Musik

Musik A På Gymnasiet?????

25. februar 2010 af Smilehul (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hvis man vælger musik A på gymnasiet hvad laver man så og hvordan er eksamenen? Hvilke muligheder er der herefter og hvad kan man blive, hvad bliver de fleste eller hvad bruger de det til?


Brugbart svar (2)

Svar #1
25. februar 2010 af Moderatoren

Her er hvad man laver:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120566#Bil40

Tror ikke man kan sige hvad det fleste bruger det til..


Brugbart svar (2)

Svar #2
25. februar 2010 af Nilletøz (Slettet)

Jeg er ikke sikker på, hvor meget af det passer endnu, da jeg gik på gammel reform. Men der er både skriftlig eksamen, hvor man skal lave opsætninger af musiknumre efter en bestemt genre. Mit hold havde Jazz som genre, så vi fik en melodi, og så skulle vi skrive kor, bas og trommer på. Min veninde på den nye reform havde Rock som genre, og de skulle skrive lignende ting. Det er bare den musikalske stil, der der er forskellen.

Til den mundtlige eksamen skal man både stille op med et nummer alene og sammen med gruppe (på mindst to). Foruden at man skal analysere et musiknummer, altså en teoretisk mundtlig del. Man får kun en samlet karakter for alle tre præstationer. Dvs. det er en meget hård mundtlig eksamen i forhold til, hvad man generelt skal i andre fag.

Så selve eksamensformerne er vist ikke ændret.

Der er 50% teori og 50% praksis i musik. Det betyder, at man langt fra bruger tiden på hele tiden at synge og spille musik, og oftest gør man det heller ikke uden, at man samtidig har teori indenover.

Teorien er alt lige fra analyse af instrumenter, til melodier og sammenhængen musikalsk. F.eks. funktionsharmoniskanalyse eller trinanalyse. Der ser man på hvilke indbyrdes forhold, der er imellem akkorderne i nummeret. Til at læse tekster om musikkens historie og udvikling igennem tiden, og hvad, der karakteriserer de forskellige musikalske perioder.

Det er ikke unormalt, at man i klassiske numre selv skal finde ud af, hvilke akkorder, der er tale om, ud fra hvad der spilles i de forskellige melodier hos instrumenterne. Her har man selvfølgelig noder at kigge i også.

Jeg ved faktisk ikke, hvad man kan bruge det til. For jeg mener, at man på musikkonservatoriet under alle omstændigheder skal op til en praksis prøve for at se, om man kan optages. Jeg vil tro, at man kan studere noget musikhistorie e.l. på universitetet, men jeg ved ikke, hvad man skulle bruge det til udover at blive musiklærer på gymnasiet.

Du kan blive musiklærer i folkeskolen uden problemer, da du bare skal have 2 i MusikA for at kunne vælge det som linjefag på gymnasiet.

Ellers er musik netop et sådan fag, at man skal ud og gøre en hård indsats for at blive en del af branchen. Det er ikke noget, man lærer sig til. Men det kan nok være et godt spring.

Jeg valgte selv musikA, fordi jeg vidste, at jeg ikke kunne undvære faget musik. Det interesserede mig for meget.

Man skal dog ikke vælge MusikA, fordi man tror, at det er et nemt fag, for det er det bestemt ikke. End ikke for gode musikere, da teoridelen også tæller rigtig meget.


Brugbart svar (2)

Svar #3
25. februar 2010 af CedricKidd (Slettet)

Som suplering til #2 -

Så var jeg på den nye reform, og eksamen er ændret i forhold til at man i praksis, skal BÅDE synge og spille et instrument. Så hvis man vælger at spille instrument til sammenspil, skal man synge i sin solo bedømmelse, og vice versa. 

Men det er pisse fedt! Og binder en klasse bedre end andre fag! Og ekstra fedt med en god lærer!

All the best!


Brugbart svar (2)

Svar #4
25. februar 2010 af Musikipedia (Slettet)

Uddannelsesmulighederne i musik er (udover musikhøjskoler og MGK) musikkonservatoriet og musikvidenskab på uni.

Begge uddannelser kræver en bestået studentereksamen og bestået optagelsesprøve. Optagelsesprøven på uni er en del nemmere end den på kons. 

Musikkonservatoriet er primært et praktisk studie, dvs. praktisk musikudøvelse på sit hovedinstrument (der er dog musikteori-linier på visse konservatorier). Musikvidenskab på uni er en blanding af teori og praktisk. Alt efter hvilke valgfag man vælger kan man have næsten 100% teori/analyse/arrangement/musikhistorie eller halvt teoretisk halvt praktisk.

