Finanskrisen og de såkaldte bankpakker?

Jeg kan sige så meget, at hverken bankpakker eller den nødhjælpekasse, som man har bevilget Grækenland, Spanien og Portogal hjælper noget som helst på længere sigt. Finanskrisen er kommet for at blive. Boligpriserne skal ned, hvor de hører hjemme, og det er cirka ½ pris af det nuværende. Boligkarrusseller, leasingkarusseller, moms- og aktiekursmanipulation (se dagens aviser) og andet svindel indenfor finansmarkederne bærer skylden for den nuværende krise. Det var grådigheden hos banksektoren, grådigheden hos folk i det hele taget, der startede krisen, og grådigheden hos os alle, der sørger for, at den bliver, hvor den er. Et godt råd: Køb aldrig aktier, køb guld eller jord i stedet, eller send mig pengene, så skal jeg nok sørge for en rentabel investering.

For at summere op, Der er ingen effekt ved bankpakkerne, det er som at tisse i bukserne, der varmer her og nu, men herefter kommer kulden. Vi har ikke set det værste endnu. Euroens dage er talte. Godt vi ikke er med i den, det er især Middelhavslandene, der bekymrer mig, de har en anden moral dernede, de skulle aldrig have været med i unionen.

Man skriver, at komikeren (hvad-er-det-nu-han-hedder) har tabt 463 millioner (står i avisen i dag). Hvis det ikke er komisk, så ved jeg ikke hvad det er.

#1 Hvad er det dog for noget vrøvl.

Det er muligt at bankpakkerne ikke har nogen effekt på lang sigt, men det er der ikke megen økonomisk politik, der har, medmindre vi da er ude i strukturelle tiltag. Økonomerne foretrækker da også at blande sig uden om økonomiens gang, men når en så stor krise er under optræk, er det ganske fornuftigt at være kortsigtet for at afbøde det slag, den uundgåeligt måtte slå med. Så det var det, man gjorde.

Problemet under krisen var jo, at bankerne havde lavet store finansielle gearinger og lå inde med relativt få reserver. Så da bankens debitorer (låntagerne) pludselig ikke kunne betale tilbage, begyndte banken selv at mangle penge. Da det begyndte at rygtes, begyndte folk at miste tilliden til banksektoren og specielt i de banker, hvor rygterne svirrede om, at det snart var slut, var kunderne meget vedholdene og ønskede deres penge tilbage - et såkaldt "bank run". Men bankerne havde jo ingen penge, for de var jo lånt ud. Nogle var tabt, de ville aldrig blive betalt tilbage og andre var blot lånt ud med længerevarende løbetider, så det var ikke penge, banken kunne hente hjem igen lige med det samme.

Det resulterede i, at adskillige banker gik konkurs - med Lehmann Brothers som bedste eksempel - mens en hel del banker blev overtaget af deres respektive stater - eksempelvis Northern Rock.

Ét var dog, at bankkunderne var påpasselige og utilfredse, andet var, at bankerne selv blev langt mere forsigtige og slet ikke turde at låne penge ud. Det er jo helt katastrofalt i en økonomi for uden finansiering, er der ikke meget investering og således ikke megen vækst eller fremgang i økonomien, og det var jo det, vi behøvede allermest.

Nu kunne vi selvfølgelig bare vælge at lade situationen løbe løbsk, lade bankerne sejle sin egen sø, og de kunder, der havde været så dumme at sætte deres penge i de forkerte banker, tabe deres penge. Der ville da ikke have været noget nemmere. Spørgsmålet er, om det havde været en løsning, nogen af os havde været tilfredse med.

Umiddelbart ikke! Noget af det allerførste regeringerne valgte at indføre var en indskudsgaranti, der betød, at kunderne kunne få erstattet et beløb op til en vis størrelse, hvis det skrækkelige skulle ske, at deres bank gik konkurs. Det var et vigtigt skridt for at undgå bank runs og forværre bankernes og dermed verdens økonomiers situation. Det blev endvidere tilsidesat penge til eventuelle nødlidende bankers forpligtelser. 

Desuden blev der givet kæmpelån til bankerne og kreditinstitutter for at sikre deres likviditet således, at de igen ville turde at begynde at yde kunderne lån. Det skulle naturligvis til for at sætte gang i økonomien igen, så vi kunne komme ud af den negative spiral, enhver, der har lidt forstand på økonomi, ved, hvor grusom er, da den jo forstærker sig selv. 

Med bankpakkerne er der nødvendigvis også sat nye krav til banker og kreditinstitutter for at sikre sig, at en sådan krise ikke sker igen lige foreløbig - og forhåbentlig aldrig.

#1 Med hensyn til hvad du skriver om "kulden", så har jeg ikke tendens til at give dig ret. Der gøres meget for i øjeblikket at sikre sig imod en efterhånden spinkel risiko for, at økonomien havner i et "dobble dip". Økonomerne er ved at være sikre på, at den økonomiske krise snart er helt slut, om end det naturligvis vil blive hårdt for en hel masse befolkninger fremover - mest af alt de sydeuropæiske lande. At euroens dage er talte, virker endvidere som en forkert konklusion, hvis der følges blot lidt med i det arbejde, der i øjeblikket gøres. EU er ikke længere kun et økonomisk projekt, det er i høj grad også et politisk. Det ville være en politisk fiasko, hvis euroen og ØMU'en måtte nedlægges, og det virker ikke plausibelt, at eurolandene i øjeblikket er villige til at anerkende denne fiasko.

