Karakterfidus

Ja, men det skal jo gerne være når man vælger fag.

Karam

Ja, det var også derfor jeg skrev, at det ikke var relevant for mange. Det vil kun være relevante for de personer, som har et godt snit, et eller to dårlige fag og en klar plan om at ville ind på et specifikt studie, som kræver netop de fag, hvor man er dårlige.

Ja okay. Got it now - var lige lidt hurtig i læsningen tror jeg ;)

Tak for tippet.

Karam

God og velkendt fidus. Har selv gjort brug af den, da jeg udmærket vídste at jeg ikke ville kun få mere end middel-karakter i matematik og derfor valgte boglige fag som filosofi og psykologi i stedet for at højne mit snit.

Studievejlederne er selvfølgelig ikke meget for at snakke om det, da de frygter at man aldrig rigtig kommer videre, fordi det har været oplevelsen for en del, fordi man hele tiden udskyder det og til sidst tager sig til takke med fx et velbetalt arbejde.

Det er så usselt, svanset og klamt som det kan blive! Det ødelægger det for os andre som faktisk har haft matematik på A, kemi på A, fysik på B m.m. som f.eks. søger direkte ind på medicin. Personligt har jeg et snit på 10,2, hvor jeg samtidig opfylder alle de specifikke adgangskrav(endda med højere niveauer i f.eks. kemi og engelsk, som jeg også har på A).

Men det er først nu jeg har indset at jeg ligeså godt kunne have taget en HF med fag på lavere niveau og kommet ud med et højere snit, som på den måde ville have gjordt mine chancer for at komme ind på medicin væsentligt højere! Ærgeligt...

Men på den anden side så håber jeg da at de personer, der gør brug af disse karakterfiduser, ikke når særlig langt på deres videregående uddannelser. Der er netop en grund til at de pågældende studier har nogen specifikke adgangskrav.

http://www.au.dk/univers/arkiv/2008/artikler/nr12/matematik/

#4

Du vil ikke kalde matematik for bogligt?

Meget mystisk at åbne op for en artikel og se et stort billede af min klasse som blev studenter i 2008. :p

Jeg har på sin vis gjort brug af denne her såkaldte ”karakterfidus”. Da jeg skulle vælge en studieretning i sin tid, valgte jeg ud fra hvad der interesserede mig på daværende tidspunkt (musik og eng på A-niveau). Jeg var utrolig glad for min studieretning og kom ud med et udmærket snit.

Jeg indså dog, at m.h.t videregående uddannelse ville jeg hellere gå i den naturvidenskabelige retning. Jeg valgte så at supplere den ”naturvidenskabelige pakke” op. For mig var den perfekte løsning, da jeg i gymnasietiden slet ikke var moden nok til at håndtere matematik, fysik, og kemi. Det var jeg så blevet efter gym. Jeg endte derfor også med at få rigtig gode karakterer i disse suppleringsfag.

At have muligheden for at skifte retning på den måde er en frihed, og en frihed jeg synes man skal værne om – specielt med de restriktioner og opførselskontrol som regeringen prøver at pålægge en. Jeg kan godt se det kontroversielle i, at nogle bevidst prøver at undgå nogle fag, for at tage dem senere. Men fagene skal altså tages (og bestås!), hvilket jo er tidskrævende (en tid som dem der haft fagene i gymnasiet sparer). At den efterfølgende supplering ikke tæller med i snittet, er vel ligesom meget en sikring, som et smuthul.

Debatspørgsmål: Hvordan ville en løsning på problemet se ud?
 

Det er da ikke en fidus men en simpel rationel overvejelse som folk med matematisk logisk sans laver. På flere gymnasier rådgiver studievejledere til at gøre dette

Det mest absurde jeg har hørt om er først at blive sproglig med  psykologi og samfundsfag og så bagefter at suplerer med mat A -fysik A

så kører det  !

# 8 Løsningen ville være at lade karakterer fra de adgangsgivende fag, som man har tage i suppleringen tælle med i det endelige snit.

# 9
Det er da en fidus, når man ved at benytte regler ikke alle kender/benytter, får bedre muligheder for at opnå et snit. Derved står man med et bedre snit uden de samme problemer, som andre muligvis har haft - det er da en god fidus.

En fidus behøver jo ikke at være ulovlig før det er en fidus.

Det er så usselt, svanset og klamt som det kan blive

Sikke dog som du kan tage patent på andres virkelighed. Det er ligesom så meget andet i livet, men bruger de redskaber man kan for at kommet videre til det næste trin - grænsen her går selvfølgelig ved det ulovlige aspekt, hvilket vi ikke er i nærheden af.

Men det er først nu jeg har indset at jeg ligeså godt kunne have taget en HF med fag på lavere niveau og kommet ud med et højere snit, som på den måde ville have gjordt mine chancer for at komme ind på medicin væsentligt højere! Ærgeligt..

Lever du altid igennem andre? Man skulle måske bare vælge, som et moden individ, at stå til regnskab for, hvad man selv gør. Hvad andre gør i denne sammenæng er lettere ligegyldigt og irelevant. Og du siger endda indirekte at du ville have gjort brug af samme metoder, hvis du var klar over at det kunne gøres. Det kaldes hykleri.

Men på den anden side så håber jeg da at de personer, der gør brug af disse karakterfiduser, ikke når særlig langt på deres videregående uddannelser. Der er netop en grund til at de pågældende studier har nogen specifikke adgangskrav.

Efter en god gang verbal mudderkastning,mistænkligørelse og nedladende mistillid og fokus på andres evner, så er det jo passende at afslutte med at optræde lidt smålig. Perfekt.

#10 Det ville da netop gøre det nemmere for folk at forbedre deres snit efter gym.

Ydermere ville personer som er dygtige til matematik afslutte faget på på et lavere niveau, for derefter at tage det på højere niveau efter gym. og så derfor scorer dobbelt på faget. For at forhindre dette ville man skulle gå ind og slette fag på eksamensbeviset, hvilket ville være noget rod.

Desuden er det også problematisk at forene suppleringsfag med gennemsnittet fra gym., da man f.eks. ikke får årskaraktere, når man tager suppleringsfag. Det er også min erfaring - uden at have noget statistisk belæg - at man får højere karakterer på GSK, da man har faget isoleret og kan fordybe sig i stoffet. Så igen, det er ligesom meget en sikring.

# 12
Jeg tror ikke umiddelbart, at det ville være noget rod, at skulle slette karakterer fra eksamensbeviset. Jeg kunne ikke se, hvordan det skulle blive noget rod. Alt kører jo alligevel elektronisk.

Umiddelbart ser jeg heller ikke noget problem i, at man ikke får årskarakterer på supplering. Hvis man er en elev, der klarer sig dårlig til eksamen, men får gode årskarakterer, kan man jo bare tage faget på gymnasiet.

Jeg siger heller ikke, at det er en perfekt løsning, men umiddelbart synes jeg ikke, at den nuværende model er hensigtsmæssig, og efter min opfattelse, ville det være mere hensigtsmæssigt, hvis man tager karaktererne med fra supplering. Som det er nu, kan man have den situation, at man kommer ind på fag på universitetet, hvor der kræves et gennemsnit på 10, men man pga. supplering kun har opnået 2 i alle de adgangsgivende fag. Generelt synes jeg også, at man kan stille krav til en vis minimumskarakter til de adngangsgivende fag. Man har jo ved at fastlægge, at der skal være adgangsgivende fag indikeret, at man får brug for disse fag. Derfor må det også være hensigten, at man har et kendskab til disse fag, som er over det absolute minimum. Dette tilgodeser den nuværende model ikke.