Dansk Historieopgave

Historie-opgave - hjælp til problemformulering/emneafgrænsning

28. marts 2005 af Maria17 (Slettet)
Hej hej

Håber der er nogen der har lyst til at hjælpe mig lidt.
Jeg skal snart skrive 2.g historieopgave, og er i tvivl om nogle ting angående dette.

Jeg har besluttet at skrive om den franske revolution.
Lige nu prøver jeg at afgrænse mit emne på en fornuftig måde. Dette finder jeg dog lidt svært.

Jeg vil helst skrive om optakten til revolutionen. Altså hvad grunden var til at den startede og hvad der skete i løbet af det første år (cirka).
Hvad synes I om denne afgrænsning?

Jeg har skrevet et udkast til en problemformulering:

Redegørelse for optakten til den Franske Revolution 1788-1789.
Analyse af nogle forskellige tekster (???) der har forbindelse med optakten til revolutionen.
Vurdere hvilken betydning oplysningsfilosofferne havde på revolutionen - om de ændrede folks tankegang eller om man blot brugte deres tanker fordi det passede ind i det man gerne ville.

Jeg er lidt i tvivl om hvilke kildetekster det ville være mest hensigtsmæssigt at analysere. Jeg har tænkt på Menneskerettighedserklæringen af 1789 og Forfatningen af 1791.
Hvad synes I om det i forhold til min emneafgrænsning, og har I nogle forslag til andre tekster som kunne være gode at inddrage?

Jeg er også lidt i tvivl om hvorvidt mit sidste punkt (oplysningsfilosoffernes betydning) i min problemformulering vil passe ind i min emneafgrænsning. Men man kan vil godt tale om oplysningsfilosoffernes betydning for starten af revolutionen og deres påvirkning af Menneskerettighedserklæringen og Forfatningen?
Kan I se andre måder hvor man kan inddrage oplysningsfilosofferne?
Jeg er også lidt bange for ikke at kunne finde tilstrækkelig materiale om oplysningsfilosoffernes betydning for den franske revolution. Nogen der kender noget brugbart?

På forhånd tak
Med venlig hilsen
Maria

Brugbart svar (2)

Svar #1
28. marts 2005 af erdos (Slettet)

Jeg synes faktisk, det lyder godt. Du har i hvert fald gjort dig nok tanker til at du kan tage en kvalificeret samtale med din lærer. Det må i mine øjne næste skridt.

Jeg har ikke selv arbejdet med emnet, så kan desværre ikke være mere behjælpelig.

Brugbart svar (2)

Svar #2
29. marts 2005 af Garfield (Slettet)

Har heller aldrig haft om emnet, men din promblemformulering ser ganske fornuftig ud... lyder som om, du har tænkt lidt over det... så er egentlig enig med Kalle..

Jeg er sikker på, at din enten dansk eller historielærer vil kunne hjælpe dig med filosofernes betydning...

varm karma
Lasse

Brugbart svar (2)

Svar #3
15. marts 2011 af fibz (Slettet)

 Hej Maria17

Jeg ved det er længe siden at du har skrevet opgaven efterhånden, men jeg sidder med det samme emne lige pt. jeg mangler bare tekster af filosoffer der viser filosoffernes betydning på den franske revolution og menneskerettighederne. Det ville være lækkert hvis du ville skrive hvilke tekster du brugte dengang.

vh fib


Skriv et svar til: Historie-opgave - hjælp til problemformulering/emneafgrænsning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.