Geografi
NF evalueringsopgave
Hej, jeg skal til NF eksamen og er i gang med at lave min evaluerings opgave, hvor emnet er Olie og andre energikilder.
Jeg har fundet nogle ting, som jeg gerne vil komme ind på. Så derfor vil jeg høre om der nogle der kan komme med gode råd til de ting jeg vil ind på og om der evt. er noget der skal slettes eller tilføjes :) Jeg har desuden også sat det nogenlunde i den rækkefølge jeg vil komme ind på, så hvis der er noget der skal ændres der, tager jeg meget gerne imod de råd :) Opgaven skal indeholde lige meget biologi, geografi og kemi.
Hvad er råolie og naturgasser - forurenede søer, fotosynteses & respiration - organiske stoffer - jordlags dannelse - varme og tryk - sedimentære lag - destillation af råolie - redoxreaktioner - carbonhydrider
Håber der er en eller flere der kan hjælpe ! :)
Svar #2
05. maj 2014 af Syenite (Slettet)
First off; dannelsen af "jordlag", går ud fra du hentyder til "jordbunden". Denne er ikke aktuel i det givne perspektiv. Der er tale om de øverste par meter og derfor ikke relevante for dannelsen af olie & gas nutiden samt i forbiendelse med udformningen af mulige reservoirs. Tørvedannelse kan eventuelt indgå som energikilde da det vil være en del af mulige jordbundsprocesser du kan tale om, givet tørv er blevet anvendt til opvarmning.
Råolie og naturgas er resultatet af organisk materiale udsat for et gevaldigt tryk og en passende temperatur. Det vil typisk forudsætte at materialet begraves tilstrækkeligt dybt. Dannelsen forudsætter at der (i vores del af verden) var aflejringen af jurasiske sedimenter (ler) med et højt indhold af organisk materiale (Kimmeridgian Clay 157 - 152 mio år siden) som dernæst blev begravet af skiftende lagpakker af sand, ler, kalk osv. Forskellige processer i basinerne vil med tiden danne forkasninger samt flere andre strukturer der tillader hydrocarboner at migrere og i nogle tilfælde at blive fanget.
Destilationen af råolie udnytter at olien består af forskelligt tunge kæder med forskellige kogepunkter så man på den måde kan skille det ad i de forskellige komponenter.
Sedimentære lag er blot en respons på områders sedimenttilførsel & basinets mulighed for at aflejre disse. Eks. Nilens delta der lige så stille bygger sig ud i Middelhavet.
Du er velkommen til at skrive en besked hvis noget af ovenstående skal uddybes.
Mvh
Skriv et svar til: NF evalueringsopgave
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
