Hermeneutik og kvantitativ empiri

Nu er hemaneutik ikke en særlig udbredt tilgang i samfundsvidenskab (ihvertfald ikke den politologiske del). Dermed ikke sagt at den hermenautiske tilgang ikke er gangbar i samfundsvidenskab, det blot traditionelt set de humanistiske videnskaber der lader sig indspirere af hermenautiken. (grounded theory og kontruktivistiske tilgange er dog grene idenfor samfundsvidenskaben som har meget til fælles med hermaneutikken)

Indenfor samfundsvidenskab er man primært indspireret af den positivistiske tilgang, der - blandt andet - hviler på en antagelse om at virkeligheden kan opserveres objektivt uafhængig af videnskabsmanden. Som du nok ved gælder den modsatte antagelse for hermaneutikken - her antages det at videnskabsmanden ikke står udenfor virkeligheden han undersøger. Ifølge hermaneutikken forståes virkeligheden i en proces hvor vidensakbmanden indtager en aktiv og central rolle. (google f.eks. den hermanutiske cirkel)

Men tilbage til dit spørgsmål: Kvanatitativ empiri kan sagtens udgøre det empiriske grundlag i en hermaneutisk tilgang til videnskab. Tal er ikke bare tal og kan sagtens underlægges en fortolkning. Typisk er det dog sådan at forskere der arbejder primært med kvantitativ materialle i stort omfang også vil være inspireret af positivistiske tilgange. Er man f.eks. skolet indenfor økonomisk teori, vil man typisk vrænge på næsen af hermaneutik som videnskabsteoretisk udgangspunkt for forskning.

Tak for svaret, jeg er godt klar over at den hermeneutiske tilgang ligger i spændingsfeltet mellem den samfundsvidenskabelige og den humanistiske videnskab og at man nok, hvis man bruger kvantitative data, ville læne sig mere op ad en positivistisk eller kritisk teoretisk tilgang til det videnskabelige arbejde. Jeg læser geografi som naturligt befinder sig i spændingsfeltet mellem de videnskabelige grene og søger inspiration til, hvordan man forsvarer brugen af kvalitative data i form tal og statistikker i forskning der er funderet i fortolkningsvidenskab såsom eksempelvis hermeneutik. 

Hvad man i hvert fald aldrig må gøre er at: Kvantificere kvalitative data eller kvalitativicere kvantitative data. Hermeneutikken er jo et redskab, hvor empati og indlevelse bruges til at objektets subjektive helhed.

Hvordan kan man forsvare at tolke på statistikker, som jo ikke har nogen bestemt verdensopfattelse eller opvækst vi skal tage hensyn til? Jo, der er faldgrupper og en person bag udarbejdede tal og statistikker, men det er jo ikke noget man som sådan kan indleve sig i...?

Hvad man i hvert fald aldrig må gøre er at: Kvantificere kvalitative data eller kvalitativicere kvantitative data.

Det kan nu sagtens lade sig gøre - tilmed på en fuldt ud videnskabelig forsvarlig måde.

Hvordan kan man forsvare at tolke på statistikker, som jo ikke har nogen bestemt verdensopfattelse eller opvækst vi skal tage hensyn til?

Tror bedst jeg kan anskue det med et eksempel: Forstil dig du er historiker der gerne vil forstå hvad der drev antikkens handelsfolk ud i nye handelsruter - Var det eventyrlyst? muligheden for nye markeder? eller blev de fortrængt fra de eksisterende handelsruter?

Du finder alt hvad du kan af relevante skriftlige kilder, som dernæst underlægges en hermaneutisk fortolkning. Du forsøger at sætte sig i de antikke handelsfolks sted og revurdere dine fortolkninger efterhånden som du læser flere og flere kilder.

I en sådan forskningsproces vil det være yderst relevant at inddrage kvantitativ data i form af statestik over hvor og hvor mange af de såkaldte amfora (beholder til at transportere handelsvare i antikken) man har fundet. Denne type data vil i en hermaneutisk fortolkning udgøre en vigtig gruppe af kilder da de kan belyse handelsruter og omfang af handel.

Her vil man ikke-fortolkende forsker hurtigt drage den konklussion at der hvor der findes mange amfora, vil der naturligvis have været meget handel. Det er logisk: mange amfora fundet ved en udgravning, må betyde intensiv handel i det pågældende område . Men undlader man tolkning på den kvantitative enperi, vil man overse det faktum at amfora visse steder også blev brugt til læhegn for at beskytte afgrøder. En fortolkning af statestik og tal over fund af amfora er altså nødvendig for at undgå forkerte antagelser

Kvantitativ data og statestiker kan som eksemplet viser i høj grad underkastes fortolkning - og vil som som i al anden god forskning blive kombineret med og målt op i mod anden data.

Det er rigtig nok svært at leve sig ind i et excel-ark med endeløse rækker af tal. Men i en hermaneutisk tilgang vil du netop kombinere en række forskellige typer af empiri i forskningsprocessen. En hermaneutisk tilgang skal ikke forstås således at de enkelte dele af empirien skal bedømmes ud fra om du kan leve dig ind i dem eller ej. Det er ophavssituation og din problemstilling du som "hermaneutisk" forsker forsøger at leve dig ind i - og i den proces kan kvantitativ empiri sagtens udgøre et vigtigt trin.