Odontologi eller medicin?

.

Du skal vælge det du føler for. Jeg kender også nogle med et snit omkring dit som har søgt uddannelser med hjertet og derfor valgt studier der slet ikke krævede et højt snit :) Det er vist kun dig selv der kan svare på det spørgsmål ... og så vil jeg da lige slå et slag for medicin i Århus :D.... ;)

Jeg har hørt at man gennem de to første år på odontologi stortset har det samme som på medicinstudiet. Så i starten er der ikke det store forskel tror jeg. 

Held og lykke :)

Spørgsmålet er, ligesom JEEJ2008 nævner, hvad du selv føler mest for.

Hvis du føler mere for det ene studie, end det andet, vælger du det. Føler du ligemeget for begge studier, kan du kigge på diverse informationer, og derved opnå et bedre grundlag for at træffe din beslutning.

Du kan f.eks. kigge på hvad lønnen ligger på for de to uddannelser, hvordan arbejdsløsheden ser ud (og regnes med at se ud i fremtiden), samt hvad de to uddannelser beskæftiger sig med - vil du helst arbejde med f.eks. kræftforskning eller psykiatri, eller vil du hellere arbejde med tænder, samt kæber, kæbeled og de andre områder som odontologer beskæftiger sig med?

Du kan også kigge på studiebyer. Odontologi udbydes i København og Aarhus, mens medicin også udbydes i Aalborg og Odense. 

Endelig kan du kigge på uddannelseslægden og de fremtidige muligheder for specialisering.

Jeg vil ikke farve dig i nogen retning, jeg synes blot at du skal prøve at finde en masse information om begge studier/ arbejde, og danne din egen beslutning. Endelig kan du, hvis du bor i Aarhus eller Odense, tage til universitetet og se om du kan finde nogle studerende fra begge uddannelser, som du kan snakke lidt med om hvad de laver, og hvad de synes om det. Du kan også tage ringe rundt til diverse læger og tandlæger, og spørge om de vil snakke med dig om deres arbejde.

MVH. og held og lykke med det ;)

Mente Aarhus eller København, da det er der de ligger ;)

Det lyder som om du gerne vil søge ind i år. 

Men hvis du har mod på at tage et sabbatår inden studiestart, så kunne du jo overveje at tage på Rønde Højskole og prøve kræfter med sygepleje-/medicinlinjen.

På den måde får du både teoretisk og praktisk prøvet dig selv af og mærket efter, hvad der er det rette for dig. Jeg synes, som #3 og #4 er inde på, også det handler om hvad du brænder for ... og ikke mindst hvad du med din personlige interesser og kompetencer egentlig er god til. Der er jo mange måder at være læge på fx. Det får du lejlighed til på højskole på en uforpligtende måde, hvor det ikke handler om karakterræs men om at finde frem til din hvad din lyst og mitivation for at lære består af.

Jeg er ikke uvildig i denne sag - arbejder selv på Rønde Højskole :-). Men jeg ser vores elever kommer ud på den anden side og er (i langt de fleste tilfælde) afklarede om uddannelse. Derfor synes jeg lige du skulle kende denne mulighed.

Mvh Danny Sannem, Informationsmedarbejder på Rønde Højskole

#0 Hej med dig. Jeg stod i samme situation som dig for et par dage siden, da jeg fik mit gennemsnit oplyst. Har siden 9. klasse altid vidst, at jeg ville læse odontologi, men da mit snit pludselig blev realtivt højt (11,1) var muligheden for medicin også åben for mig, og jeg begyndte derfor at tvivle på, hvilken uddannese der var bedst for mig. En anden grund til, at jeg fik øjnene op for medicin, var pga. den smule højere prestige medicinstudet er frem for odontologi, og det har desværre altid haft betydning i min opdragelse. I går nåede jeg dog frem til den konklusion, at man på ingen måde bør vælge studie efter gennemsnit, men efter interesse:

Mine overvejelser: Det har aldrig været min interesse at læse i mange år endnu. Titlen som cand.med tager jo 6 år, og efter uddannelsen er man blot en læge uden speciale - det kræver altså endnu flere år, hvis du ønsker at være andet end en reservelæge. Specialiseringen kan sagtens tage 4 år, og der er virkelig konkurrence om de gode specialer som fx kardio kirug osv. Selv det at være praktiserende læge kræver et speciale, men jeg ved ikke, om der også er megen konkurrence om denne speciale. Men selv hvis der ikke var en konkurrence om specialet, og jeg skulle være læge, ville jeg ikke have lyst til at være praktiserende - overvej alt det de skal kunne holde ud af se på? Alle mulige forfærdelige sygdomme og se folk op i bagenden osv. Det er virkelig grænseoverskridende for mig, og så er det jo godt, at det værste en tandlæge får at se er ødelagte tænder :)

Jeg føler jeg allerede har skrevet rigtig meget, og skriver nu blot videre i punktform:

- Selv hvis du får adgang til et af de presitigefyldte specialer som kirug (altså %praktiserende eller øjenlæge), så vil dine arbejdstider ikke kunne sammenlignes med en tandlæges - du kan arbejde i weekender og selv om natten! Det er altså et stort minus, at man ikke kan have familietid med sin kommende familie. Man skal altid være på dupperne og kan ikke i lige så stor grad strukturere sin arbejdstid.

- Startlønnen for en tandlæge er højere end startlønnen for en læge - og lægen har endda brugt ét år ekstra. Får du adgang til et godt speciale som læge, vil lønnen selvfølgelig stige, men der findes jo også specialer inden for odontologi, og specielt ortodency (bøjlelæge) er et eftertragtet tandlægespeciale med penge i!

