svar til den spørgsmål

Beskriv så præcist som muligt hvad du har problemer med. Gør rede for hvad du ved og hvad du ikke ved. På den måde undgår du, at lektiehjælperen bruger tid på at forklare ting, som du i forvejen er bekendt med. Dette illustrerer også, at du har tænkt over opgaven, hvilket ofte giver hurtigere og bedre svar.

#0:  Spørgsmålene er stillet til dig personligt: Du skal svare på dem, ikke SP.

0#

Skal lige huske at skrive til dig en af dagene 

Jeg'et er ikke en fast størrelse. Du udvikler dig hele livet igennem. Vi har dog alle identifikationspapirer, som fortæller noget om, hvem vi er. Det er dog sværere, at finde ud af hvem man selv er. Vores identitet er ikke statisk. Vores syn på os selv og andre forandres hele livet igennem.

Det du fortæller om dig selv, giver dig identitet. Vores identitet er knyttet sammen af vores fortid, nutid og fremtid. For os er der sammenhæng mellem disse. Ikke to mennsker har den samme identitet, det skyldes, at alle mennesker har haft forskellige oplevelser. Sygdom, handicap eller alderdom kan medfører at vores selvopfattelse dvs. at vores syn på os selv ændres. Ens identitet ændres dermed. Vores identitet er også foranderlig i mødet med andre mennesker

Ens oplevelse af ens identitet vil formodentlig modnes med alderen. Jo ældre man er, jo flere erfaringer har man, jo bedre kender man som regel sig selv. Vores selvopfattelses kan dog altid ændres og påvirkes af livsbegivenheder.

Normer er samfundets uformelle og formelle regler. Nogle formelle normer er vigtig for at samfundet kan fungere f.eks. at man ikke må slå ihjel eller at man ikke må stjæle i en butik. Andre normer har mere at gøre med, hvordan vi mennesker omgås hinanden. De uformelle normer er f.eks. at man ikke afbryder hinanden eller taler mad i munden. Et barn lærer samfundets normer og regler igennem opvæksten, det lærer hvad man må og ikke må. Forældrene giver nogle normer og værdier videre til børnene. De kunne f.eks. lære barnet hvordan man skal opføre sig i bestemte situationer osv. De normer som forældrene lærer deres børn, har de oftest selv lært af deres forældre. På den måde kan man sige, at man ikke behøver at finde på nye normer, når normerne egentlig bare overføres fra forælder til barn. Den sekundære socialisering skolen, arbejdspladsen, børnehaven, vennerne osv. har selvfølgelig også en betydning for, de normer og værdier et menneske får.

Normer kan også ændres. F.eks. var der andre normer for, hvordan kvinder skulle opføre og klæde sig for 50-100 år siden. Samfundets normer kan altid tages op til diskussion og ændres.

Social arv er når vi overtager personlighedstræk, holdninger, (uddannelse/social status) fra vores forældre. Social arv er det, vi får med fra vores forældre

Negativ social arv er når belastende leveomstændigheder arves fra generation til generation. Hvis dine forældre er narkomaner eller alkoholikere, er din chance for at få samme liv, som dine forældre større.

Nogle betegner også negativ social arv, som hvis børn af ufaglærte også selv bliver ufaglærte. Chancen for at blive ufaglært er større, hvis ens forældre er ufaglærte. Det hænger sammen med at forældrene som regel har sværere ved at hjælpe børnene med lektierne fordi, de måske selv kun har gået 8-9 år i skole. Adgangen til ordbøger, bøger, kunstmalerier, computer, skriveborde i hjemmet er måske begrænset. Barnet deltager måske heller ikke i kulturelle arrangementer i form af forelæsninger, museumsbesøg, teaterture, koncerter, opera osv.

Positiv social arv betegnes som, hvis børn arver forældrens positive levevilkår. Hvis et barn af en akademiker, selv bliver akademiker. Chancen for at blive akademiker er større, hvis ens forældre er akademikere.  Foældre med positive levevilkår kan støtte deres børn enten økonomisk eller kulturelt. Højtuddannede forældre kan hjælpe deres børn med lektierne rigtig godt, de snakker ofte med barnet om mange forskellige emner, de har ofte bøger, leksikon, kunstmalerier osv. i hjemmet og frekventerer kulturtilbud. Hvis foældrene har en god økonomi, kan de hjælpe deres barn med at løbe forskellige ting, mens det studerer. Barnet har med så stor opbakning fra forældrene har altså nemmere ved at få et godt liv og en høj stilling i samfundet

Social arv skal ikke forståes som en naturlov. Man kan sagtens have ufaglærte forældre og selv blive læge. Omvendt kan en søn af to økonomer sagtens blive arbejdsløs alkoholiker. Det er ikke altid, at man arver forældrenes social arv. Man bør derfor tale om chanceulighed. Et barn af ufaglærte forældre har altså mindre chance for at få en akademisk uddannelse end et barn af forældre med akademisk baggrund. 

En person kan påtage sig mange forskellige roller. Du kan sagtens være datter, søster, veninde, studerende, hestepige osv. på samme tid. Du er anderledes, når du er sammen med dine forældre end, når du er sammen med dine veninder. Du laver sikkert mere sjov sammen med dine veninder end dine forældre. Du opfører dig forskelligt i forskellige sociale situationer fordi, at der er forskellige forventninger til dig. Dine forældre, lærer, søskende, venner har forskellige forventninger, og du prøver at tilpasse dig disse forventninger, ved at påtage forskellige roller på forskellige tidspunkter.Det kan være forvirrende at skulle navigere mellem forskellige roller, nogle gange kan man blive temmelig forvirret. Det kan være, at dine forældre kan lide dig, når du er sammen med dem. Men det kan måske også godt være, at de har svært ved acceptere den måde, du opfører dig, når du er sammen med dine venner. Dette er et eksempel på rollekonflikt, når omgivelsernes forventninger ikke kan forenes. 

Hej :)

tusind tak for din hjælp :) *123434*

jeg har læst den nemt for mig

Super.