Biologi

Biologi - sanser

20. januar 2010 af LonnyM (Slettet)

Jeg kunne godt bruge lidt hjælp med disse spørgsmål? giv et bud, især på nr. 3!


1. Formuler en hypotese, der forklarer, hvordan det går til, at man, selv om to nåle berører huden, kun føler en.


2. Stimulerer kulde og varme de samme punkter af huden?


3. Er der nogen sammenhæng mellem håndens og fingerens størrelse og afstanden mellem de trykfølsomme områder?


 


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. januar 2010 af chiiiqaa

Måske kan du bruge noget af det her;

De receptorer, der formidler berøring og tryk kaldes kutane mekanoreceptorer. Fine, nøgne nervefibre snor sig omkring hårsækkene eller støder op mod epidermis. De frie nerveender af myeliniserede, sensoriske fibre har forskellig følsomhed for forskellige former for påtrykt energi udefra - uanset om de er omgivet af receptororganer eller ej. Når nervefibre ender i organiserede receptororganer i huden, fungerer de i reglen som mekanoreceptorer, så receptororganet bestemmer nervefiberens følsomhed.

Berøring og tryk omsættes i disse receptorer og formidles gennem sensoriske nervefibre til rygmarven (Medulla spinalis) og herfra videre til hjernen.

Berøringssansen er størst på fingrene og i håndfladen, hvor antallet af "trykpunkter" er størst. Berøringsreceptorer adapterer (vænne sig til) hurtigst - tænk på ring eller ur.

Adaptation er et tilpasningsfænomen. Frekvensen af aktionspotentialer i nervefibre fra de stimulerede receptorer aftager med tiden, når et stimulus fastholdes med konstant styrke.

Thermoreceptorer er lokaliseret lige under hudens epitellag. Ved en bestemt temperatur udlader de en bestemt frekvens af aktionspotentialer ved konstant temperatur. Nogle thermoreceptorer har maksimal udladningsfrekvens ved opvarmning (varmereceptorerne), medens de langt mere udbredte kuldereceptorer forøger udladningsfrekvensen ved afkøling. Hvis I prøver at smøre mentol på huden vil det forøge kuldereceptorernes følsomhed.

:)


Skriv et svar til: Biologi - sanser

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.