Studievalg og videregående studie

Gymnasielærer

25. juni 2010 af Elektro (Slettet)

Hej folkens

Gymnasielærere undviser jo i mindst 2 fag. hvis man tager  den 5-årige uddannelse til biolog kan man hvis man også tager et pædagogikum på 1 år få kompetance til at undervise på gymnasier. men Gymnasier ser jo helst at kan undervise i mindst 2 fag så vil det være nødvendigt at tage en uddannelse i kemi, som også tager 5 år, før man får kompetance til at undervise i biologi og kemi på gymnasier. det er jo sammenlagt 10 år. Fagter Bioteknologi er jo en blanding af kemi og biologi, så vil man også få kompetance til at undervise i det?


Brugbart svar (1)

Svar #1
25. juni 2010 af LaustSonne (Slettet)

Man kan godt læse to fag på samme tid, så det "kun" tager fem år, men det kræver selvfølgelig en del mere end at læse et fag af gangen.


Brugbart svar (1)

Svar #2
25. juni 2010 af frodo (Slettet)

 Det er helt normalt at læse 2 fag i løbet af 5 år. Det ene er hovedfag, mens det andet er bifag. Uddannelserne er bygget op så det er muligt, og belastningen er ikke ændret i forhold til "kun" at læse et fag..


Brugbart svar (1)

Svar #3
26. juni 2010 af LaustSonne (Slettet)

Slettet

Brugbart svar (1)

Svar #4
26. juni 2010 af Mads1980 (Slettet)

Jeg mente, hvis man skulle læse to fag som hovedfag, hvilket nogen foretrækker.

Mig bekendt er det ikke muligt at læse to fag som hovedfag samtidig. Vil man læse to fag under sin uddannelse skal man gøre som frodo beskriver. Nogle vælger at gøre deres tilvalgsfag til deres hovedfag (dvs. skifter studieretning under uddannelsen), men det er noget helt andet end at læse to hovedfag.

Man læser sit hovedfag hvor man er indskrevet som ordinær studerende. i løbet af ens uddannelse (typisk mod slutningen af ens bachelor-uddannelse) kan man vælge at læse et såkaldt tilvalg( det der i gamle dage hed bifag). Under ens tilvalg "bytter" man fag fra ens hovedfag ud med fag fra en anden uddannelse.

Vil man være ordinær studerene på to fag, skal det ene fag -mig bekendt- læses på åbent universitet for egen regning. (hvilket ikke er helt billigt)

  


Brugbart svar (1)

Svar #5
26. juni 2010 af Blueoil (Slettet)

I stedet for åbent universitet, kan man godt få plads på et rigtigt studium, hvor alle er blevet optaget. - Selfølgelig ved mindre, at der kun manglede en, for at der pludselig var krævet et gennemsnit....

Jeg har hørt dette fra en studievejleder på KU så sent som for to uger siden, men jeg har ikke undersøgt, om der er specifikke krav ud over de normale, eller om det kræver nogle særlige initiativer af en...

Edit: Vel og mærke efter de 5 år med 1 eller 2 fag, så det bliver som det 2. eller 3. fag.


Brugbart svar (1)

Svar #6
26. juni 2010 af Mads1980 (Slettet)

Det der diskuteres her er muligheden for at læse to fag samtidig (dvs. man har to hovedfag på samme tid jvf. indlæg #1 og #3). Mig bekendt må man ikke være indskrevet som ordinær studerende på to fag samtidig - med andre ord kan man ikke have to hovedfag på samme tid (med mindre det ene fag læses på åbent universitet for egen regning). 



Brugbart svar (1)

Svar #7
27. juni 2010 af Seifos (Slettet)

Som Mads1980 siger, er det for egen regning det foregår, hvis man skulle få den ide at læse 2 hovedfag samtidig.

KU betaler ikke for at man kan tage mere end én kandidatuddannelse, altså betaler de kun for de 180 ECTS + 120 ECTS point på hhv. bacheloren og kandidaten. Vil man have mere, må man betale for kurserne på åbent universitet.

Men ingen regel uden undtagelser. Man kan skifte studie før man bliver kandidat og altså starte forfra i systemet. Dette kan dog max gøres 3 gange, da man efter den 3. gang ryger ind under det der hedder 3. gangsreglen, som vil sige at man ryger bagerst i køen og dermed stort set umuligt kan komme ind på andre studier end dem der optager alle. Hvis man først har færdiggjort en kandidat ryger man ligeledes om i køen (det hedder så bare kandidatreglen) og kan kun komme ind på studier med alle optaget. Man skal dog være opmærksom på at man ikke kan få SU i mere end højst de 5-6 år ens studie er normeret + 1 ekstra år. Og har man brugt fx 3 års SU-klip det ene sted, får man kun de resterende 2-3 års klip + 1 ekstra år med til det næste studie. Ydermere er det sidste mulige ekstra års klip kun indenfor en uddannelse man påbegyndte da man stadig havde de egentlige klip tilbage og dermed kan det ikke bruges på en ny uddannelse, hvis man ellers ikke har klip tilbage. Dermed vil en kandidat der påbegynder et nyt studie ikke kunne få SU, selv om vedkommende skulle være så heldig at få en betalt plads på et studie.

Men en helt anden ting til det med at læse 2 fag samtidig (som godt kan lade sig gøre, hvis man læser det ene på åbent universitet, da man ikke kan være indskrevet på 2 hovedfag samtidig): Der er en grund til at det tager 1 år at tage 60 ECTS. Det er det man regner med at "normale" studerende skal kunne klare. Selv hvis man er superstuderende tror jeg det bliver meget svært at skulle tage det dobbelte i løbet af et år og det vil i hvert fald ikke efterlade meget tid til forberedelse og slet ikke til eventuelt studiejob eller fritid.


Skriv et svar til: Gymnasielærer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.