HJÆLP ANG KORSTOG. DET HASTER!!!

hej alle! er i gang med ep eksamen og mit emne er: konflikten mellem kristendom og islam under første korstog

jeg ville lige høre om det jeg har lavet indtil videre er fornuftigt.

I begyndelsen af 1000-var middelhavsområdet opdelt i tre store magtcentre: det byzantiske rige, som bestod af græsk ortodoks, pavemagten i rom som var romersk katolik og muslimerne. Byzanz var en del af det østromerske rige indtil 1054, da gejstligheden i Konstantinopel, som brød med den katolske kirke i rom som havde meget stor magt på dette tidspunkt. Bryddet omhandlede en teologisk uenighed om helligåndens udspræng og de to ledere havde derfor forskellige opfattelse i kristendommen Der var en diskussion om paven havde forrang over for den østromersk gejstlighed og havde ekskommunikerede hele den østromerske kirke fra det kirkelige fællesskab Det medførte at den katolske kirke blev splittet i to. Den katolske kirke bibeholdte hovedsæde i Rom med Paven i magten og den græsk ortodokse kirke tog hovedsæde i konstantinopel og konstantinopel blev et selvstændigt kejsersømme. Så der var en religiøs opsplitning magtkamp mellem den katolske og østromerske kirke i kristendommen på dette tidspunkt. En anden grund til konflikten mellem den østromerske og katolske kirke var at de begge to mente at de var den sande arvtager til det romerske imperium, derfor ekskommunikerede Paven den østromerske kirke fra det kirkelige fællesskab.

I året 1050 var den katolske kirke i gang med en reformation. Den blev kaldt for Gregorianske refom, som ohandlede ophøjelsen af Paven til den suveræne leder af kirken og guds stedfortræder på jord. Den gav Paven blandt andet magten til at afsætte kejsere og frigjorde kirken det romerske imperium, som førhen havde udpeget Paven. Derfor blev det med at Paven udnævnte en kejser blev også betragtet som krænkende af konstantinopel som allerede havde en kejser. Paven havde i denne reform fået en paven større selvstændighed overfor Europas magthavere. Pavens position var kraftigt forstærket og det styrkere pavens positions som øverste leder.
Perioden inden det første korstogets bevægelse var præget af magtkampe mellem de verdslige og gejstlige. Den magt handlede om hvem der skulle udnævne det gejstlige, hvilket sager den gejstlige domstol skulle dømme i og om hvorvidt de verdslige kunne fængsle de gejstlige. Kirkens gejstlige var ofte meget magtfulde og var derfor vigtige for verdslige magthaver. På længere sigt førte denne magtkampe mellem disse to instanser og krigerske magthavere dominerede derfor samfundet. Den tidlige middelalder omkring år 1095, var en meget urolig tid i Europa. De krigeriske magthavere dominerede samfundet. Krig var for dem den eneste rigtige tilværelse, og kunne man ikke få sin krigeriske lyst styret på anden måde, var det altid en mulighed at slås indbyrdes. Disse stridigheder gik særligt ud over bønderne, der udgjorde broderparten af befolkningen. Det kunne kirken ikke tolerere. Der blev fra gejstlighedens side forsøgt at få disse stridigheder til at ophøre men uden større held. Korstogstanken kom derfor på et meget nyttigt tidspunkt, da der på denne måde kunne afreageres på en for bøndernes uskadelig, og for kirken velbehagelig og nyttig måde. For pavens magt var udbredt, og kirken havde en næsten uindskrænket magt over mennesket. Men det er ikke kun paven som kunne starte sådan et stormløb. Det afhæng utrolig meget af befolkningslydhørhed og de verdslige leders støtte.