Seneca - Om sindsro

Nok lidt sen udmelding, måske kommer du til at se dette, ellers kan det være nogle andre gør senere hen i livet. jeg skriver bare mine ydmyg noter ned:

Stoicisme var den filosofiske skole som Seneca tilhørte. Den blev grundlagt i Athen.

Stoicismens etik:

Mennesket spejler Gud i særlig forstand og særlig grad. Som gud har "omsorg" for sig selv og den verden han har skabt, således har mennesket og andre levende væsener omsorg for sig selv - selvopholdelsesdrift. 

Omsorg er f.eks. for sine medmennesker

. Omsorg for sig selv og andre => respekt

- Man skal afspejle gud/det guddommelige

- Behandle andre godt - som man selv vil blive behandlet

- Selvbeherskelse og selverkendelse/besindighed - SOFROSYNE

STOISK RO: Bevarer overblikket (ratio) i stedet for at miste forfatningen ===> det er fornuften der skal styre over drifterne/lysterne. RATIO skal styre ens handlinger/samspil mellem tanker

- Stoisk ro ==> Apati (rationelt tænkende, fornuftig) = pathos, følelser

Ataraxia ==> fornuftig og rolig i sjælen.

Seneca's brev 54:

Man skal ikke frygte døden, men glæde sig over livet. Døden kommer af sig selv - "du må rose det menneske, som ikke har noget imod at dø, selvom han glæder sig over livet"

Brev 47: "Slavebrevet" af Seneca

Roser Luchilius for at leve respektfuldt med sine slaver.

Slaver er ikke bare slaver men mennesker.

Det er menneskets karakter som er vigtig.

Humanisme, naturret => født lige.

- Man skal behandle slaver godt så får man gode mennesker/slaver (de er ikke født slaver af natur)

- ALLE er potentielle slaver. Nogle fysisk, andre slaver af deres lidenskaber. Alle er underlagt skæbnen ==> fatum!

Men Seneca ønsker stadig at der skal være slaver.

BREV 54:

"mennesket er underlagt den samme skæbne, liv og død

- Man skal ikke frygte døden, den kommer til alle.

- Lysmetafor: ligesom med et slukket lys ved menneske heller ikke om før eller efter.

Før og efter livet => der hvor mennesket føler sig mest tryg.

Livet er lidelse.

Man skal ikke bekymre sig om døden, det er trygt, som søvn, men man kan bekymre sig om livet.

 hmm..  hvordan kan senece så perspektiveres til Medea ?

Medea er et eksemple på det fremmede og det unormale- hun er ikke fornuftig og stoicmen siger at der ikke findes en større autoritet end fornuften. Med andre ord hun er modsat det fornuftige