Hvad kendetegner de?

Tag de 3 tests om Konservatisme, Liberalisme og Socialisme på studieportalen.dk og find ud af hvad de 3 ideologier kendetegner.

det her er kort, men der står en masse på nettet.

konservatisme: holde på de gamle vædier '' hvis det vi allerede har fungere, er der ikke nogen grund til ændring''

liberalisme: liber =fri, ''hver mand er sin egen lykkesmed'', frie individer.

socialisme: man ser mennesket som et samlet helhed, % økonomiske forskelle (tanke).

Hvis det er i klassisk forstand, hvilket jeg går ud fra:

Konservatisme bygger på forestilling om vedligeholdelse af værdier. Desuden også på det svage (og ikke selvstændige) individ, som i frygt af straf skal overholde visse love, der er blevet tilkendegjort  ved en traktat mellem folket og staten. Denne tanke kommer sig af, at mennesker i "naturtilstanden" er meget rå og brutale, hvor livet er kort. Derfor skal staten være stærk og beskytte mennesket mod sig selv og hinanden

Liberalismen bygger på frihed til en vis grænse (det frie individ). En liberalistisk stat er kendetegnet ved, at den forholder sig passivt og egentlig ikke har nogen anden funktion end at vedligeholde ejendomsretten (retten til at eje), som er et nøglebegreb inde for liberalismen. Igen en reference til mennesker i naturtilstanden, hvor man ikke mener den er lige så brutal, men at ejendomsretten er "universel" for mennesket. Dog kan mennesket ikke selv håndtere denne, hvorfor der er behov for en stat. Senere blev det frie marked og hver mand sig egen lykkes smed bestemt.

Socialismen adskiller sig fra begge disse, da man her har forestillingen om en almenvilje, som egentlig betyder "nyttemaximering for samfundets bedste". Kan godt forstås i en utilitaristisk sammenhæng, hvor en handling er "god" hvis den gavner flere end den skader i samfundet. Folkets styre. Socialismen klassikere mener, at netop ejendomsretten er skylden til at der sker så meget ondt i verden.

Håber du kan bruge noget af det i hvert fald :)

Tak  for hjælpen

n_n

Til Konservatismen: 

Konservatisme er en ideologi. En ideologi handler om, hvordan verden er indrettet og bør være indrettet, samt hvordan ”drømmesamfundet” etableres. Den klassiske konservatisme, som er centrum for denne opgave, bygger meget på at bevare traditioner og værdier, der er vigtige for samfundet, for eksempel den enkeltes selvforståelse og identitetsdannelse.
Den klassiske konservatisme er heller ikke så meget for nytænkning og forandringer. Faktisk betyder:” konservere”, at bevare.
Autoriteter spiller en stor rolle i et samfund med et fundament i konservatisme. Det er nødvendigt med en stærk ledelse, som kan opretholde stabiliteten i samfundet, og vejlede det enkelte individ, da individet anses for at være egoistisk og ufornuftigt. Konservatismen lægger også meget vægt på, at familien er en vigtig institution i samfundet, da den skal give børnene tryghed og socialisere dem, så de senere kan vokse op og kan fungere i samfundet. En formue er en vigtig brik for det enkelte individ, da formue giver selvrespekt og evne til selvforsørgelse, og det er naturligt, at der er en forskel økonomisk mellem individerne. Ud fra et konservativt synspunkt er det sundt, med en over-og underklasse. En overklasse er med til at øge produktiviteten i samfundet, og det smitter også af på underklassen blandt andet ved at der skabes flere arbejdspladser.

Liberalismen:

Liberalismen er knyttet til kampen for frihed og demokrati. Mennesket har nogle grundlæggende rettigheder, der skal forsvares. På det politiske område er det en kamp for det repræsentative demokrati, og det økonomiske område en kamp for fri konkurrence og markedsøkonomi. På alle områder i livet skal mennesket sikres frihed til at vælge. Friheden er et meget vigtig begreb for liberalisterne. Det enkelte individ skal have største mulighed til selv at vælge. Det skal bestemme, hvor det skal bo, arbejde, bruge sine penge, hvilke ting det vil købe m.m. Liberalisterne tror på individets evne til at forvalte sin frihed til gavn for sig selv, og det hænger sammen med at liberalisterne tror på, at individet er et selvstændigt og uafhængigt væsen. Det kan træffe sine egne valg uafhængigt af det sociale tilhørsforhold. 

Liberalisterne mener at fleste mulige virksomheder skal privatiseres. Det vil fremme initiativ og nytænkning i erhvervslivet, fordi man derimod kan tjene flere penge. På denne måde sikres, at der altid er en stor dynamik i samfundet, fordi mennesket altid vil stræbe efter at tjene så mange penge som muligt. Det vil fører til velstand i samfundet til gavn for alle.

Liberalisterne tror på den frie konkurrence. Den frie konkurrence sikrer at alle kan producere det, de mener der er størst efterspøgelse på. Forbrugerne kan ligeledes købe de varer, de mener , giver dem størst mulig nytte. Forbrugernes efterspøgelse og producenternes udbud vil regulere prisen på den pågældende varer.

 Socialismen: 

Socialisterne mener at mennesket er et social væsen, der gennem en fælles indsats i samarbejde med andre får løst samfundets social og økonomiske problemer. Det enkelte menneske har således ikke kun sine egne kræfter at støtte sig til, men er en del af et fællesskab. Deres indsats er en indsats for fællesskabets skyld. Socialisterne mener, at hvis mennesket er egoistisk er det skabt af social og økonomiske betingelser, mennesket lever under. Da mennesket er et social væsen, er det naturligt at mennesket samarbejder i stedet for at konkurrere. Incitamentet til at arbejde er ikke den materiale belønning, men derimod et ønske at bidrage til fællesskabet. Fordi man føler et ansvar over for sine medmennesker. 

Det mest kendte træk er i socialismen er lighed. Ifølge socialisterne skaber det retfærdighed og rimelighed. Hvis der er ulighed skaber det konflikter og ustabilitet i samfundet. 

Ifølge socialisterne er den private ejendomsret til produktionsmidlerne grunden til, at det kapitalistiske samfund er præget af ulighed og og konkurrence. Virksomhedsejerne er interesseret i at betale sine medarbejdere så lidt som muligt, så de tjener mere. Så værdien af arbejdet er større end den løn arbejderne selv får. Derfor ønsker socialisterne at begrænse ejendomsretten. Når overskuddet tilfalder ejerne skaber det konflikt mellem arbejderne og ejerne, fordi medarbejdernes arbejde skaber overskud. 

Socialisterne ønsker er samfund uden klasser. Den herskende klasse er overklassen. Den skal ikke være den herskende klasse mere, for at opnå et samfund uden klasser. Det kan bedst ske ved proletariatets diktatur. Plus at den private ejendomsret er erstattet af den fælles ejendomsret vil forskellen mellem klasserne forsvinde, og det klasseløse samfund vil dermed opstå. Behovet for staten som magtapparat og styringsorgan vil forsvinde i det klasseløse samfund, og folket vil gradvis overtage styringen i for af selvforvaltning. 

Den økonomi som socialisterne er tilhængere er planøkonomi.