Studievalg og videregående studie

Medicin?

31. oktober 2010 af Anxyous (Slettet)

 Hvad er efter jeres mening det bedste sted at studere medicin, og hvorfor?

Jeg står pt. mellem KBH og Odense. Jeg bor tættere på Odense, og har også hørt at hospitalet lægger lige ved universitet, hvorimod det ligger langt fra i KBH, men er der en særlig god grund til at vælge KBH alligevel (eller et helt tredje sted)?


Brugbart svar (1)

Svar #1
31. oktober 2010 af ramme2 (Slettet)

Københavns Universitet (den del hvor sundhedsuddannelserne er placeret) ligger meget tæt på rigshospitalet. Man skal over på den anden side af en befærdet gade. Der er også auditoriumer på rigshospitalet.  


Svar #2
31. oktober 2010 af Anxyous (Slettet)

 Ok, så har jeg bare fået en forkert oplysning.

Er der andre gode eller dårlige ting ved at vælge KBH? Både ved selve uddannelsen, og muligheder (og pris) for at bo i nærheden?


Brugbart svar (1)

Svar #3
31. oktober 2010 af ramme2 (Slettet)

Uddannelsen ved jeg intet om, men håber andre kan hjælpe. Der ligger mange kollegier i det område. Lejligheder på det frie boligmarked er ret dyre her.  Det ligger i mellem Nørrebro og Østerbro


Svar #4
31. oktober 2010 af Anxyous (Slettet)

Ok, tak :)

Er der nogen, der ved noget om uddannelsen på begge steder?


Brugbart svar (1)

Svar #5
31. oktober 2010 af Mads1980 (Slettet)

Jeg står pt. mellem KBH og Odense. Jeg bor tættere på Odense, og har også hørt at hospitalet lægger lige ved universitet, hvorimod det ligger langt fra i KBH, men er der en særlig god grund til at vælge KBH alligevel (eller et helt tredje sted)?

Jeg har et par kammerater der læser medicin (kbh) og som begge er ved at være færdig. Såvidt jeg har forstået kommer der nogle praktikperioder og undervisningsforløb senere i uddannelsen som ikke nødvendigvis forgår på Rigshospitalet. (men på et af de andre hospitaler i København og omegn). Det lader dog ikke til at det der med praktik og undervisning på hospitaler mm. giver noget nævneværdigt transportproblem.

Angående boligmuligheder så er det bestemt ikke blevet nemmere at finde boliger. Det er relativt dyrt at købe eller bo til leje hvis man vil være i den indre by. Selv hvis man finder et værelse, er det mit indtryk at det hurtigt kan løbe op i langt over 3000 kr

Kollegiebyggeriet er ikke fulgt med den øget søgning og der er stort pres på de centrale populære kollegier. Bor man langt væk og er blevet optaget i København har man dog mulighed for at rykke langt frem på ventelisten hos f.eks. CIU, men så må man også indstille sig på at man kan blive "nødt til" at tage til takke med mindre centrale og populære kollegier.

For nogle er det nærmest forbundet med skam og vanære hvis man bliver nødt til at bosætte sig på Amager, men er du bred og fleksibel i din boligsøgning skal du nok finde noget til en overkommelig pris.     


Svar #6
31. oktober 2010 af Anxyous (Slettet)

 Ok, mange tak :)


Brugbart svar (1)

Svar #7
02. november 2010 af eksamenshajen (Slettet)

Men nu er det forhåbentlig også selve studiet du er interesseret i, og der er forskelle i opbygningen i henholdsvis Odense og Kbh, hvor KU fx har store eksamener hvert halvår, og Odense kører med moduler, med mindre eksamener hver 8. uge.

prøv at læse lidt herinde: www.studmed.dk


Svar #8
03. november 2010 af Anxyous (Slettet)

Tusind tak for linket :)


Brugbart svar (1)

Svar #9
22. november 2010 af Annalursenm (Slettet)

Hvormeget er det man skal have i gennemsnit?

er det svært?

Ville nemlig gerne læse medecin


Svar #10
22. november 2010 af Anxyous (Slettet)

 Adgangskvotienter for kvote 1 i 2010 så sådan ud:

KU - 10,8

SDU - 10,0

Aalborg Universitet - 9,8

Aarhus Universitet - 10,1


Brugbart svar (1)

Svar #11
22. november 2010 af badooo (Slettet)

Det er ikke decideret svært, hvis man bare følger sin undervisning og læser det der skal læses. Det er så også krævet, medmindre du vil være bagud fra dag 1.

Det med at få gennemsnittet - det kan godt vise sig at være ret svært ja. ;)


Brugbart svar (1)

Svar #12
24. november 2010 af kmy1234 (Slettet)

Hvordan tror I adgangskvotienterne vil blive læse år? Stabilisering, stigning eller lille fald? Er gymnasieårgangen i 2010/2011 mindre end i de forrige år?


