Fordomme om jurastudiet ?!

Må jeg først og fremmest spørge om, hvorfor i al verden du lige tænker juraens vej?

Kender selv et par stykker der studerer jura, og de er hverken ideforladte, eller generelt kedelige mennesker. Men ingen tvivl om at du kommer til at møde den type du beskriver - i et mindre eller større omfang.

Jeg ved for at for andre,der har det sådan at juraen bliver/er tør, så hjælper det, hvis man kan finde en niche-område indenfor juraen, som man senere hen vil arbejde med, da det så øger motivation for at kommer over det relative tørre stof.

Unanset, hvilket studie, du beslutter dig for, så vil der være tørre tider og tørt stof. Det er først længere ind i studiet, man selv kan præge det i den retning man nu engang ønsker.

Du virker frisk i mine øjne. For frisk til jura:)

"Jeg er selv lidt flippet og kreativ - humanist - type: har jeg nogen chance for at passe ind ??!"

Ja! Kender en ligesom dig der netop har afsluttet sin bachelor.

Hej med dig,

At du har flere strenge at spille på er da kun positivt. Et studie er ikke mere end man gør det til, og hele din identitet bør ikke ligge der.

Hvis du generelt er en åbent sindet person med en god portion nysgerrighed skal det nok gå. "systemet" har godt af, at vi ikke bliver FOR ensartet. Tænk hvis alle jurister var ens, skulle alle jurister så også være advokater?

Du vil selvfølgelig modnes gennem studiet og du vil opdage at der er lige så stor forskel på dem du læser med som der er på alle andre mennesker. Du vil måske ende i klasse med nogle på 40 år, en politibetjent, en fra Norge eller Island. I vil gennem studiet få en fælles referenceramme.

Det bedste du kan gøre er at rejse ud under din uddannelse. Så vil du opdage en endnu større forskel på dig og dine medstuderende. Vi ligner trods alt meget hinanden alligevel hjemme i Danmark. Der er dog små nuanceforskelle og dem skal der vi forsat kæmpe for bliver ved med at være der.

Held og lykke med dit kommende studie.

Jeg er forholdsvis sikker på, at du vil få et chok. Der er en grund til, at der er fordomme. Der er meget mode-kapløb, der er meget karakterræs, der er rigitg mange ambisiøse studerende og det er langt fra alle, som kan lide at læse jura.

Der er rigtig mange der dropper ud, da man ikke rigtig kan forberede sig på at læse jura. Man læser ikke rigtig juridiske bøger forud for studiet, og derfor er der mange der bliver overrasket over selve indholdet i jura.

Når det er sagt, så synes jeg det er et rigitg godt studium. Hvis man interesserer sig for den teoretiske jura, så er der jo ikke andre veje.

Der er meget mode-kapløb, der er meget karakterræs, der er rigitg mange ambisiøse studerende og det er langt fra alle, som kan lide at læse jura.

Er det ikke bare KU i en nøddeskal? Enhver er sin egen lykkesmed. Men kunne godt forestille mig at Jura-studiet var i en lidt anden klasse, i forhold til så mange andre studier. Statskundskaben kan trods forberedelse, nok også forekomme næsten lige så elitært som juraen.

Forskellen på jura og mange af de andre fag er, at nogle personer altid har haft en drøm om at blive jurister/advokater. Det skaber et meget elitært miljø. Til forskel fra en række andre fag (f.eks. medicin), så betyder karaktererne på jura rent faktisk noget for mulighederne for et senere arbejde. Det skaber et lidt specielt miljø, og det skal man bare være opmærksom på, således det ikke kommer som en speciel overraskelse.

Wow - okay, først og fremmest; tak for de mange (uddybende!) svar.

Jeg kan godt se, at mit oprindelige indlæg var/er dybt præget af de mange (noget kliché), forudindtagelser, men som nogle af jer selv påpeger, så kan der være noget om snakken. Fordomme er ikke kommet fra den blå luft, nogle af dem MÅ jo holde stik i virkeligheden !

@ Svar # 1: Må jeg først og fremmest spørge om, hvorfor i al verden du lige tænker juraens vej

Tja, hvorfor egentlig? Jeg må indrømme, at jeg ikke just er en af de dér wannabe-Amys-ret/Ally McBeal typer, der drømmer om at løbe rundt og redde dagen iført passende 90'er trousersuit og råbe "Objection!" . Det er med andre ord ikke en drøm, jeg har næret fra barnsben af! 

