Studievalg og videregående studie
HTX ... lidt info hjælp ?
Hej derude :)
Jeg skal på HTX her næste år, også kom jeg til at tænke på:
Hvad er egentlig godt at vide allerede før jeg kommer ind? altså er der nogen ting som i måske ville havde ønsket fagligt at i vidste i forvejen?
Det er så jeg lidt ved hvad jeg skal forberede mig på, og hvad jeg kan forvente :)
håber virkelig der er nogen derude der ved noget om dette? :D
Svar #1
15. marts 2011 af savin (Slettet)
Hmm.. startede i sommers, dvs. jeg går nu i 1.g på HTX. Jeg synes det er fantastisk idet at det er projektorienteret og indeholder specielle fag som kom/it og teknologi, men samtidig dansk og samfundsfag.. :)
Rent fagligt, synes jeg ikke der er det store at forberede sig på. Man starter "fra bunden" i næsten alle fag, men trapper selvfølgelig hurtigt op. Så er det bare med, at skrive noter - medmindre man har klæbehjerne. Fx startede vi første matematiktime ud med, at se på de forskellige tal (regnehierakiet).
Ellers er det godt at vide, at de noter du skriver skal være overskuelige. Jeg har skrevet på alverdens forskellige blokke på alle mulige måder med blyant. Gør dig til en vane fra start af, at finde en god procedure. Når du fx har om rumgeometri i matematik, så skriv det ens, giv det én farve overskrifter og underoverskrifter og hæft så det hele sammen. Bare sådan en lille ting som noter, har virkelig givet mig problemer, da det kan være svært at finde det man skal bruge hvis der ikke er nogen form for opdeling. Selvfølgelig har det ikke så meget med HTX at gøre, men kan ikke lade være med at nævne det..
En anden ting jeg kan nævne, er dansk. Der har jeg virkelig opdaget at det ikke er så simpelt som jeg troede.. fx mht. essayet (redegør-diskuteropgaven); Man får virkelig udpenslet hvordan det hele skal sættes op, hvorimod jeg i folkeskolen bare fik af vide at jeg skulle skrive en stil med egne holdninger og lidt fakta.. Det er selvfølgelig forskelligt fra skole til skole. Der fik jeg 12 i næsten alle mine stile, men det gør jeg ikke længere. Jeg føler at jeg har skulle sætte mig ind i noget nyt mht. essay-genren.
Håber det lidt gav dig et indtryk af hvordan jeg i hvert fald har oplevet det..
Hvilken HTX skal du starte på?
Og held og lykke med det..
Svar #2
16. marts 2011 af iamjustadreamer (Slettet)
tusinde tak , er især glad for rådet ang. noter :D !
skal starte i Randers på tradium :)
Skriv et svar til: HTX ... lidt info hjælp ?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
