Geografi
Grundvand og overfladevand
Hej alle!
Vi er 2 piger der er i gang med en geografi opgave omkring grundvand. Vi har så fået nogle spørgsmål, som vi ikke helt syntes at vi har kunne finde et godt og konkret svar på. Det ville være dejligt hvis i ville hjælpe, eller hvis i kender en god hjemmeside vi kan gå ind på
Spørgsmålene lyder:
- Hvad er sammenhængen mellem grundvand og overfladevand?
- Hvad sker der med vandstanden i søen når man pumper lidt vand op, og når man pumper meget?
- Hvad er konsekvenserne for vådområderne når en alt for stor oppumpning af grundvandet sker?
Håber i gider hjælpe, og tak på forhånd
Svar #1
24. april 2014 af LaPii (Slettet)
Hey piger.
Til jeres første spørgsmål - sammenhængen mellem overfladevand og grundvand - går jeg ud fra at i skal fortælle om nedsivningen af overfladevand til grundvand, for ellers forstår jeg ikke helt spørgsmålet?
Mht. jeres andet spørgsmål, så vil vandstanden i søen når der kun pumpes lidt vand, forblive den samme, da vandsystemet kan nå at restituere, men hvis der derimod pumpes meget, vil vandstanden i søen falde, fordi pumpningens hastighed er højere end vandets hastighed - hvis det giver mening? jeg har kun haft vand-kurser på engelsk, så er ikke helt ferm til de danske fraser.
Til det tredje spørgsmål kunne jeg forestille mig - har aldrig arbejdet med den konkrete problemstilling - at vådområder udtørrer hvis der sker en for stor oppumpning af grundvand, alene af samme princip som ved søen. Udtørringen ville så også få betydning for bevoksningen og biodiversiteten i området..
Jeg håber i kan bruge det til noget!
Svar #2
24. april 2014 af Syenite (Slettet)
Overfladevand er forudsætningen for dannelsen af fersk grundvand. Hælder du en spand vand i en sandkasse vil du opleve at vandet lige så stille siver ned melleme sandkornene. På samme måde vil regnvand mv. kunne trænge ned såfremt området tillader nedsivning. Har du f.eks. et område med en masse sand, grus eller andet groft sediment vil vandet have gode muligheder for at bevæge sig i undergrunden. Ligger der derimod et lag af f.eks. ler vil vandet næsten ikke kunne sive videre ned og vil i stedet finde andre veje.
Ser du derimod på mange små åer i Danmark vil du hurtigt se at der også løber vand i dem om sommeren samt på andre tidspuntker med meget lidt nedbør (regn). Det skyldes at grundvand også kan sive ud i åløb igen såfremt grundvandsspejlet ligger højere end terrænkoten (jordoverfladen).
Vandstanden i en sø, givet at du ikke har oplyst hvilken, er afhængigt af mange forskellige faktorer. Herunder regionalgeologiske forhold; Dvs. er søen omgivet af meget lerholdige sedimenter som kan fungere som skål der lukker vandet inde eller sand der tillader store mængder vand blive flyttet.
Skal det stilles op meget firkantet kan det antages at vandet fra søen godt kan nå hen til jeres pumpe (i en boring) i nærheden af søen.
- Pumpes små mængder vand vil søens vandstand næppe ændres, der vil blot være end mindre afstrømning fra søen fra forskellige vandløb.
- Pumpes store volumener fra søen (oppumpning > oplandets tilførsel af nedbør & overfladevand) vil vandstanden med tiden falde. Herved sænkes det lokale grundvandsspejl også.
Eksempler herpå er f.eks. Aralsøen, engang en af de største søer i verden. Der blev udvundet ferskvand fra de tilløbende floder hvorved søen begyndte at tørre ud. For mere se evt. en.wikipedia.org/wiki/Aral_Sea
Om der er konsekvenser for vådområder? Ja. De tørrer med tiden ud når vandet fjernes. Aralsøen er her også et godt eksempel. På mindre skala kan ses dræningen af store områder i Danmark. De fleste forhenværende moseområder er i dag tørlagte til landbrug.
Hvis i vil vide mere om de beregningsmodeller der ligger til grund for hvordan man kan give skøn for hvor meget grundvandsspejl ændres kan f.eks. anbefales http://en.wikipedia.org/wiki/Groundwater_flow_equation
Dog må det antages at overstige hvad der forventes af jeres geografiopgave.
Jeg håber i får skrevet en god opgave.
Skriv et svar til: Grundvand og overfladevand
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
