Globalisering og velfærd, hjææææælp

Globalisering og især den fri bevægelighed, vi har igennem EU, giver muligheder for alle EU-borgere frit at kunne arbejde, studere og bosætte sig i andre EU-lande

Hvis skatten f.eks. er for høj i Danmark, kan højtuddannede/højtlønnede bosætte sig i andre EU-lande, hvor skatten er lavere. Hvis vi synes, at vi gerne vil have råd til mere velfærd, kan vi sætte skatten op. Problemet er bare, at de godtlønnede/akademikere bare kan rejse ud af Danmark. Og i sidste ende gavner det jo os ikke

Globalisering har b.la. medført, at man f.eks. flytter fabriksproduktion til de lande, hvor løn-og produktionsomkostninger er lavest. Fabriksarbejdere er blandt de dårligstlønnede i vores samfund. Hvis vi sætter lønnen op for ufaglærte/fabriksarbejdere, risikerer vi, at fabriksproduktionen f.eks. bliver flyttet til Indien. At varer bliver produceret i f.eks. Indien resulterer i, at forbrugeren får varer til billige penge, samtidig mister vi også ufaglærte jobs.

Ligebehandlingsprincippet er, hvor alle EU-borgere er sikret samme rettigheder som borgerne i det land, de nu opholder sig i. Det vil sige, at en rumæner eller anden EU-borger sagents kan få børnepenge, SU eller dagpenge. Hvis en englænder studerer i Danmark, er hun berettiget til SU. En polak med børn kan komme til Danmark og arbejde og så sende børnepenge til Polen. Hvis en EU-borger har været medlem af en arbejdsløshedskasse i sit hjemland, er han/hun sikret dagpenge i Danmark i tilfælde af arbejdsløshed. Nævnte eksempler er også noget, der presser den danske velfærdsstat.