Jeg vil bare have en uddannelse der sikrer mig jobmuligheder i fremtiden, et job der ikke indvolverer naturvidenskab, blod og et job der giver gode penge. Oprindeligt overvejede jeg at læse litteraturvidenskab på KUA, men da jeg ikke gider ende som støvet lærer (no offence) og ikke vil ende som arbejdsløs sofafilosof, ja så tænkte jeg på jura. Jeg tænker lidt at et flair for sprog samt analytiske evner er påkrævede for jurastudiet, og det tror jeg at jeg har. Men det, som jeg ikke har er lysten til at deltage i et modekapløb med tusind andre Bateman-lemminger! Så ja.. WHERE DOES THAT LEAVE ME?!

Du skal huske på, at jura er mere et håndværksmæssigt fag, hvor man lærer nogle redskaber, som kan bruges i arbejdssituationer. Så der er et forholdsvis langt spring fra litteraturvidenskab, som jo er et meget teoretisk fag.

Der er selvfølgelig også mange på KU, som ikke deltager i et modekapløb, men du kommer uden tvivl til at mærke, at alt på jura ofte bliver opfattet som et kapløb. Så karaktererne osv. kommer til at spille en forholdsvis stor rolle.

Hvis du har flair for sprog, er der også en række gode uddannelser, som også opfylder de ønsker, du har til en uddannelse.

Hehe. Jeg vil lige minde dig om at det med at man gerne ser gode jubmuligheder efter endt uddannelse, det er sådan set forståeligt nok. Problemet/eller det gode er at et område, hvori der er gode jobmuligheder, ikke nødvendigvis er i samme situation, når du er færdig med uddannelsen.

Man kan jo ikke læse fremtiden. Og derfor burde man i mine øjne vælge efter interesse, ikke kun pga. overståënde pointe, men fordi at interesse = motivation = en dygtigere elev.

Uanset så, hvor du kommer hen, så vile du møde typer som kan irritere dig, og typer som du føler er påtaget, de findes jo.

Jeg kan forstå på dig at du ikke er alt for meget for et helt uhørt konkurence-niveau, hvorfor jeg synes at du skal have i tankerne, at et studie også gerne skal være noget som du gider at stå om morgenen for, det er trods alt nogle år du bruger på det.

Jeg tænker lidt at et flair for sprog

Du har helt ret i at det kan ses, at du skriver godt, i sær for en purunge pige, som er vokset i en generation, som næsten har gjort en dyd ud af forkorte og overordnede set være lidt lidt passiv i forhold til at blive en god skriver.

Normalt vil jeg sige, at du kun er 19, hvorfor lidt livserfaring ville gøre dig godt, i sær, hvis du i sidste ende vælger et studie som Jura, hvor man kan slå sig lidt både fagligt og menneskeligt. Men du virker moden nok, og derefter antyder jeg det kun og gør det ikke til noget du burde tænke over.

@ Alle, der har gidet bruge kostbar tid på besvarelsen af denne tråd: tak for de gode, seriøse svar!                                                                                                                                                                                                                    Det er altid rart at få et udefrakommende blik og tilgang til situationen. Og i øvrigt, til # 9:

Uanset så, hvor du kommer hen, så vile du møde typer som kan irritere dig, og typer som du føler er påtaget, de findes jo.

Dét har du simpelthen ret i! Man er jo aldrig herre over, hvem man møder og i det sociale hierarki findes altid bestemte typer, som man aldrig ville omgås uden for en "påtvungen ramme" (f.eks studie).                                                                     Jeg tror egentlig, at jeg vil kaste mig ud i det. Jeg har så mange muligheder foran mig som ung i den priviligerede del af verden og denne tråd vidner om det luksusproblem vi alle har: "hmmm..Skal jeg vælge den uddannelse eller den uddannelse?"   Der er jo simpelthen frit valg på alle hylder, og jeg tror, at folk glemmer hvor heldige, de er. 

Nogle ting finder man jo bedst ud af, hvad er, når man har prøvet dem! Og er jura ikke for mig, så finder jeg nok hurtigt ud af det. Så tager jeg et sabbatår og accepterer min skæbne som litteraturnørd. Ja. :)