Musikkonservatoriet uddanner primært udøvende musikere -  en stor del af de uddannede lever af at spille eller undervise på fx musikskoler. Som studerende på musikvidenskab på uni får man dels kompetencen til at undervise i gymnasiet, højskoler m.v. En del bliver dog også udøvende musikere, musikanmeldere, forskere, eller får andre stillinger i kulturlivet. Mulighederne er mange - både på kons og uni. Der er dog en rimeligt stor arbejdsløshed inden for musikfaget (mener jeg - men det er jo op til en selv hvor kræsen man er).


Brugbart svar (2)

Svar #5
10. marts 2010 af Delfer (Slettet)

 Bemærk at der ikke er nogen uddannelser, der kræver du har haft musik på A niveau


Brugbart svar (2)

Svar #6
17. marts 2010 af SaraMarieHellPaulsen (Slettet)

Jeg har musik på A niveau lige nu, og du skal først itl eksamen i 2.g så vidt jeg husker.
Hvis du vil videre til konservatoriet så er det her en kæmpe mulighed


Brugbart svar (2)

Svar #7
24. april 2010 af ballalaika100 (Slettet)

De andre har vidst sagt det meste om eksamen, undervisning osv. Mulighederne efter uddannelsen er ikke store, da musik A ikke er et krav til nogen uddannelser. Når man kigger på www.ug.dk er der dog mange forskellige uddannelser hvori musik indgår, og der kunne jeg godt forestille mig, at det er rigtig godt (eller gør det "lettere"), hvis man har noget viden om musik i forvejen og især hvis du skal studere musikvidenskab. Hvad angår konservatoriet hjælper musik A dig ikke - man har hørelære i musik A, men det er begrænset i forhold til det man skal kunne for at klare hørelære til optagelsesprøven på kons. Desuden skal du kunne spille klaver (bifagsklaver), men man lærer ikke mere end det allermest grundlæggende på musik A. Som det største krav til konsprøven skal man desuden spille et instrument/synge som hovedfag ;) Så det er ikke - som SaraMarieHellPaulssen siger - en kæmpe mulighed for at komme videre på konservatoriet.

Det skal lige siges, at det der er rigtig fedt ved musik på a-niveau er, at man lærer nærmest ALT om musik: Jazz, pop/rock, klassisk, koralharmonisering, viseharmonisering, harmonisk analyse, melodisk analyse, trinanalyse, musikhistorie osv. + den praktiske del. Det er forresten en fordel at kunne læse noder og en lille smule akkorder i forvejen - og også gerne lidt klaver og have et sådan eller et keyboard i hjemmet, da det gør noget af arbejdet en del lettere :) Niveauet tilpasser sig selvfølgelig klassens generelle niveau, når man starter, så man skal ikke være bange for at falde bagud ;)

Og nej, man skal først til eksamen i 3.g :)


Brugbart svar (2)

Svar #8
15. juli 2011 af overyard (Slettet)

 Jeg skal begynde i gymnasiet efter sommerferien og jeg har også valgt musik på A.

Og jeg er sgu lidt nervøs for, hvad man kan forvente og hvilke krav der er som 1.g'er og hvilke krav der senere vil blive stillet.

Nogen der kan hjælpe mig?


Brugbart svar (2)

Svar #9
15. juli 2011 af overyard (Slettet)

  Jeg skal begynde i gymnasiet efter sommerferien og jeg har også valgt musik på A.

Og jeg er sgu lidt nervøs for, hvad man kan forvente og hvilke krav der er som 1.g'er og hvilke krav der senere vil blive stillet.

Nogen der kan hjælpe mig?


Brugbart svar (2)

Svar #10
15. juli 2011 af Nilletøz (Slettet)

 #9 - der er nok krav om, at du lærer noder og kan finde rundt på et klaver. Det var, hvad der var krav om, da jeg startede med højniveau. Og ellers at du følger undervisningen, laver dine afleveringer, og følger godt med :) I musik kommer du ikke igennem noget, du ikke risikerer at få brug for til eksamen. Træn analyserne, for de er meget anderledes end i noget andet fag, og det er, hvad du skal kunne til eksamen. Og det er uanset formen for analyse, du laver der. Det fylder rigtig, rigtig meget i det daglige arbejde, og ikke alt er lige indlysende.

Jeg frygtede i hvert fald den mundtlige teori eksamen grundet analyseforholdene. Ukendt tekst (musikstykke, noder osv). Du laver ikke analyse af teksten i en sang. Det hører dansk- og engelskfaget til. Du kan komme omkring den som en mindre del for at fortælle, hvordan den støtter op om perioden eller hvordan den spiller sammen med melodien. Men vi snakker om 1-2 sætninger. 


Brugbart svar (2)

Svar #11
10. november 2011 af xira (Slettet)

Man overlever altså når man vælger musik A, når man først har lært det - så er det nemt :)

jeg kendte slet intet til musik da jeg valgte det, og jeg ligger gennemsnitligt på et 7 tal :) så lad være at være nervøs


Skriv et svar til: Musik A På Gymnasiet?????

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.