Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Hjælp til emne- og materialevalg: SRP (Engelsk A + Samfundsfag B)

03. oktober 2010 af erikaerika (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej!

Jeg skal om en uge vælge fagkombination og emne, og jeg har i den forbindelse brug for hjælp af folk, der kan dele ud af deres viden og erfaring med SRP, engelsk eller/og samfundsvidenskab (samt det amerikanske samfund og dets værdier).

Fagkombinationen: Engelsk A og samfundsfag B.

I samfundsfag kan man jo vælge at arbejde med sociale, politiske eller/og økonomiske aspekter, og jeg ønsker ikke at arbejde med økonomi og politik i dybden. Det betyder ikke, at emnerne ikke må berøres, men de skal ikke være fokuspunkterne i mit SRP.

Idéer til emnet:

- Amerikanske værdier og individets ønske om selvrealisering (evt. med inddragelse af de sociale uligheder, som opstår)

- Amerikanske værdier og social ulighed

Her forestiller jeg mig - i arbejdet med en skønlitterær tekst - en analyse af, hvordan de amerikanske værdier samt deres konsekvenser kommer til udtryk i den valgte skønlitteratur og dernæst en diskussion af… (Det kan variere meget. Er der nogen, som har idéer?) Det er især forestillingen om individets ret til selvrealisering, der interesserer mig. Samfundet stormer fremad uden dårlig samvittighed, fordi alle borgere (som Konstitutionen skriver) har lige og frie rettigheder -- Virkeligheden ser dog anderleres ud, men dette vælger mange (u)bevidst at overse. Det er mere sådanne vinkler, jeg vil ind på, frem for en diskussion og dyb analyse af deres førte politik.

_______

- Kriminalitet og social indlæring

- Socialisering

Jeg har selvfølgelig arbejdet med disse emner i gymnasiet men ikke berørt dem yderligere i projekter eller lignende. De fascinerer mig dog stadig, fordi det er interessant at se på teorier, der forklarer menneskets indlæringsproces i forskellige sammenhænge; hvad enten det gælder socialisering eller indlæring af kriminelle normer og værdier. Er der nogen, som har erfaring med dette emne? Vinkler, brugbart materiale (skønlitteratur - både tekst og film - eller faglitteratur) osv.

_______

- Kulturmøder og konflikter

- Identitetsdannelse

Her tænker jeg f.eks. på immigration til DK/UK og de konflikter der opstår på baggrund af kulturelt forskellige grundlag (traditionelle og senmoderne/moderne samfund, ren/kreolsk/bindestregsidentitet, etnisk lukning osv.)

_______

Jeg vil meget meget meget modtage hjælp i form af vejledning, råd, idéer, udveksling af erfaring osv. Det er især emnerne vedr. USA, jeg ønsker svar på, for jeg går med bekymringer om, hvorvidt mit ønskede fokus er tilstrækkeligt (individet frem for den førte politik og økonomiske tilstand).

På forhånd mange mange tak!

Det er en stor hjælp.


Skriv et svar til: Hjælp til emne- og materialevalg: SRP (Engelsk A + Samfundsfag B)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.