Studievalg og videregående studie
Statskundskab eller Journalisthøjskolen?
Jeg elsker politik og drømmer om at arbejde enten med "spin" eller som kommentator etc.
Drømmejobbet ville være som vært på Deadline eller tv-avisen, og jeg har altid taget det som en selvfølge, at statkundskab på uni var vejen, jeg skulle gå. Men nu nærmer tiden sig hvor man skal søge, og jeg er kommet i tvivl.
Nogen der har nogle råd eller tanker omkring dette? Kom endelig med alt, hvad I har af tanker - jeg kunne godt bruge en rask debat :)
Svar #1
09. februar 2010 af Roman Garcia (Slettet)
De der arbejder med spin er ofte journalister. Spin handler om at styre pressens historier i en bestemt retning, og før det er muligt, skal man have en indsigt i journalisteres arbejdsmetoder og virkemidler. Derfor vil det fote være bedst at være journalist.
Hvis du vil arbejde på Deadline eller Tv-avisen er journaliststudiet også den rigtig vej at gå. Langt hovedparten af de ansatte i disse stillinger er journalister.
Derfor vil den rigtige uddannelse for dig helt sikkert være journalist. Hvis du skal arbejde med medier eller i medierne, så er journalistuddannelse den nemmeste vej.
Det er selvfølgelig også muligt at læse statskundskab, men det er en noget længere vej til de stillinger, som du nævner. På statskundskab får du godt nok en grundig indsigt i samfundets opbygning, men du får ikke de journalistiske virkemidler at arbejde med. Derfor skal du lave et lidt unaturligt cross-over, hvis du har læst statskundskab, men vil arbejde som journalist.
Svar #2
11. februar 2010 af Carver89 (Slettet)
Det giver mening, det du siger. Men hvad kan man så lave, hvis man læser statskundskab?
For det er klart det politiske aspekt af journalistikken, er interesserer mig, og jeg kunne også godt tænke mig at arbejde i Folketinget eller på en ambassade. (Som du nok fornemmer, er jeg overhovedet ikke afklaret endnu)..
Svar #3
12. februar 2010 af Roman Garcia (Slettet)
Hvis du læser statskundskab bliver man ofte embedsmand. Det vil sige, at man bliver ansat i ministerierne, styrelser og andre statslige organer. Her løser man mange af de opgaver, som får samfundet til at køre rundt. Du kan også arbejde i folketinget eller på en ambassade, men det bliver ofte med administrative opgaver.
Man kan egentlig sige, at journalister beskriver og analysere politik mens statskundskaber omsætter politik til hverdag. Så du skal egentlig finde ud af, hvilken del af politik du vil arbejde med. Hvis du helst vil beskrive og analysere politiske problemstillinger, så vil journalist være det rigtige arbejde. Hvis du derimod vil arbejde med administrative opgaver, der er en konsekvens af politik, så vil statskundskab være rigtig.
Svar #4
12. februar 2010 af Carver89 (Slettet)
Mange tak for et rigtig godt svar!
Jeg må lige gå lidt i tænkeboks, for begge dele kunne være vildt spændende!
Svar #5
12. februar 2010 af Roman Garcia (Slettet)
Man kan sige, at du også kan kombinere uddannelserne. Som journalist kan du efteruddanne dig, således du opnår mange kompetencer i forhold til politiske og samfundsmæssige forhold.
Hvis du tager samfundsvidenskab, kan du også efteruddanne dig i forhold til journalistik. Du kan tage en efteruddannelse, der hedder cand. public. Det vil sige, at du tager en uddannelse i samfundsvidenskab og så overbygningen er i analytisk journalistik. Dette er dog kun en mulighed i Århus
Svar #6
13. februar 2010 af Carver89 (Slettet)
Således at man læser samfundsvidenskab på AU og overbygger med journalistik?
Er der stor forskel på samfundsvidenskab og statskundskab?
Svar #7
14. februar 2010 af Roman Garcia (Slettet)
Ja, man kan læse en ba. i statskundskab, hvorefter man kan læse cand. public på overbygningen.
Jeg ville dog være lidt påpasselig med hensyn til sådan en sammensætning. Man bliver nemlig ikke helt journalist, og man bliver heller ikke kandidat i samfundsvidenskab, så man bliver en mellemting. Derfor bør du overveje det nøje, om du vil vælge denne uddannelsesvej. Hvis du gerne vil have de job, du har nævnt i et tidligere indlæg, er der ikke tvivl om, at det bedste vil være journalistuddannelse, hvorefter du efteruddanner dig således du får nogle gode kompetencer inden for samfundsvidenskaben. Herved kan du også vælge de områder på samfundsvidenskaben, som du kan bruge. Derved kan du også fravælge de mest matematiske områder.
Uddannelsen hedder statskundskab, og den er inden for samfundsvidenskaben. Jeg bruger det dog som synonymer.
Skriv et svar til: Statskundskab eller Journalisthøjskolen?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