 #1

Og for lige at komme med en tilføjelse til #2 -> det er sgu da et elendigt råd, at man aldrig skal købe aktier. Hvis ingen købte aktier ville virksomhederne ikke få nogle indskud, hvilket betyder at virksomhederne mister penge = de afskediger medarbejdere = større arbejdsløshed = mindre penge = mindre efterspørgsel på varer = mindre indtjening til virksomhederne = afskedige medarbejdere = større arbejdsløshed... kan du se hvor jeg vil hen?

Et er at det kan være dumt at investere i aktier, hvis man ikke har råd til det, endnu værre, lade være med at geare sine aktier. Men hvis man spreder sin portefølje ud på noget der ligner den brede markedsportefølje vil man kunne forvente et gennemsnitligt afkast på omtrendt 10% p.a., har trenden vist os de seneste MANGE år..

Og endnu bedre - det er netop nu man skal investere i aktier hvis man har penge i overskud. Aktierne er billige lige i øjeblikket (de har været langt billigere) - det er blot et spørgsmål om tid før markedet stabiliserer sig selv igen på et højere niveau end nu = stor gevinst at hente.
Eksempel: Danske Bank var nede og vende i omkring kurs 30.. deres "naturlige" niveau før krisen var på en 250-300 stykker. Købte man aktier i Danske Bank da de var på sit laveste vil man kunne se frem til en kursgevinst på op imod 1.000% over nogle få år - hvilket må siges at være temmelig rentabelt!

#3 Ja, det ser godt ud for os, der købte lidt Danske Bank-aktier under krisen.... ;) Fantastisk! Hvis nu bare de hysteriske investeringsfonde, banker og deslige vil stoppe med hele tiden at ødelægge den ellers pæne og stabile vækst i aktiepriserne.

Jeg ville sgu gerne lige have haft en 50-100.000 i overskud til at smide på nogle aktier for et års tid siden.. Så var de fløjet direkte ind på Danske Bank eller Carlsberg. Specielt Danske Bank - en virksomhed som med usandtroligt lille sandsynlighed ville gå konkurs - så stor som den er vil den til hver en tid blive reddet af staten, så det er noget der ligner en "sikker" investering :P

Personligt havde jeg - som studerende - ikke 50-100.000, men mindre kunne også gøre det. De er meget mere værd nu. Det var en direkte sikker investering, der var absolut ingen risiko for at tabe sine penge. I den forstand var det måske endda værd at tage risikoen og geare sine investeringer, i skrivende stund ser det ud til at ville have været en ganske rentabel investering, men det er nu da noget, man til hver en tid skal være påpasselig med.

Alligevel var Danske Bank en genial investering. Men det var der nu flere, der var. 

 Jeg overvejede det virkelig også - men synes stadig det var lidt risky at tage den risiko som ung studerende.. Selvom en 100.000 kr. investering i Danske bank aktier havde været noget der ligner en 4-500.000 nu :P

Åh, det ville have været "sweeeet"! :-)

Men nåh ja, det gælder bare om at holde lidt øje i fremtiden. Muligheder skal der nok komme flere af, og vores uddannelser fordrer jo næsten, at vi holder øjnene åbne. ;)

Ja det er jo lige det :P 

 #1 Kan godt være finanspolitik ikke har nogen effekt på langt sigt (man arbejder jo sådan set med en fuld crowding-out effekt af finanspolitik), men medmindre man tror meget hardcore på Ricardian Ækvivalens et cetera, så har finanspolitik en kort og muligvis også en mellemlang effekt. Sat på spidsen har det en effekt at give en arbejdsløs en spade og bede ham om at grave et hul i jorden og give ham penge for det, da det øger hans indkomst og dermed forbrug i forhold til overførselsindkomst.

Hvad angår årsagerne til krisen, er det svært at pege på en enkelt ting. Det der endte med at udløse den var rentestigninger der gjorde at folk (her snakker vi folk i USA) ikke kunne betale af på deres huslån. Hvorfor man så har ydet lån til folk der ikke har kunnet betale dem kan man sikkert snakke længe om.

Det der accelererede krisen var at lånene var blevet solgt som ikke særligt risikofyldte (såkaldte CDO's hvor man samler forskellige lån i en pulje og sælger dem i tre kvaliteter). Typisk har et bank eller lignende et underselskab (juridisk adskilt fra den primære virksomhed) der varetager salget af CDO's, men for at overbevise andre om at de er okay køber banken også selv op i dem. Man forventer så at lånerne vil være i stand til at betale noget tilbage, der så går til den højeste kvalitet af de her CDO's. Det der så viste sig var, at lånerne kunne betale meget mindre tilbage end man troede. Det der så fik det hele til at brænde var, at ingen vidste hvem der ejede hvilke lån, hvor mange de ejede og om ens egne udlån nu var så meget værd som man troede. Og hvad sker der når man tror at man måske ikke har så mange penge som man tror, og en anden (som man heller ikke ved hvor mange dårlige lån har) kommer og spørger om et lån? Ja så siger man nej. Og når banker ikke kan få midlertidige lån, så oplever de måske store tab en dag og dermed insolvens.

Når ingen vil låne nogen penge går det hele totalt i stå, som man så det gøre i efteråret 2008.