Geografi
skybrud
Jeg har fået til opgave at besvarer følgende spørgsmål :
Er der kommet flere skybrud i nyere tid?
Er skybrudende blevet kraftigere?
Da jeg ikke kan finde noget materiale på internettet, vil jeg meget gerne have hjælp.
Hvis i evt. kender en hjemmeside med statestikker, ville det også være til stor hjælp.
Svar #1
25. august 2010 af ramme2 (Slettet)
Svar #2
25. august 2010 af ramme2 (Slettet)
ovenstående Hyperlink linker forkert. Derfor får du lige teksten kopieret.
Hvad bliver der gjort mod klimaforandringerne
Fakta | Publiceret: torsdag 21. august 2008
Havene vil stige, og der forventes mere nedbør og flere storme. Både på verdensplan og i de enkelte lande arbejdes der på løsninger, som skal dæmme op mod skaderne som følge af klimaændringer.
Indhold på denne side
Hvad er prognosen for klimaændringer i Danmark?
Hvordan vil klimaændringerne påvirke os?
Hvilke løsninger arbejdes der på?
Hvilke tiltag mod klimaændringer er i gang?
Landsdækkende højdemodel af Danmark
Hvis vandet i havene stiger, og der kommer mere nedbør og flere storme, vil det kunne skabe ekstreme vejrsituationer.Hvad er prognosen for klimaændringer i Danmark?
Der er inden for de senere år observeret klimaændringer på kloden, og særligt målingerne gennem de seneste 10-20 år tyder på, at ændringerne fortsætter. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og FN's klimapanel IPCC betyder klimaændringerne, at vi i Danmark frem til 2100 kan forvente:
Stigende temperaturer med en årlig gennemsnitstemperatur, der er 3-5 grader højere end i dag.
En øget vandstand i havene på 18-59 cm. Der er dog stor usikkerhed på dette punkt. Andre målinger og forskere forventer en stigning på 0,8-1,5 meter. Inden for de seneste 35 år er vandet i havene steget 12-14 cm.
Øget højvande i forbindelse med flere storme og stormfloder.
Udsatte kyststrækninger, særligt mod vest. Der er fare for, at bølgerne og den højere vandstand vil æde ca. 14 meter længere ind i kysten. En vandstandsstigning på 0,5 meter i løbet af 100 år kan resultere i en yderligere tilbagerykning af kystlinjen på 25-150 meter, afhængigt af kystens karakter.
At den samlede regnvandsmængde vil stige med 10-15 procent.
En stigning i nedbøren om vinteren på 20-40 procent. Samtidig forventes et mindre fald i nedbøren om sommeren.
Flere situationer med meget kraftig nedbør om efteråret, cirka tre gange flere end hidtil.
At grundvandet vil stå 1,5-2 meter højere end i dag.
Flere storme.
Stormflod, der før var en 100-års-begivenhed, vil forekomme med 5-15 års mellemrum med en vandstandsstigning på 0,5 meter.
Hvordan vil klimaændringerne påvirke os?
Klimaændringerne vil påvirke hele verden. I Danmark er mange sikkert kun glade for, at temperaturen stiger et par grader, og det er ikke noget, der er de store bekymringer over, selvom det kan have en negativ påvirkning af plante- og dyreliv.
Men hvis vandet i havene stiger, og der kommer mere nedbør og flere storme, vil det kunne skabe ekstreme vejrsituationer, der kan være årsag til store skader i landet. Det kan f.eks. være:
Oversvømmelser af og skader på bygninger på grund af skybrud.
Oversvømmelser og skader på bygninger og veje, fordi kysten ændrer sig.
Skader på bygninger, fordi grundvandet stiger.
Skader på bygninger som følge af flere og kraftigere storme.
Oversvømmelser og skader som følge af stormflod.
En del af det, som forventes at komme som følge af klimaændringer, kan vi sikre os mod, f.eks. med diger mod oversvømmelse. Men en stor del af det, der er i vente, kender vi ikke præcist. Det gør det meget svært at planlægge, hvordan vi bedst sikrer os mod klimaændringerne.
Hvilke løsninger arbejdes der på?
Det er ikke noget nyt, at klimaet på jorden ændrer sig. Der har tidligere været perioder med varme og perioder med istid - variationer, der hver gang har haft stor indflydelse på livet på jorden. Men de ændringer, der har været de seneste 30-50 år, tyder på, at det i høj grad er menneskelige aktiviteter, der er årsagen.
Det anslås, at de væsentligste årsager til, at klimaet ændrer sig, er:
At der slippes en stor mængde drivhusgas ud, som følge af at vi bliver flere på jorden.
Industrialiseringen og en bedre levestandard betyder, at forbruget af fossile brændstoffer bliver større og større.
Både på verdensplan og i de enkelte lande arbejdes der på løsninger, som skal dæmme op mod skader som følge af klimaændringerne, og på forebyggende arbejde for at formindske klimaændringerne. Det gøres der bl.a. ved:
Forbedring af miljøet.
Lovgivning.
Sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forhold til ekstreme vejrsituationer.
Beskyttende bygningsanlæg, diger, overløbsanlæg osv.
Der er især kommet gang i samarbejde mellem landene om det forebyggende arbejde. Der er generelt bred enighed om, at det er billigere at forebygge end at udbedre. Men landene og forskerne kan ikke blive enige om klimaændringernes omfang. Når der skal udarbejdes fælles globale løsninger, skal man blive enige om, hvad man forventer af ændringer: Hvor meget stiger temperaturen? Hvor meget nedbør får vi? Hvor meget stiger havene? For selvom viljen er der, er mange af tiltagende så ekstremt dyre, at man generelt er lidt afventende for at finde de helt rigtige løsninger, som giver maksimal sikkerhed.
