Studievalg og videregående studie

Eliteuddannelser

10. januar 2011 af infiniti1 (Slettet)

 Hej jeg går for tiden på Ha(almen), men overvejer for tiden kraftigt, at droppe ud og starte enten på International Business eller international business and politics. Grunden til dette, er at jeg altid har haft lyst til at prøve kræfter i en af verdens bedste business schools i England eller USA. Dog er det kun de bedste der kommer ind, og som det står til nu, er jeg blandt de 10% bedste på holdet, dog er jeg sikker på, at hvis jeg skulle komme ind på IB eller IBP, ville dette ikke længere være tilfældet.

Ved nu ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre. Skal jeg satse på at blive på Ha(almen) og få gode karakter på min bachelor, eller skal jeg prøve at komme ind på en af Danmarks to ''elite'' økonomi uddannelser IB og IBP, og højst sandsynligt falde i snit. Hvad ville være bedst for mine fremtidsmuligheder, med hensyn til at blive optaget på en af verdens top business schools?


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. januar 2011 af kmy1234 (Slettet)

Siden hvornår er IB og IBP blevet betegnet som 'elite' økonomi uddannelser? Har du noget link, der underbygger denne påstand?

Hvad er dit snit fra gymnasiet?

Men tjek www.ivysen.dk  der finder du nok det du skal bruge :-)


Brugbart svar (1)

Svar #2
11. januar 2011 af Milua89 (Slettet)

 Det er da ikke eliteuddannelser?!


Brugbart svar (1)

Svar #3
11. januar 2011 af DennisDeH (Slettet)

Så vidt jeg ved er der 12 eliteuddannelser, og dem du nævner, er ingen af de 12 (de fleste er kandidatuddannelser). Så det er da vist en subjektiv projicering fra din side af.

http://www.berlingske.dk/dit-valg/her-er-de-12-nye-eliteuddannelser


Brugbart svar (1)

Svar #4
19. januar 2011 af emul0c

  #0

Bliv på HA-almen. Det kan langt bedre betale sig at have et højt snit fra HA-almen end det kan at have et dårligere snit fra IB. Til top-universiteterne er de meget karakter-fokuserede; så hellere have et godt snit fra en (god) uddannelse, end et dårligt snit fra en (ligeså god) uddannelse.
Hvad IB angår - så er det ikke en elite-uddannelse; på trods af at kravet for at komme ind er blandt de højeste i landet. Her skal du huske på at på IB går der ikke så mange studerende, hvoraf en stor andel af dem er fra udlandet og 10-20% fra kvote 2; så derfor bliver snittet også trukket kunstigt op. Du er ikke bedre stillet bagefter med en IB end du er med en HA-almen.

Hvad angår udenlandske arbejdspladser (banker mv.); så er de meget fokuserede på at du f.eks. ligger i top 10% på din årgang, uanset uddannelsen. Så hvis du går på en elite-uddannelse (f.eks. cand.oecon i advanced economics and finance), så er det bare ærgli' bærgli' hvis du ikke ligger i toppen. På trods af at man nok er dygtigere end mange andre, der læser alt muligt underligt, så får man ikke så meget ud af det, fordi man ikke ligger i toppen.

Du skal huske på, at i udlandet kender men ikke nødvendigvis til alle de forskellige uddannelser man kan tage her i landet - derfor ved de f.eks. ikke at nogle uddannelsers niveau ligger langt højere end andre; og man kan derfor ikke bruge det til nær så meget, hvis man slutter dårligt på en god uddannelse, end hvis man slutter rigtig godt på en mindre god uddannelse. Hvis du forstår hvad jeg mener?

Hellere ligge i top 10% på en "almindelig" uddannelse end at ligge i top 50% på en "elite" uddannelse.


Brugbart svar (1)

Svar #5
19. januar 2011 af emul0c

Tilføjelse:

I erhvervslivet kender de ikke altid de nye uddannelser, såsom alle elite-uddannelserne, og (mange) har derfor en tendens til at kunne foretrække gode almindelige uddannelser.
Dette kan f.eks. være tilfældet med Advanced Economics and Finance på CBS; den er ikke super kendt og respekteret i dansk erhvervsliv som dens konkurrenter (Finansiering og Regnskab; Applied Economics and Finance & Finance and Strategic Management). Dermed ikke sagt at det er en dum idé at vælge den uddannelse - men man skal huske på at erhvervslivet ikke kender dem; hvilket man skal tage i betragtning inden man vælger :-)


Svar #6
29. januar 2011 af infiniti1 (Slettet)

 Tak for dit råd emul0c


Brugbart svar (1)

Svar #7
29. januar 2011 af Siiiiine88 (Slettet)

 Jeg synes du skal blive på HA(alm). Nemlig fordi det jo betyder super meget at være blandt de bedste og ja, det lader sig nok lettere gøre på HA(alm) end på IB eller IBP. Jeg læser IBP og vil sige, at der godt nok skal arbejdes for 12-tallet ifht. i gymnasiet. Jeg vil ikke degradere andre uddannelser og jeg tror, at man kan få ligeså meget udfordring på HA(alm), men man bliver jo vurderet ifht. sine medstuderende når der gives karakterer hvilket self. betyder, at det må være en del sværere at få høje karakterer på IB og IBP end på uddannelser med lavere adgangskvotient. 

Så altså, derfor er HA (alm) nok bedst. En anden ting, der vejer for HA (alm) er, at amr. uni'er vægter friviligt arbejde, engagement i socialt halløj og alt det dér, meget højt, hvilket er nemmere at få tid til hvis der ikke skal bruges meeeget tid på studiet for at få de høje karakterer. 

Dertil tror jeg ikke, at IB og IBP er særligt anerkendte i udlandet; jeg tror, at CBS som helhed er anerkendt, men altså ikke enkeltdelene (ok, måske hvis du søgte ind på IB og derfra GLOBE, så ville det betyde noget, men så var dine udvekslingsaftaler jo også fastlagt på forhånd ;))

Derudover skal det siges, at det godt kan være frustrerende at læse på IBP (og sikkert også på IB for den sags skyld) pga. konkurrencen ;) og dét, at man ikke automatisk er en af de bedste ligesom i gym.


Svar #8
25. april 2011 af infiniti1 (Slettet)

Tak for de gode svar ;D


Brugbart svar (1)

Svar #9
04. november 2012 af hansen34dk (Slettet)


Skriv et svar til: Eliteuddannelser

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.