Samfundsfag

Hvad bestemmer EU?

15. marts 2010 af Minevera (Slettet)

Jeg sidder med en samfundsopgave hvor jeg skal besvare følgende:

Konflikt- og samarbejdsmønstre regionalt, nationalt og internationalt.

På hvilke områder bestemmer EU ?

På hvilke områder bestemmer Danmark ?

Nogle som kan hjælpe med EU ? - Evt. uden at jeg skal læse de 317 sider i lissabontraktaten :S

Det jeg leder efter er bare overordnet, jeg ved at der er sat nogle grænser for forurening osv....

Hilsen Minevera


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. marts 2010 af Lady Mille (Slettet)

Hej Minevera!

Hvad bestemmer EU direkte?
Et af de helt centrale områder for EU er det indre marked med fri bevægelighed for varer, arbejdskraft og kapital. Det har stor betydning for transportområdet, bl.a. fordi det er medvirkende til markant at øge godstrafikken. Det gælder i særlig grad vejtrafikken.

På transportområdet er det indre marked ensbetydende med fri udveksling af tjenesteydelser, gensidig anerkendelse af virksomheders ret til udøvelse af erhverv, samt at tilsynet med virksomheder finder sted i hjemlandet. Disse principper er stort set gennemført for om vej- og lufttransportens vedkommende. Det gælder ikke endnu for jernbanetransport, men det forventes at jernbanernes godstransport er liberaliseret fra 1. januar 2007. Det fremgår af den såkaldte 2. jernbanepakke, som Europa-Parlamentet og EU's Ministerråd blev enige om den 16. marts 2004. Der var enighed om en ”fælles holdning”, som er et afgørende punkt i EU’s lovgivningsprocedure. Der mangler dog endelig udformning af forordninger og direktiver. Der kan forventes flere ”jernbanepakker” og der skal investeres meget i jernbanesektoren, hvis EU‘s målssætninger på jernbaneområde skal realiseres.

EU har gennemført regler for cabotage-kørsel, som er midlertidig kørsel med en udenlandsk lastbil internt i et andet land. I EU-15 kan alle transportører få tilladelse til sådan kørsel.

I forbindelse med udvidelsen af EU til 25 lande har specielt Tyskland og Østrig været bange for øget konkurrence fra lande med lavere lønninger. Det har medført, at der er indført særlige overgangsordninger for adgangen til cabotagemarkedet. Der er også stor bekymring for at der vil komme mange nedslidte og farlige lastbiler på vejene efter udvidelsen.

Køre- og hviletidsbestemmelser fastsættes af EU.

EU har besluttet at indføre digitale fartskrivere i 2004, således at det bliver lettere at håndhæve bestemmelserne.

EU har tillige vedtaget fire udbudsdirektiver, der regulerer køb af varer og en række tjenester og større bygge- og anlægsopgaver. Offentlige kontrakter reguleres også af EF-traktatens principper f.eks. forbuddet mod diskrimination og reglerne om fri bevægelighed for varer og tjenester. Disse regler skal sikre, at leverancer til det offentlige sker i fri og lige konkurrence.

EU har afgørende betydning for fastsættelse af krav tilmotorer med henblik på at reducere udledningen af forskellige skadelige stoffer. Der er også krav om, hvor meget svovl der må være i benzin og dieselolie til vejtrafik.

EU har vedtaget et direktiv om vurdering og styring af ekstern støj, hvori det påpeges, at støj fra transportmidler er et alvorligt sundhedsproblem. Landene pålægges at kortlægge problemerne og komme med handlingsplaner.

EU har vedtaget et Rådsdirektiv vedr. forbrugeroplysning om brændstoføkonomi (KOM 98/489). Det bestemmer, at alle nye personbiler, der udbydes til salg, skal være forsynet med et energimærke, som fortæller hvilken energiklasse bilen er placeret i - og dermed hvor langt den kører på literen. Desuden skal der være oplysninger om hvor mange stjerner den pågældende bilmodel har fået i EuroNCAP´s test af kollisionssikkerhed.

Kilde: http://www.eu-transport.org/5.Dansk%20transport/Dansktrans_1b.html


Hvad bestemmer vi selv i Danmark?

I Danmark er det Folketinget, der bestemmer, om der skal satses mest på kørsel i privatbiler og med lastvogne eller om man vil satse på cykler, kollektive transportmidler og godstransport på jernbane og skib.

EU kommer med henstillinger om at satse på udvikling af bæredygtige transportformer, men det er ikke noget man behøver at rette sig efter. Samtidig trækker centrale EU-politikker som det indre marked i modsat retning.

EU kan heller ikke gennemtrumfe anlæggelse af transeuropæiske netværk (TEN), men agitere for dem og give støtte til anlæg.

Danmark kan selv bestemme, om det er nye motorveje eller nye banestrækninger der anlægges. EU-regler om VVM-undersøgelser - og i fremtiden Strategiske miljøvurderinger, efter reglerne i SMV-direktivet - sætter dog visse grænser for, hvor og hvordan sådanne anlæg kan bygges. Der skal også foretages grundige undersøgelse af alternative løsninger på transportproblemerne.

Danmark bestemmer stort set helt selv på skatte- og afgiftsområdet. Danmark kan altså selv fastsætte niveauet for benzinafgiften og registreringsafgiften. Der er dog en minimumssats for energiafgifter, men den er så lav, at den ikke har betydning for Danmark. Også ordninger som befordringsfradrag, skattefri kørselsgodtgørelser, gratis pendlerparkeringspladser og andre ordninger af transportpolitisk betydning kan man selv beslutte i Danmark. Det samme gælder takstniveauet i den kollektive trafik.

Indførelse af bompenge, roadpricing eller lignende betalingsordninger besluttes i de enkelte lande.

Også fartgrænser og alkoholgrænser fastsættes af de enkelte medlemslande. Arbejdet med færdselssikkerhed bestemmes i store træk af de enkelte lande. EU kan dog fastsætte rammebestemmelser for køretøjer såsom regler om at biler skal være forsynet med forruder af lamineret glas, sikkerhedsseler til alle passagerer, standardiseret side- og frontafskærmninger og standarisering af bremsesystemer.

Europa-kommissionen har i Hvidbogen ”Den europæiske transportpolitik frem til 2010 – De svære valg” udtrykt ønske om en indsats, der kan halvere antallet af trafikdræbte i EU fra 2001 til 2010.

EU-kommisionen har også vedtaget ”European Road Safety Charter”, som regeringer og organisationer kan tilslutte sig.
 

Kilde: http://www.eu-transport.org/5.Dansk%20transport/Dansktrans_1a.html

Jeg håber at dette kan hjælpe dig lidt på vej?!

Mvh
Mille


Skriv et svar til: Hvad bestemmer EU?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.