Hjæælp - jordskælv

Der er jordskælvsaktivitet ved alle typer af pladerande....og selv inde midt på pladerne. Tænk på jordskælv i Danmark, der ligger langt fra pladekanten.
Det der er forskellen er jordskælvenes voldsomhed og hyppighed.

Bevarende pladerande: Eksempelvis San Andreas forkastningen i Californien. To plader glider hver sin vej, hvorved der ophobes spændinger i undergrunden. Spændingerne udløses ved hyppige skælv. Det er faktisk heldigt, at der sker mange mindre skælv. Hvis spændingerne ophobes vil de ved kunne forårsage meget voldsomme skælv, som det man oplevede i San Francisco i 1906.

Destruktive pladerande: To plader støder sammen. Hvis den ene trækkes ned under den anden vil der ophobes voldsomme spændinger i undergrunden. Når spændingerne udløses forårsager de voldsomme skælv. Tænk på det nylige skælv i Chile, skælvet i Indonesien, der udløste tsunamien og de store skælv i Kina og Japan.
Den del af stenpladen, der trækkes ned i dybet, vil langsomt pga. Jordens varme smelte. Den smeltede stenmasse kan finde vej gennem sprækker til jordoverfladen og danne vulkaner. Altså der er både jordskælv og vulkaner.

Konstruktive pladerande: Denne type nævner du ikke. Her bevæger pladerne sig væk fra hinanden. Fra dybet trænger smeltet stenmasse op mellem pladerne. Et eksempel er den Midtatlantiske Oceanryg hvorpå Island ligger. På Island oplever man rigtig mange jordskælv, men heldigvis ingen større. Den Nordamerikanske og den Eurasiske plade fjerner sig fra hinanden med ca. 3 cm om året.....men da det ikke sker i voldsomme ryk er jordskælvene mindre.
Vulkanerne på Island er som regel af typen spaltevulkaner. Man finder fx ingen keglevulkaner som Vesu.

 Subduktion!: Det vil sige hvor den inde plade underskyder den anden, det resulterer generelt i undersøiske jordskælv tsunamier, hvor det vand som er, får tilført mega meget hastighed.

Husk nu de 3 bølger p,s og L som bliver udsendt vedrørende jordskælv.