Studievalg og videregående studie

Generalt om adgangskrav

09. december 2010 af Gucciiii (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej alle.

Jeg skriver en opgave om et job, og har været inde og kigge på adgangskvotienterne for 2010.

- Hvad betyder kvote 1?

- Hvad betyder kvote 2?

- Hvad betyder Standby?

- Er Standby og kvote 2 det samme?

Hvis der er nogen der kan hjælpe vil det være dejligt.

Tak.


Brugbart svar (3)

Svar #1
09. december 2010 af badooo (Slettet)

Vi tager medicin som eksempel:

Kvote 1: Den med det højeste gennemsnit bliver optaget (kræver dog at du opfylder kravene til medicin, dvs. mat A, fysik og kemi B eller mat A, bioteknologi A og fyik B.

Standby: Venteliste for kvote 1. Medicin er et meget populært studie, men når studiepladserne er uddelt er der alligevel nogle der melder fra og ikke vil have deres studieplads. Det vil være dumt at lade de pladser stå tomme. Derfor er der åbnet op for, at folk med gennemsnit LIGE under dem, der bliver optaget, kan krydse af på ansøgningen, så de står på standby. De bliver så tilbudt studiepladser efterhånden som folk melder fra. De kan ikke starte på andre studier, og er istedet garanteret optagelse året efter.

Kvote 2: Er for folk der ikke kan opfylde gennemsnitskravene for kvote 1. Det kan f.eks være elever der er stærke i naturvidenskabelige fag, men til gengæld suger i fag som dansk og tysk. På nogle universiteter kigger man derfor på gennemsnittet for de fag der benyttes når der optages gennem kvote 2. Andre gange er det folk der ikke har gennemsnit/eller opfylder adgangskrav og istedet opsamler points ved at lave fagrelevant arbejde, og til sidst sender CV+motiveret ansøgning, hvorefter de kan blive optaget via kvote 2.

Standby og kvote 2 er ikke det samme.


Svar #2
09. december 2010 af Gucciiii (Slettet)

Mange tak for svaret!


Skriv et svar til: Generalt om adgangskrav

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.