Dansk

Tvivl om Romantikken

18. februar 2005 af Maria! (Slettet)
Jeg har lavet en analyse af H.C.Andersens eventyr "den standhaftige Tinsoldat" og skal tilsidst perspektivere til en af genrene i romantikkens periode 1830 - 1870.. Det er enten universalromantik, Nationalromantik, Biedermeier eller Romantisme.

Jeg ved ikke helt hvilket et af dem der kan perspektiveres til eventyret.. er der nogen som har læst eventyret eller analyseret og ved hvilket et af dem det er..??

Jeg tror selv at det Universalromantik, men er meget i tvivl... Håber meget i kan hjælpe.

Svar #1
19. februar 2005 af Maria! (Slettet)

Ingen!!

men er der så nogen som kan forklare mig noget mere om "Universalromantik"?

På forhånd tak!


Brugbart svar (0)

Svar #2
19. februar 2005 af funkyfrog (Slettet)


Universalromantikken 1800-1807
Staffeldt er nok den eneste repræsentant for en rendyrket universalromantik i Danmark. Hans bånd til Tyskland og manglende perfekte mundtlige beherskelse af det danske sprog kom imidlertid på tværs af tidens begyndende nationale orientering. Oehlenschläger løb med laurbærrene og Staffeldt fik aldrig den anerkendelse han længtes efter. Ikke desto mindre var Staffeldt en fremragende digter.
Det der gør Staffeldts digtning interessant er at hans filosofiske forståelse mødes og smelter sammen med hans egne oplevelser og erfaringer.
I digtet Indvielsen fortæller han om sin egen oplevelse af en solnedgang ved havet. Staffeldt får pludselig og uventet en mystikerpræget oplevelse af enhed med alt(et). Denne for ham voldsomme og spontane oplevelse sættets i digtet ind i en platonistisk begrebsramme.

Kunstnerens digteriske udtryk er "universelt" : en universel - ofte mystikerpræget- religiøsitet i parløb med den græske platonisme har erstattet kristendommen. Jvf. Staffeldts Indvielsen - hvor den unge digter taler med "Ånder" í modsætning til Oehlenschlägers mere kristeligt orienterede Simon Peder
Der er heller ikke elementer af vor nationale fortid i lyrikken.

Flere tyske romantikere er inspireret af middelalderens mystik.

Universalromantikken henter digterisk inspiration fra den græske mytologi.




Nationalromantikken

Nationalromantikken 1803-1830 & (48-75)
Nationalromantikken kan som før nævnt ses i forlængelse af de økonomiske-historiske forhold: Efter 1700-tallets økonomiske blomstring, får vi nedadgående konjunkturer under Napoleonskrigene.

Dette inspirerer den romantiske kunstner til at søge tilbage til den fjerne gloriøse NATIONALE fortid. Kunstneren føler det som sin opgave at hæve nutiden op i den strålende fortids plan ved at digte om denne. Oehlenschläger: At digte om: "den strålende top, hvorfra vi er siunken og atter skal op."

Digteren føler det som sin opgave at fremtrylle den guddommelige højere verden, som han gennem sin fantasi kan ane bag det dagligdags og prosaiske. Han digter om det guddommelige i naturen (Panteisme.)

Nationalromantikken henter digterisk inspiration fra den nordiske mytologi.




Romantisme
Fra 1830`erne. Historisk baggrund: revolutioner i Europa 1830 og 1848.
Enevælden er ved at opløses og demokratiske ideer trænger nu for alvor frem: De rådgivende stænderforsamlinger i 1834. Junigrundloven 1848.

Det falder denne generation af kunstnere og poeter sværere at forsone idé og virkelighed.
Det er det tvetydiges og de splittede personligheders tid.
Interessen rettes mod selve den kunstneriske form.

Angsten træder ind i stedet for troen på vores ekstatiske rejse mod gudemennesket:
Emil Aarestrups digt "Angst"
og Kierkegaards beskrivelse af digteren i "Enten - Eller"

Det dæmoniske i mennesket (Jvf. skyggen) opdages bl.a. i "Paa Sneen."
Interessen for kødelig erotik erstatter platonisk kærlighed: "Paa Sneen."

Ironi
især kritisk rettet mod Biedermeier-idyl - bliver almindeligt.
Det kan vi bl.a. se i H.C.Andersens "Klokken" hvor biedermeierborgerskabets længsel efter den guddommelige klokke bliver tilfredsstillet af wienerbrød.

H.C.Andersens: "Hist hvor vejen slår en bugt", hvor sidste verselinie i 1.strofe siger:",solen synker og så vidre". (underforstået: fri mig for mere poetisk sludder)

Digteren opfatter ikke længere sig selv som guddommelig.
Idealerne, visionerne om det guddommeliges betydning har lidt nederlag. Skuffelsen træder i stedet. Men skuffelsen indeholder også en begrædelse over de skønne tabte idealer. Jvf. E. Aarestrups "Drømmeverdnen"

Kunstnerne kritiserer borgerskabet.
Skrækromantik

Kan ikke fortælle hvad det rigtige svar er,men jeg håber at du kan bruge det til noget.

Skriv et svar til: Tvivl om Romantikken

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.