i synes jeg, for de borgerlige havde simpelthen ikke råd til den form for litteratur. Det afspejler også denne biedermeier idyl, som er en arrogance og indelukkethed, specielt foretaget af overklassen og deres angst for fremmedgørelighed. Det skal så også lige siges at der sker et knæk i dansk historie på dette tidspunkt, der netop gør, at folk sidder indendøre, og kigger ud af vinduet, i angst for at blive ramt af en ulykkelig tragedie, som Danmark på dette tidspunkt havde nok af (mister Norge til Sverige, Napoleon fadæsen, statsbankerotten osv.) Og netop denne biedermeier idyl gør også, at kvinden bliver en central figur i familielivet, hvis vi skal vende dit spørgsmål igen. Digtet "Til Min Moder" af H.C. Andersen (1823), viser flot hvor stor en kærlighed, den moderlige skikkelse er tillagt. Digtets udgivelse, stemmer også fint  i overens med tidsangivelsen af biedermeieren (ca. 1825-1850 sideløbende med den poetiske realisme). I digtet bliver hun gjort til noget guddommeligt, og her kan der faktisk også drages en parallel til romantikkens litteratur som helhed. Man stræber nemlig efter noget guddommeligt, en højere sandhed, end den der er på den jordiske verden. Man søger altså tilbage til den åndelig verden, hvor man mener, at mennesket har hjemme.

Fra "Til Min Moder": 

Du lærte mig at kiende Herrens Bud.

O, aldrig skal jeg glemme hine Goder,

Og hvad jeg lærte af min fromme Moder,

Men evig, trofast, barnlig elske Dig,

Saaledes som Du altid elsked' mig

Hun lærte man altså Herrens Bud, og er dermed selv religiøs. Romantikerne søgte også en religiøsitet, omend den var mere baseret på at finde en sand identitet, da jorden var et fængsel for dem. Dermed bliver ordet længsel en vigtig faktor i hele perioden. En længsel for, at komme væk. 

Men for at runde, så kan man sige at moderen er en person der skaber rammen i romantikken, hvis vi snakker familien. Hun er et og alt, og både børn og mand har hende enormt kært. Hun tager sig af børnene, laver mad, gør rent osv. Og selvom det ikke er noget arbejde hun bliver betalt for, så sørger hun for at familien holder sammen, og at det bånd der bliver mellem moder, far og børn er stærkere end nogensinde. 

Skriv hvis der er noget du ikke forstår, så hjælper jeg selvfølgelig yderligere. Det blev nemlig skrevet lidt hurtigt.

 På dette tidspunkt havde kvinder stort set ingen rettigheder. Ægteskaber var sjælent arrangeret af kvinderne selv, men familie. 

Det var moderne i romantikken at kvinder skulle være god til at "arbejde" derhjemme. De skulle gerne kunne spille klaver, strikke, og lign.. Ting Det var kun i fattige kvinder der arbejdede.  Hvis ikke man var gift ind i en velhavende familie, kunne man bliv barnepige, amme, eller lign. jobs. Man anså kvinder som dumme, hvilket de forståeligt nok også var, pga. deres opvækt, og derfor kunne man ikke give dem noget ansvar.

Det var moderne at kvinder skulle være beskæftiget hele tide, med ligegyldige ting. Hvis man ser på malerier af familier fra rommantikken, vil man ofte se at kvinder sidder og strikker eller hækler. Det eneste tidspunkt hvor kvinder ikke skulle være beskæftiget, var i kirken. Derfor sidder man med foldede hænder nå man beder.

Har jeg forstået det ret hvis kvinden ikke havde noget arbejde, men skulle stå for det huslige?

hvornår kommer tjenestefolkene ind i billedet, sådan så kvinderne har endnu mindre arbejde?

Hvis du tænker på tyendeloven, så er det først i 1854. 

det forstår jeg ikke.. kan du forklare mig det? hvornår kommer tjenestefolkene ind i billedet? er jeg helt forkert på den her:

Mandens arbejdssted havde før 1800-tallet beliggenhed i familiens bolig. Dette ophørte omkring 1800-tallet (Romantikkens start) da mandens arbejdssted blev adskilt fra husstanden. Dette gjorde at kvinderne løsrev sig fra den erhvervsmæssige del af familiens foretagende. Hustruen stod nu for det huslige, men efterhånden blev det mere og mere populært at arbejdet blev overladt til tjenestefolkene, så hustruen lavede derfor mindre. Hustruens opgave var nu at skabe et så harmonisk og velfungerende hjem for manden som muligt, sådan så når han kom hjem fra en hård arbejdsdag skulle han ikke have noget at bekymre sig om. Der blev derfor også gjort meget ud af indretningen. Hustruen arbejdede med de huslige sysler så som gardiner, forhæng, nips, blomster og billeder for at skabe en hyggelig atmosfære. Manden blev for både hustruen og børnene ham der sikrede hjemmets tilstand. Uden ham ville resten af familien ikke kunne klare sig og de var derfor afhængige af mandens forsørgelse. Det var derfor vigtigt at vise ham agtelse, omsorg og kærlighed. I løbet af de første tredive år af 1800-tallet skete der en ændring i pigeopdragelsen. Der blev ikke gået så meget op i de praktiske færdigheder, men mere på at give pigen den rette dannelse af hendes personlighed, så hun var i stand til at fuldbringe de følelsesmæssige krav som hustru og moder, når hun en dag fik mand og børn. Hun skulle lære at være i stand til at behandle sin familie blidt og omsorgsfuldt. De praktiske færdigheder var der ikke så meget brug for mere, nu hvor man havde tjenestepiger til at ordne de praktiske sager for sig. Kun håndarbejde var stadig særligt vigtigt for kvinden at lærer