ph.d

 Du skal bare have en god idé og så kunne overbevise et ansættelsesudvalg om at du magter opgaven.

Normalt er der knyttet undervisning til din ansættelse. Man skriver et forslag til en ph.d. afhandling og hvis den virker interessant og gennemtænkt, bliver man kaldt til samtale, hvor det vurderes om man er egnet til at blive ansat i et ph.d. stipendiat.

Det er forskelliget fra studie til studie, og hvilken ph.d. ordning man tager (4+4, 5+3 og erhvervs-ph.d.) Det man oftest kigger på:
- Gode karakterer: Man ønsker jo et godt forskningsresultat, og derfor vil det ofte være relevant, at tage de studerende med høje snit, da disse allerede har demonstreret et godt teoretisk kendskab til emnet.
- God bedømmelse ved specialet: Det er specielt relevant med en god bedømmelse fra specialet, da man her har mulighed for at vise sine evner som forsker. Og da en ph.d. er en forskerstilling, så man står ikke med særlig gode kort på hånden, hvis man ikke har vist, at man kan skrive en opgave med forskningsmæssige elementer.
- Eventuel erhvervserfaring: Det tæller naturligvis positivt, hvis man har erhvervserfaring inden for det område, hvor man skal skrive ph.d. Hvis man kender til de praktiske problemer og eventuelt kender et praktisk anvendelsesområde for sit forskningsprojekt, så er det selvfølgelig fordelagtigt.
- Projektet: Selve det forskningsprojekt man skriver skal være relevant, tidssvarende og indeholde uløste teoretiske problemer. Derfor kan det tage lang tid at finde det rette projekt og få det beskrevet på en god måde. Endvidere er der nogle forskningsområder, hvor der er gode muligheder for at indhente økonomiske midler, og det vil ofte være fordelagtigt. Hvis den studieretning, hvor man agter at skrive ph.d. har et speciel fokusområde, kan det ligeledes være en fordel at skrive inden for dette område.  
- Netværk: Man kommer ikke uden om, at netværk spiller en rolle. Jo større studiet er jo mindre rolle spiller det. Men specielt på små studieretninger kan det være ganske vigtigt at kende nogen i ansættelsesudvalget. 

Det skal lige siges at det afhænger meget af område.

Hvis du skal studere på naturvidenskab, behøver man nærmest intet for at kunne blive ph.d. fordi de simpelthen har så mange penge at de skider ph.d.-stillinger ud ... Omvendt så er der på fx humaniora ~10-12 stillinger til 100-120 ansøgere hvorfor der er ekstrem konkurrence om de få stillinger.

Jeg citerer en artikel fra et gammelt nummer af Information:

^{PRIORITERING: Forskerstipendier risikerer at være spild af penge}

^{At uddanne endnu flere ph.d.-er, som man gør i øjeblikket inden for de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser, risikerer at være spild af penge , peger et par uddannelsesforskere på. Det er nemlig ikke nødvendigvis de dygtigste studerende, der bliver uddannet til forskere}

^{Af Lise Richter}

^{Mellem 20 og 35 procent af de studerende på de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser fik for to år siden et ph.d.-stipendium til en tre-årig forskeruddannelse. Stipendiet tilbydes traditionelt set de dygtigste studerende, efter at de er blevet kandidater. Men ph.d.-stipendier går allerede nu til ikke særligt motiverede eller dygtige studerende, konkluderer flere uddannelsesforskere. Årsagen er, at antallet af ph.d.-stipendier ligger alt for højt på nogle af de fag, der i forvejen er ramt af et faldende antal studerende.}

^{På de tørre fag på humaniora, jura og samfundsvidenskab, hvor antallet af studerende har været støt stigende i mange år, er der der-imod ganske få ph.d.-stipendier at vælge imellem. Mellem fem og syv procent af de studerende får her mulighed for at tage en ph.d.-grad. Spørgsmålet er, om det nu også er den bedste måde at bruge pengene på. Kønsforsker Inge Henningsen fra Matematisk Institut på Københavns Universitet, som har undersøgt ph.d.-området, mener, der er brug for et opgør med retorikken om, at det udelukkende er genierne, der får ph.d.-grader.}

^{"Ideen om, at vi bare giver de dygtigste studerende en forskeruddannelse holder ikke. Om man bliver ph.d. eller ej er først og fremmest bestemt af fagområde. Antallet af stipendier er helt afhængigt af , hvilket fag man kommer fra, og på den måde risikerer vi at tabe en stor gruppe højt kvalificerede unge på gulvet, fordi de kommer fra fag med ganske få stipendier. Og spørgsmålet er, om vi bruger pengene rigtigt, når vi giver unge, der er relativt dårligere kvalificerede, muligheden for en forskeruddannelse, hvis prisen er, at der er mange højt kvalificerede unge, der ikke har mulighed for at komme videre i systemet," siger Inge Henningsen.}

^{Ironisk nok er effekten af , at regeringen prioriterer f.eks. naturvidenskab og teknik højt, når der gælder forskeruddannelse, at en ph.d.-studerende fra humaniora i gennemsnit vil være langt dygtigere end en fra naturvidenskab, fordi der er langt mere konkurrence om stipendierne, forklarer Inge Henningsen.}

(Mine fremhævelser, jeg kan ikke lige huske hivlket nummer af Information artiklen blev bragt i, men det har været tilbage i 2008)

#3: Ah, så nemt er det heller ikke. Man skal have et gennemsnit på over 10 for at have en chance for at få et helt stipendium.

