Ødipus - prikker øjnene ud!?

Nej, overhovedet ikke. Mere en betegnelse for accept af skæbnen. Han har jo altid "vandret rundt i blinde."

Men han vilel jo egentlig begå selvmord til at starte med, men kunne ikkw får fat i et sværd. Grunden til at han ikke begår selvmord, kunne dte ikek være, at det ville være en alt for nem løsning, han vil hellere vandre i blinde og lide. Han ville ikke kunne se sine forældre i øjnene hos Hades i dødsriget. Han har gjort det værst tænkelige mod dem. Derudover er han forladt af Guderne & besmittet af blodskyld.

Så at dø ville måske have været en hårdere straf for ham, eller?

Nej, da. Du skal sætte det i sammenhæng med Teiresias, den blinde seer, der så det, som Ødipus altid havde været blind overfor. Det er en symbolsk handling. 

Og symbolikken ligger i #1?

Hvad er det han opnår idet han prikker sine øjne? Er der ikke et ord for det? Altså at han acceptere sin skæbne, får indsigt og erkendelse?

#3

Hvis jeg tager fejl så forklar venligst dette citat fra bogen:

”Du godt kan tie med og spar kun dine råd. Jeg ved jo ikke noget om, med hvilket blik jeg skulle se min fader dér i Hades’ dyb, min stakkels moder allermindst. Mod disse to har jeg gjort værre ting, end galgen straffer for.”

Jo, det er der skam et ord for :)

Det er anagnorisis, hvor man får en forstærket erkendelse. Hvor processen forløber således, at man går fra at have begrænset indsigt til viden eller "sandhed." Altså erkendelse af hvordan tingene virkeligt hænger sammen.
 

Nu er det jo et par år siden, jeg har haft oldtidskundskab, og jeg tog lidt let  på det, fordi det var ret nemt. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er forholdet mellem Teiresias og Ødipus, der er det væsentligste. 

#7

Skam helt i orden :-)

#6

Men er det ikke først der hvor han indser at han har dræbt sin far og giftet sig med sin mor?