Studievalg og videregående studie
Journalist eller Sociolog
Hej, jeg skal snart vælge hvilken videregående uddannelse jeg vil søge ind på og står i et dilemma.
Jeg havde i starten tre muligheder: Sociologi, Statskundskab eller Journalist.
Jeg har valgt statskundskab fra da jeg er dårlig til økonomi, ikke interesserer mig synderligt for politik og egentlig bedst kan lide den sociologiske del af uddannelsen.
Der er så to muligheder tilbage. Sociologi interesserer mig og jeg har et godt tag på det men jeg synes det står sløjt til med fremtidsmulighederne. Det skal lige siges at jeg ikke har nogen ide om hvad jeg har lyst til at arbejde med efter min uddannelse. De arbejdsmuligheder der bl.a. er listet på ug.dk under sociologi: i kommuner, organisationer, rådgivnings- og konsulentvirksomhed samt formidlings- og reklamebranchen på forskellige niveauer, siger mig ikke rigtig noget.
Den anden mulighed er så at læse til journalist. Jeg er god til at skrive og researche så det er jo ret oplagt, men jeg vil egentlig gerne læse et fag jeg kan fordybe mig i. Jeg ser journalist uddannelsen som lidt af en håndværker uddannelse i forhold til diveres universitets uddannelser. Man får redskaberne til at formidle nyheder og så er det ellers bare ud og få et job. Tilgengæld lyder arbejdsmulighederne meget federe end på sociologstudiet. Jeg synes jobbet som journalist lyder spændende fordi det på en måde er meget hektisk, der sker hele tiden noget nyt.
Jeg har læst at man efter journalistuddannelsen kan tage en 2års overbygning på Århus uni og specialisere sig i et emne, men det er sgu også lang tid og er der overhovedet nogen der ved om man kan bruge det til noget? Er det det værd?
Jeg vil egentlig gerne læse noget hvor jeg får viden om et konkret emne, noget hvor jeg kan fordybe mig i, studere nogle teorier og se sammenhængen i dagligdagen. Jeg ved ikke om journaliststudiet kan give mig det, og omvendt ved jeg ikke om sociologi uddannelsen åbner op for nogle erhverv der passer mig.
Er der nogen der har stået i samme situation, kender nogen der har, eller er der nogen der er i gang med eller har taget en af de to uddannelser og kan kaste lidt lys over sagen? Er der eventuelt nogle muligheder jeg har overset?
I må meget gerne svare, og skynd jeg for jeg skal vælge inden mandag :).
Svar #1
10. marts 2010 af lexibexi
min egen erfaring siger at man ikke skal tænke alt for meget på tiden efter studiet, men på hvad der interesserer en her og nu. det jeg tror du skal overveje mest er hvilken undervisningsform der passer dig bedst. har du overvejet at søge ind på RUC? der kan du vælge samf.bas.+journalistik. på den måde vil du kunne fordybe dig i de fag du vælger også.
Svar #2
11. marts 2010 af KatieXH (Slettet)
Jeg står selv i en meget lignende situation, dog er mine usikkerheder om jeg skal læse jura eller journalistik. Jeg har meget samme tanker som dig om det faglige udbytte og fordybelsen på journalist studiet. Jeg har også lyst til at fordye mig i et emne, efter alle de forskellige fag i gymnasiet.
Men jeg kan ikke rigtigt hjælpe dig med nogle erfaringer, men har du tænkt over hvor du i så valg vil studere journalistik, og hvorfor?
Svar #3
12. marts 2010 af Martin89 (Slettet)
Jeg har kigget lidt nærmere på at skabe en hybriduddannelse mellem journalist og en akademisk uddannelse. Det lader til at være muligt både at tage journalist uddannelsen og overbygge den med 2 år på Århus uni, og at tage en uni uddannelse og overbygge med et studie i journalistik.
Det lyder meget spændende og mange siger at det er fremtiden indenfor journalistik men på den anden side lyder det jo også lidt risikabelt. Hvis man først læser til BA på uni og så derefter tager et studie i journalistik bliver man jo hverken journalist eller kandidat.
Er der nogen der har erfaring med de her kombinationer?
Skriv et svar til: Journalist eller Sociolog
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