- Et minus ved odontologi er de flabede kommentarer medicinstuderende kan finde på at komme med, så som: "I er ikke rigtige læger! Vi beskæftiger os med hele kroppen og I kun med munden! I redder jo ikke liv som en læge gør det!" Men hov? Jeg vidste ikke at en øjenlæge reddede liv. Jeg kan godt se, at der er en prestige forskel på en kirug og en tandlæge, men jeg kan desværre ikke se den store forskel på en øjenlæge, der er studeret i 6+ år end en tandlæge, der blot har studeret i 5.

- Et andet og sidste minus er din arbejdsstilling som tandlæge. LÆR at anvende dine spejle ordentligt, så du ikke totalsmadrer din ryg :) Alle mennesker får problemer med ryggen så det er ikke noget stort - det er klart tandlæger kan få det hurtigere end andre, men det er normalt... Husk blot at træne 30min dagligt i et fitnesscenter og sidde ordentligt, og så skal du nok holde til det. Kender selv en tandlæge. der har været i beskæftigelse i 45 år, så ingen problemer der. Fik jeg sagt, at der ikke har været arbejdsløse tandlæger i Danmark i lang tid? (ug.dk)

Mvh 

#7

Jeg svarer bare lige lidt på dine ting. Du har gjort dig gode overvejelser, men du har også et mindre skræmmebillede af lægerne.

- Specialuddannelsen som læge foregår ikke som studerende, men som læge i ansættelse på en specialerelevant afdeling. Man får altså løn som læge, og lønnen stiger efter KBU (turnus), efter introuddannelse og efter hoveduddannelse.

- Du nævner at de "gode" specialer hurtigt bliver taget blandt lægerne (og vælger så hjertekirurg som eksempel, hvilket vi så kan diskutere om er et "godt" speciale, da hjertekirurgien stille og roligt er ved at blive udfaset - men det er en anden snak), og skriver så bagefter at der også findes specialtandlæger, og at disse specialer er eftertragtede. Hvis lægerne, der har en del flere specialer at vælge imellem end tandlægerne, skal kæmpe for deres specialer - hvad skal I så, når I er færdige? Jeg kan forestille mig at kampen for en tandlæge godt kan forventes at blive hårdere, end for en læge. I bund og grund er der altid et speciale der "lugter lidt" af det speciale man drømmer om, og man har derfor altid en plan B. Og der skal vel ikke bruges lige så mange bøjletandlæger, som vi skal bruge kardiologer og hudlæger.

- Det med de flabede kommentarer går begge veje. Tandlæger lever højt på hvor mange penge de tjener i starten, og de lader os høre for det, når de kan slippe afsted med det. Det samme den anden vej. Og forskellen på en øjenlæge og en tandlæge er, at øjenlægen forstår, hvordan systemiske sygdomme, der som sådan ikke relateres til hans organ, alligevel kan ende med at påvirke dette ;)

- Læger er desuden garanteret arbejde, når de kommer ud på den anden side, præcis ligesom tandlægerne.

Jeg er derudover uenig i, at en tandlæge ikke redder liv. Men det er så også en anden snak.

Jeg vil også lige komme med lidt input :)

#7

og så er det jo godt, at det værste en tandlæge får at se er ødelagte tænder

Jeg tror lige at du skal snakke med en odont om Browns tumor i kæben, og spørge om det værste de ser, nu også er ødelagte tænder... 

(Desuden findes der retsodontologer, der også ser ting, der er en del værre end "ødelagte tænder")

Angående det med prestige, skal man aldrig vælge en uddannelse ud fra dette. Det eneste der kommer ud af det er meget trist arbejdsliv, hvor man vil ende med at bande sig selv langt væk over at man ikke valgte ud fra nogle andre parametre, som lysten til studiet, og senere arbejdet.

Det med arbejdstiderne har du ret i, men man kan altså godt vælge at arbejde inden for det private, eller starte sin egen klinik op, ligesom odontologerne. Jeg vil dog sige at både arbejdet som mediciner og odontolog ikke er noget jeg vil anbefale, hvis man vil have oceaner af frihed - begge fag kræver videreuddannelse og fordybelse. Du vil vel ikke behandles af en tandlæge, der er 10 år bagud med sine tandimplantater, frem for en, der bruger de nyeste og bedste teknologier til rådighed?

For en ledende overlæge/ professor i det offentlige (regionerne) ligger lønnen på 79.775,25 kr. om måneden¹.

Den gennemsnitlige løn for en specialtandlæge (i det offentlige) ligger på 93.386 kr. om måneden².

Så selv slutlønnen for en odontolog (ansat i det offentlige) kan være en del højere, end den for en mediciner. Dog er lønnen absolut ikke noget man skal vælge sin uddannelse efter (min egen mening), da det ville være et alt for trist grundlag.

Den med de flabede kommentarer kan jeg ikke lige nikke genkendede til (både fra tandlæger og læger). Jeg har endnu ikke mødt en tandlæge, der er kommet med en flabet kommentar til mig, ligesom jeg heller ikke selv kommer med flabede kommentarer til tandlæger. Det er da også for dumt at gøre det.

Som #8 er inde på, kan tandlæger godt redde liv.

1. laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/F_A_S/Ansat%20i%20stat/Lektor%20eller%20professor/Løn%20og%20pension

2.

doft.dk/Omos/forstuderende/Sider/Hvad-får-jeg-i-løn.aspx