Dansk

God bog?

14. januar 2011 af Abauuz

Hej. Jeg vil gerne begynde at læse bøger igen, for at styrke mit læse niveau - Derfor vil jeg også finde nogle gode bøger. Bøgerne, må gerne være Danmarks kendte, så andre ved de er gode :)

Tak på forhånd!


Brugbart svar (1)

Svar #1
14. januar 2011 af Thecoolstuff (Slettet)

 hvilken genre kan du lide?


Svar #2
14. januar 2011 af Abauuz

Hmm - der er ikke lige en genre, som siger mig mest - skal bare ikke handle om gammel tid, f.eks. om kongerne og sådan noget. 


Brugbart svar (2)

Svar #3
14. januar 2011 af Thecoolstuff (Slettet)

 hmm nu ved jeg ikke om du har læst nogle af disse bøger, men det er nogen jeg klart vil anbefale:

Da Vinci mysteriet, Under en strålende sol, Drageløberen, En fjer i stormen, Ensomhedens brønd (virkelig rørende),


Svar #4
14. januar 2011 af Abauuz

Tror jeg vil læse dem alle :) Men kan bare se, mit lokale bibliotek ikke har ''enhedens brønd - men tak for dine svar. 


Brugbart svar (1)

Svar #5
14. januar 2011 af AmandaGQ (Slettet)

Jeg kan virkelig godt lide Markus Zusaks "Bogtyven". Nu ved jeg ikke lige, om det er noget for dig, men det er en af de bedste bøger, jeg har læst... Jeg håber, at du finder nogle gode bøger at læse :-)


Brugbart svar (1)

Svar #6
14. januar 2011 af YoungSlowy (Slettet)

Læs nogle krimier af Stephen King :-)


Brugbart svar (1)

Svar #7
14. januar 2011 af Walras

Hvis du ikke vil læse om "gammel tid" går du glip af mange store klassikere endsige størstedelen af de sofistikerede nyere bøger. Khaled Hosseini, som #3 henviser til med Drageløberen og Under en strålende sol, er en af de få nyere forfattere, der skriver bøger om nutiden (omtrent) og samtidig formår at være lidt samfundskritisk. Resten af den nyere litteratur er i vid udstrækning præget af krimibølgen, der litterært set er ganske forfærdelig og vel nogenlunde kan sammenlignes med tidligere tiders triviallitteratur samt for danske forfatteres vedkommende halvpsykologiske romaner, som Stendahl ville skamme sig over.

Såfremt du ønsker en lidt mere konkret vejledning, bliver du nødt til at være en smule mere ærlig omkring dine præferencer, hvad angår litteratur. Du bør desuden også, idet du skriver, at du ønsker at styrke dit læseniveau, fortælle, om dit læseniveau strækker sig vidt nok til, at du kan læse alle slags bøger, om end det måske vil tage lidt tid. Det er jo ærgeligt at komme med en masse bøger, der er for lette eller svære, hvis vi i stedet kunne komme med et par forslag, der passede lige netop til dig.


Svar #8
14. januar 2011 af Abauuz

Ligger på gymnasie niveau :) 


Brugbart svar (1)

Svar #9
14. januar 2011 af LauraWeile (Slettet)

Kunsten at dø, Hypnotisøren og tænk på et tal:-)


Brugbart svar (1)

Svar #10
14. januar 2011 af marobbi1 (Slettet)

American Psycho, Less than zero, Imperial bedrooms, Stieg Larsson triologien, Jane Austen osv.. ;)


Brugbart svar (1)

Svar #11
15. januar 2011 af Gmudi (Slettet)

 Hvad med ''Det forsømte forår'' ?


Brugbart svar (1)

Svar #12
16. januar 2011 af Miibi (Slettet)

Hvis du vil højne dit niveau, vil jeg da mene, at det er mest oplagt at læse værker, som du også kan bruge som referenceramme. Jeg er fuldstændig enig i, at du skal styre udenom genrelitteratur: Krimier, Gysere, Sci Fi, Fantasy.
Vil du endelig bevæge dig indenfor denne genre, vælg da i det mindste bøger med en form for anderkendelse..

Skal du endelig læse genrelitteratur, så læs ældre, anderkendte værker som Edgar Allan Poe, Lord of the Flies, Orwell og den slags - ældre, anerkendt litteratur.
Jeg elsker Stephen King, har været fan i mange år og har rigtig mange af hans bøger, men selv når jeg analyserer andre nutidige gyserromaner med kraftige King-ligheder (hvad jeg faktisk pt. burde gøre istedet for de her overspringshandlinger), er det ikke King, jeg perspektiverer til for en god karakter - man kan sikkert godt slippe af sted med det med den rette argumentation, flere anderkendte teoretikere og forfattere har da forsvaret genrens berettigelse, men det er bare en så meget lettere karakter ved at sammenligne med Poe.

Jeg ville anbefale, at læse noget 1700-1800-tals litteratur, som er sværere at læse pga. sprog og giver dig en god basis, men det harmonerer nok ikke så godt, hvis du ikke engang vil læse historiske værker.

Personligt finder jeg Sven Holm morsom, iær nogle af hans kortere stykker. Svend Åge Madsen er eksperimenterende, men samtidig underholdende og tilgængelig, "At fortælle Menneskene" er IMO en spændende bog. Karen Blixen kan man ikke komme udenom i nyere litteratur, hun skal bare læses. Jan Sonnergårds noveller er ofte brugt i gymnasiet, vil foreslå samlingen "Radiator". Det samme gælder en forfatter som Pia Juul.

Alle sammen relativt nye forfattere, der ikke er alt for svære at læse, men som du stadig kan perspektivere og refere til på klassen, uden at miste lærerens respekt helt :)
 

Kan du gå 50 år længere tilbage, finder du forfattere som Nexø-Andersen og Pontoppidan, der altså heller ikke er skrækkelige at læse, selvom de ikke ligefrem har moderne temaer - Pelle Erobreren er kommunistisk, og Pontoppidan samfundskritisk, og begge skriver i samtiden.
Har du mod på digte er Tom Kristensen en let læselig forfatter fra start 1900. Personligt synes jeg også tit, at jeg sammenligner, perspektiverer, henviser til Broby-Johansens "Blod", så den kunne også være et bud - hvis du da har maven til det, den er i den temmeligt makabre ende af skalaen. I det hele taget findes der en del let læselige lyrikere fra start 1900, og hvis du stadig går på gymnasiet, vil du stadigvæk skille dig positivt ud for bare at have gidet give dig i kast med lyrik :)


Brugbart svar (1)

Svar #13
16. januar 2011 af Miibi (Slettet)

og forresten: Kafka. Let læselig, korte stykker, alligevel interessante og widely anderkendt.


Skriv et svar til: God bog?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.