Brugbart svar (1)

Svar #13
24. november 2010 af badooo (Slettet)

Hmm. Godt spørgsmål egentligt. Jeg tror snittet falder lidt i kbh. 10,8 er jo et helt latterligt højt gennemsnit og lugter af, at mange folk ville ind, inden lortet steg alt for kraftigt. Det bliver vel også interessant at se, nu hvor Aalborg har fået deres egen uddannelse. Jeg har da et par studiekammerater der kommer fra den nordlige del af Jylland. Nogle af dem kunne vel samles på de (få) pladser der er skabt deroppe.

Jeg synes det er svært at spå om, da der er så mange faktorer der spiller ind. Som den mest søgte uddannelse er det jo klart at gennemsnittet alligevel skal ligge ret så højt.


Brugbart svar (1)

Svar #14
24. november 2010 af kmy1234 (Slettet)

Jeg mener, at der kun er et bestemt antal af nordmænd & svenskere, der kan optages. Altså at der er en vis grænse. Kan du bekræfte det eller?


Brugbart svar (1)

Svar #15
24. november 2010 af badooo (Slettet)

Så vidt jeg ved er det en EU-regel at der er frit optag fra alle EU-lande på universiteterne. Man skal så modregne, at visse danskere læser andre fag i sverige. Så vi uddanner svenske læger og de uddanner danskere i andre fag. Mht. Norge  (ikke medlem af EU) har de vist købt sig til et par danske pladser hist og her på de danske universiteter.

Problemet er, at svenskere og nordmænds gennemsnit bliver omregnet favorabelt for netop dem. Dvs. at omregningen giver dem et højere snit end hvis de havde taget gym. i danmark, og det skader jo danskernes muligheder.

Vi har 2 nordmænd i klassen + en islænding (de kommer så åbenbart også nu....). Vi er 26 ialt så vidt jeg ved, så en god 1/8-del er fra andre steder i Norden.


Brugbart svar (1)

Svar #16
24. november 2010 af kmy1234 (Slettet)

Det er lidt småbekymrende for os, der gerne vil søge ind til næste år.

Jeg ved at der har været tale om udvidelse af studiepladserne, eftersom der er blevet oprettet en ny lægeuddannelse uden en udvidelse af studiepladserne.

Men det er bekymrende, hvis altså nordmænd m.m. bare kan søge direkte ind. Jeg håber, at der findes en form for begræsning for dem.


Brugbart svar (1)

Svar #17
24. november 2010 af badooo (Slettet)

Som sagt, så har Norge et vist nok et antal pladser, som de har købt og betalt sig til. Men det er ikke sådan, at der tages en overflod af nordmænd og svenskere ind - studiet holdes primært dansk med 2-3 personer fra andre nordiske lande på hvert hold. Hvis man ikke kommer ind, så er det ofte ikke svenskernes skyld, men fordi man slet og ret ikke har gennemsnittet til det. Mit umiddelbare råd er at søge ind asap, medmindre der er en meget lille generation på vej næste år, da snittet som regel stiger og falder med størrelsen af generationen der bliver studenter. Søg ind på alle universiteter og husk for guds skyld at krydse "stand by" af.


Brugbart svar (1)

Svar #18
24. november 2010 af eksamenshajen (Slettet)

Det med at svenskerne har bedre forhold end danskerne, når de søger ind på universiteter her, passer vist ikke længere.

Førhen var det sådan, at svenskerne kunne blive ved med at tage fag om, til de havde det fornødne gennemsnit, hvilket forøgede deres chancer ifht danskerne.

Blandt andet derfor blev der i 2006 lavet en ny studieordning i DK, der involverer bonus A ordning, der giver os et kunstigt pumpet gennemsnit, hvis vi tager ekstra fag på A-niveau.

Vi kan også gange vores endelige gennemsnit med 1.08 for hurtig studiestart, hvilket forøger snittet med 8 procent, hvilket tydeligt ses ifht tidligere tiders adgangskvotienter.

Desuden blev der indført et nyt karaktersystem, der gør, at det er nemmere at få topkarakterer, og dermed er vores sammenligningsgrundlag bedre over landegrænserne end før.

Året før Aalborg fik deres medicinuddannelse, blev der lavet et øget optag på 200 pladser, henholdsvis 100 i Århus og 50 til Kbh og 50 til Odense. Nogle af de pladser blev inddraget og dermed blev optaget ikke øget sidste år, pladserne blev bare fordelt til Aalborg.


Svar #19
24. november 2010 af Anxyous (Slettet)

 Er det rigtigt forstået, at adgangskvotienten på en uddannelse er det laveste gennemsnit blandt de optagede?

Og man dermed er sikret en plads, hvis ens gennemsnit ligger over adgangskvotienten?


Brugbart svar (1)

Svar #20
24. november 2010 af eksamenshajen (Slettet)

#19

1: Ja, blandt dem, der optages gennem kvote 1.

2: Nej, for adgangskvotienten svinger hvert år.


Forrige 1 2 Næste

Der er 28 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.