Solens indstråling

Indstrålingen varierer med, om Jordens rotationsakse vender ind mod Solen eller bort fra Solen.

Den bedste måde, at forklare fænomenet på, er at føre en globus rundt, mod uret, i en cirkel. Det er vigtigt, at rotationsaksen under hele forløbet ikke ændrer sin retning. Solen befinder sig på nær cirklens centrum, og det er tydeligt, at strålegangen fra Solen falder forskelligt ind på globen, alt efter hvor i cirkelbanen globen befinder sig. Når rotationsaksen peger lige ind mod Solen, har vi midsommer, eller sommersolhverv på den nordlige halvkugle, og vintersolhverv på den sydlige halvkugle. Indstrålingen er da stærkest hos os og svagest på den sydlige halvkugle. Ca. ½ år senere er det hele omvendt: vi har da svagest indstråling om vinteren og sydlændingene stærkest. Ved jævndøgn, som vi lige har passeret, er indstrålingen stærkest omkring Ækvator, hvor Solen lige nu står i Zenith.

Jordens bane er elliptisk med Solen i det ene brændpunkt, men vi regner normalt i cirkelbane og dens centrum.