Hvilke tiltag mod klimaændringer er i gang?
Der bliver gjort tiltag mod klimaændringer på globalt, nationalt og kommunalt niveau.
Globale tiltag
FN's Klimakonvention
I 1990 blev det i FN's generalforsamling besluttet at påbegynde arbejdet med en klimakonvention. Det resulterede i, at 154 lande underskrev FN's Klimakonvention på FN's topmøde i Rio i 1992.
FN's Klimakonvention har til formål at sikre økosystemerne og en bæredygtig udvikling på jorden, samtidig med at fødevaresikkerheden og en social og økonomisk udvikling ikke bringes i fare.
FN arbejder på, at klimaaftaler indgås løbende. Klimaaftalerne har til formål at forpligte de lande, der indgår aftalen, til at begrænse deres CO2-udslip. Den næste store klimakonference afholdes i København i 2009, hvor 189 lande forventes at deltage. De aftaler, der indgås på klimatopmødet i København, skal gælde frem til 2012.
Du kan læse mere om klimatopmødet i København på Klima- og Energiministeriets hjemmeside
EU's Oversvømmelsesdirektiv
Ministerrådet i EU har vedtaget et oversvømmelsesdirektiv, hvor alle medlemslandene forpligter sig til at kortlægge de områder, der er i risiko for oversvømmelse. Alle lande skal inddeles i tre områder:
Stor risiko for oversvømmelse.
Middelstor risiko for oversvømmelse.
Ringe risiko for oversvømmelse.
Direktivet har til formål at vurdere, hvor stor oversvømmelsesrisikoen er i de europæiske lande.
Fra 2013 skal borgerne i medlemslandene have mulighed for digitalt at gå ind og se risikoen for oversvømmelse i deres område. Senest i 2015 skal medlemslandene redegøre for, hvordan de vil tackle risikoen for oversvømmelser.
Nationale tiltag
I Danmark udgav regeringen i marts 2008 rapporten "Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark". Rapporten indeholder forslag til og hensigter vedrørende, hvad der kan gøres for at undgå oversvømmelser. Hvilke konkrete løsninger, der skal vælges, er op til den enkelte kommune eller boligejer at vurdere.
Strategien forholder sig bl.a. til, om der skal foretages ændringer i byggelovgivningen. Man forventer i første omgang, at der vil komme en stigning i stormskader, ligesom man er opmærksom på, om påvirkninger fra nedbør og vind er stigende, så det bliver nødvendigt at skærpe kravene til nye huses konstruktioner. Derudover vil der blive udarbejdet retningslinjer for, hvordan typiske svagheder i eksisterende konstruktioner kan udbedres ved renovering.
Forventningen om flere hedebølger har allerede påvirket det nye bygningsreglement, BR08, med hensyn til mere effektiv solafskærmning og varmedæmpende ruder for på den måde at skabe et bedre indeklima, hvis vejret bliver varmere.
Regeringen vil sætte større fokus på klimatilpasningen og ønsker at være med til at præge klimaforskningen. Derfor tager regeringen initiativ til at udvikle modelværktøjer, som kan anvendes til at vedtage tiltag på klimatilpasningsområdet.
Regeringen vil fortsætte et koordinationsforum, som skal koordinere indsatsen på tværs mellem de offentlige myndigheder. I dag sker det i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) skal for fremtiden stå i spidsen for koordineringen med støtte fra Det Strategiske Forskningsråd.
Viden og oplysninger om fremtidens klimaændringer skal fra 2008 samles i et videncenter under Klima- og Energiministeriet.
Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) har udarbejdet en klimarapport om, hvad de mener, vi i Danmark bør gøre for at tilpasse os de klimaændringer, vi står over for.
Landsdækkende højdemodel af Danmark
Staten har købt en landsdækkende højdemodel, der er baseret på mere end 40.000 fotos af Danmark taget fra luften. Modellen bliver en meget præcis gengivelse af højdekurverne - helt ned til +/- 10 cm. Ved hjælp af højdemodellen kan man operere med forskellige scenarier og se, hvor i landet og ved hvilke kyster det vil blive kritisk med en vandstigning på f.eks. 75 cm. Samtidig kan man finde ud af, hvad der bør gøres for at kystsikre og for at undgå oversvømmelser. Cirka 80 procent af den danske befolkning bor i kystnære byer, og ca. 70.000 ejendomme kan blive berørt ved selv mindre oversvømmelser.
Det er også ved hjælp af højdemodellen muligt at lave forsøg med en vandstigning på f.eks. 50 cm og se, hvor store konsekvenser det vil give for landet. Allerede nu har over halvdelen af kommunerne købt højdemodellen. Det er en fordel, da både staten og mange kommuner således kan operere ud fra den samme geografiske model.
Kystdirektoratet
Kystdirektoratet har til opgave løbende at analysere de danske kysters tilstand, med særligt fokus på Vestkysten. Direktoratet følger løbende klimaforandringernes indflydelse på de kystnære omgivelser, og hvad der gradvist skal gøres, for at vi tilpasser os klimaændringerne. Allerede nu bruges der 80 millioner kr. til jord til diger, sandindpumpning, digeforstærkning m.m. om året. På Vestamager er man f.eks. begyndt at lægge mere jord på digerne på en strækning på ca. 7 km, hvor diget både gøres bredere og højere. Derudover pumpes der 50-60.000 kubikmetersand på nordsiden af Grenen på Skagen. Kystdirektoratet skønner, at behovet for at smide sand på udvalgte strækninger som kystsikring vil stige med 9 procent fra 2005 til 2025 og med 18 procent fra 2025 til 2050.
Skriv et svar til: skybrud
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.