IT

Netværk

04. maj 2014 af rabiaadnan (Slettet) - Niveau: C-niveau

IC Companys har, som alle andre store virksomheder, et

Forklar hvad et intranet er, og hvorfor det er nyttigt for IC Companys at have et sådant.

Forklar, hvad forskellen er på ”intranet” og ”internet”

IC Companys benytter sig, som en del af selskabet IT-struktur, af lokale netværk.

Hvad forstår man ved et ”lokalt netværk”?
Et lokalt netværk kan opbygges som enten ”Peer-to-Peer” eller ”Client/Server”. Forklar i hovedtræk, hvad forskellen er på disse to og redegør for deres fordele og ulemper.
Redegør for, hvilke hardware-komponenter der indgår i et lokalt netværk og for disse komponenters funktion.


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. maj 2014 af Andersen11 (Slettet)

Alle definitionerne er vel forklaret i din bog? Ellers kan du sikkert google dig til dem.


Brugbart svar (0)

Svar #2
07. maj 2014 af VBoie (Slettet)

Ved ikke hvor uddybet du vil have det, men here goes :)

Et intranet er typisk et netværk inden for en organisation (LAN). Et eksempel på et intranet kan eksempelvis være en server og en klient der ikke er forbundet til det "ydre" internet. Lad os sige at du ønsker informationer om en bestemt kunde kan du altså sende en forespørgsel til serveren (der ligger på intranettet). Forespørgslen går altså fra klienten (dig) til serveren (en computer der opbevarer information og sender den til computerer der ønsker det). Det er altså ikke nødvendigt for et intranet at kommunikere med Internettet, da kommunikationen kun foregår inden for organisationen og deres private netværk (intranettet). En fordel er hastigheden der kun er begrænset af hardwaren brugt til filoverførslen (kabler og NIC). En ulempe er eksempelvis at tilgå informationerne ude fra intranettet, f.eks. fra din bolig. En løsning kunne være at tilgå netværket via VPN (virtual private network) der laver en "tunneled" forbindelse, så du i virkeligheden er på firmaets netværk og dermed kan forespørge om filer.

Internettet er derimod et WAN (Wide Area Network). Internettet kan tilgås af alle med en internet forbindelse og er IKKE privat. Internettet er forbundet af routere, der dirigerer trafikken rundt til computerne. Det er ikke en god idé at have en server med private kundeoplysninger tilkoblet internettet, da de derved kan tilgås af alle, der kender IP adressen (og har adgang).

Et lokalt netværk er som sagt et LAN der tilkobler computere i et begrænset område. Det kan sammenlignes med et intranet, der også er et lokalt netværk. Igen er fordelene hastigheden ved filoverførsler (blandt andet).

Client/Server modellen er en metode til at overføre information/data. Klienter er de computere der spørger efter information. Dette sker typisk ved en GET request til serveren (en anden computer på det lokale netværk, der har oplysninger, du søger). Serveren sender informationerne til klienten og filoverførslen er færdig. Dette er overordnet beskrevet og kan gås meget mere i detaljer med. En af fordelene ved denne model er at alle oplysningerne ligger på en central server og er nemme at holde styr på. En ulempe er, hvis serveren går ned, at du ikke kan tilgå oplysningerne i modsætning til et P2P netværk.

Peer-2-Peer er når dataforespørgerne båder virker som server og klient. I modsætning til Client/Server, hvor der er en central server med information, er der i P2P modellen intet centralt, da oplysningerne ligger hos klienterne, der båder sender og henter på samme tid. Dette bruges typisk ved fildeling. En fordel kan være hastigheden, der er højere, jo flere der indgår i P2P netværket. Der er ingen central server, der kan gå ned, så det er også mere stabilt (forudsat at folk er på netværket). Ulempen er uvidenheden om hastigheden, da man ikke altid er garanteret en bestemt hastighed, der jo er bestemt er computer tilkoblet netværket.

Hvis jeg skal gå mere i dybden så send endelig en besked :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
12. maj 2014 af bonnik (Slettet)

ved i hvad fordele og ulemper er ved at en virksomhed opretter et intranet og i må meget gerne komme ind på software og hardwar?


Skriv et svar til: Netværk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.