Jeg har måske overdrevet det lidt, det medgiver jeg, men ens hovedområde HAR noget at sige, jf. citatet: Der ER en væsentlig forskel på NATs 20-35 % kandidater med mulighed for ph.d.-stipendier og HUMs 5-7 %.

Hej.

De karaktere i snakker om, er det kun fra kandidaten eller helt tilbage til den første gang, hvor man satte føderne på universitetet?

#6: Det kommer an på hvilken ordning man søger ind på. Søger du ind på 3+5 ordningen, så er det dine karakterer fra bachelordelen, der tæller. Søger du ind til 4+4 ordningen, så er det både fra bachelor og kandidatdelen, men søger du ind på 5+3 er det fra kandidatdelen.

# 6

Hvis du skal søge en ph.d. er det godt at have generelt høje karakterer - også fra BA-delen. Man skal jo være en gerenelt god studerende, og ikke kun få gode karaktere de sidste par år. De leder jo efter forskningstalenter, og det betyder, at de oftest leder efter de studerende, som generelt har et højt niveau. Endvidere kan det siges, på mange uddannelser er det således, at man i høj grad kan sammensætte sine fag på kandidatdelen, hvilket betyder, at man kan tage "nemmere" fag, og derved forøge sit snit. Derfor vil BA-delen mange gange danne det bedste sammenligningsgrundlag. 
Dog er det således, at hvis man har høje karakterer fra BA-delen, så får man det også ofte på kandidat-delen. Men som det også er nævnt tidligere i denne tråd, så kommer det helt an på, hvilken studieretning du er på. Så vil det vil det sikkert være muligt at give en mere specifik rådgivning.  

Jeg vil også godt lide blande mig i debatten om fagområde. Jeg syntes det er alarmerende at PhD grader og studerende får tildelt den samme ”værdi” uanset fagområde. Jeg er selv PhD studerende på en naturvidenskabelig uddannelse og når jeg ser hvilke andre studerende der får et stipendiat indenfor naturvidenskab, forstår jeg godt man mener at en humaniro er bedre end naturvidenskab. Faktum er at stort set alle jeg kender fra mit studie har en PhD pånær dem der har valgt at blive gymnasielærer. Jeg syntes det er rystende at mange af disse PhD studerende kan kaldes ”forskere” og fremstå dygtigere og klogere end mange af mine venner med kandidatgrader fra andre fagområder. Desuden er mange af de PhD studerende ved os nærmest ikke selvstændige men blot medforfatter med en masse andre forfatter. De færreste har et helt projekt de har ansvaret for i modsætning til andre fagområder. Personligt er jeg også irriteret over at skulle være i samme ”bås” som de mange ikke sårlig kompetente PhD studerende ved mit institut. Jeg syntes man burde overveje at lave en form for opdeling af PhD således det fremgår at mange på naturvidenskab blot er andenrangs PhD´er der ikke ville have en jordisk chance for en PhD på Humanirio og andre mere konkurrenceprægede forskningsmiljøer i forhold til optagelse på PhD.   
Afsluttende vil jeg sige at dette ikke blot er erfaringer fra mit eget institut, men når jeg snakker med andre ”elite” PhD´er(man kan spotte dem ved om de skrive egne artikler bl.a) til konferencer og andre venner jeg har er det den samme historie, med nærmest frit optag af selvsagt enhver studerende og de kan hædres med en ”forsker” titel uden at de på nogle måder kan sammenlignes med de virkelig dygtige PhD´er såsom mig og dem fra de andre fagområder. Det er rystende.

@9
Jeg er enig i din betragtning. Men man kan jo sige, at det er en prioritering, som man har valgt fra statens side. Jeg tror blandt andet det skyldes, at der i forbindelse med de naturvidenskabelige fag er meget tættere sammenhæng mellem forskning og et produkt der kan sælges. Selvom man laver grundforskning i forbindelse med naturvidenskabelige fag, så vil det være resultater der i et eller andet omfang kan benyttes i forbindelse med udviklingen af produkter, der kan påvirke økonomien. På de samfundsvidenskabelige fag og på humaniora medfører forskning sjældent noget, der kan udnyttes kommercielt.

Men derfor bliver PhD-begrebet også udvandet i forhold til de naturvidenskabelige fag, hvilket jo er synd for de, der reelt har stort forskningsmæssigt potentiale.