Samfundsfag

DK og EU

06. april 2014 af StudyHard100 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej. 

Vil lige høre jeres mening omkring Danmarks 4 forbehold i forhold til Maastricht traktaten? 

Håber i vil svare, så jeg kan få et indtryk af hvad andre mener :) 


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. april 2014 af 123434 (Slettet)

Unionsborgerskabet-er ikke længere aktuelt. Ved det nationale kompromis i 1992 troede man, at det Europæiske statsborgerskab på sigt ville erstatte det nationale statsborgerskab. Amsterdam-traktaten fra 1997 fastslog, at EU-statsborgerskab på ingen måde kan erstatte det nationale statsborgerskab, men kun supplere det.

Forbeholdet for ØMU's samarbejdets tredje fase dvs. euroen. Danmark beholder sin egen valuta kronen og skifter ikke kronen ud med Euroen

I 2000 var der i Danmark en folkeafstemning om indførelsen af euro i Danmark. Et flertal var imod og vi beholdte kronen. Der har dog været snakke om det kunne være en fordel for Danmark at tilslutte sig eurosamarbejdet. Krisen i Spanien, Italien og Grækenland hvor euroen blev gevaldigt svækket har øget tilslutningen til kronen.

Forsvarsforbeholdet:Danmark kan ikke stille militære kapaciteter til rådigheder som f.eks. kampfly eller soldater til rådighed i EU-ledede indsatser i konfliktområder. Det har b.la. betydet, at vi ikke har kunne deltage i  f.eks. valgobservationer og fredsoperationer i konfliktområder under EU's ledelse.

Retsforbeholdet for indre og retslige anliggender

Danmark deltager ikke i det overstatslige samarbejde vedrørende retslig og indre anliggender. Vi har kan dog sagtens deltage i det mellemstatslig samarbejde

Kort forklaring af overstatsligt og mellemstatsligt arbejde.

Overstatsligt samarbejde:Når EU kan træffe beslutninger som har direkte virkning i alle medlemslandene. EU trumfer en beslutning igennem, som kommer til at gælde alle medlemslandene. Det enkelte medlemsland kan ikke vælge loven til eller fra, men er forpligtet til at følge lovgivningen udstukket af EU

Mellemstatsligt samarbejde: Før en beslutning fra EU kan gælde i det enkelte medlemslande, skal det nationale parlament stemme for. Hvis EU f.eks. vil have en lov indført på mellemstatsligt niveau, skal et flertal af folketinget stemme for lovgivningen. På mellemstatsligt niveau har det enkelte medlemslands parlament selv en mulighed for om, de vil vedtage eller forkaste lovforslaget fra EU.


Skriv et svar til: DK og EU

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.