International økonomi

Priselasticiteter?!

01. oktober 2014 af LindaJe (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej. 

Jeg husker fra gymnasiet, at en vare kunne have en vis elasticitet... nu er jeg på 1. semester på polit, og det viser sig, at en vare kan have flere forskellige priselasticiteter til forskellige priser. 

Det forstår jeg ikke helt. Priselasticiteten måler jo hvordan forbrugerne "reagerer" på en prisændring... men hvis priselasticiteten ændrer jeg når prisen ændrer sig, hvordan kan man så anvende priselasticiteter alene til at sige noget som helst? 

Hvis vi til en given pris p har priselasticiteten -1, og vi øger priserne, da ville jeg normalt svare, at så vil efterspørgelsen aftage med en mængde tilsvarende prisstigningen... men til denne nye pris p' har vi jo - måske - en ny priselasticitet, fx |\varepsilon| > 1

Jeg skal i en opgave snakke om "betydningen" af priselasticiteter, og ovenstående finder jeg en smule forvirrende. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. oktober 2014 af CarstenMatsson (Slettet)

Jeg har en gammel powerpoint fra econ på KU du kan få hvis du lige sender din mailadresse i en privatbesked.

Overordnet så er det sådan, at man kan måle elasticiteten i et punkt eller over en arc / bue, altså i form af en gennemsnitlig elasticitet. Du har i gymnasiet formentlig kun hørt tale om en vares elasticitet til en bestemt pris = Point Elasticity.

Grunden til at elasticiteten ændrer sig ned ad efterspørgselskurven er, at til en højere pris er en mindre efterspørgsel og dermed en mindre fleksibilitet overfor en prisændring, altså mindre villighed til at købe mere fordi varen jo i forvejen er blevet dyrere end i det tidligere punkt :)

Det som du kan bruge elasticiteten til, er at vurdere: "Hvad sker der hvis vi sætter prisen på cigaretter op fra 37 til 41 kr." ? Det ved du, hvis du kender priselasticiteten for efterspørgslen i P=37.

Når du så beregner priselasticiteten over en arc/bue også kaldet krydspriselasticiteten, så handler det om hvordan efterspørgslen på vare 2 ændrer sig, når prisen på vare 1 ændrer sig. Det er eksempelvis en opgave du vil blive stillet overfor, når du skal vide om to goder (eller onder) er komplementære eller substitutter.


Svar #2
01. oktober 2014 af LindaJe (Slettet)

Tak for respons. 

Det som du kan bruge elasticiteten til, er at vurdere: "Hvad sker der hvis vi sætter prisen på cigaretter op fra 37 til 41 kr." ? Det ved du, hvis du kender priselasticiteten for efterspørgslen i P=37.

Det er netop det jeg finder lidt forvirrende. Snakker vi her om enhver prisstigning, eller kun en marginalt lille prisstigning fra udgangspunktet P = 37? 

Hvis elasticiteten i P = 37 er -1, og vi øger prisen til 41, dvs. ca. 10 % stigning, så vil jeg sige, at mængden vil falde med 10 %. Men hvis vi øgede prisen til 100 fra 37, dvs en stigning på ca. 170%, vil mængden så også falde med 170 %? 

Sagt på en anden måde, gælder det helt generelt at for enhver pristigning, lige meget hvor stor, så vil mængden falde tilsvarende, så længde den oprindelige pris havde en elasticitet = -1? Eller gælder det kun når vi har at gøre med en lille stigning (Dvs marginal)?


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. oktober 2014 af Soeffi

Priselasticiteten er den %-vise ændring af efterspørgslen ved en 1% ændring i prisen på en vare.


Brugbart svar (0)

Svar #4
01. oktober 2014 af Daniel3r52 (Slettet)

Kun 1% prisændring? Det har jeg ikke hørt før... 


Brugbart svar (0)

Svar #5
01. oktober 2014 af CarstenMatsson (Slettet)

Daniel: 1% prisstigning er meget normalt, og din kommentar er ikke rigtig relevant for hverken matematikken eller intuitionen :) 

Hvis elasticiteten i P = 37 er -1, og vi øger prisen til 41, dvs. ca. 10 % stigning, så vil jeg sige, at mængden vil falde med 10 %. Men hvis vi øgede prisen til 100 fra 37, dvs en stigning på ca. 170%, vil mængden så også falde med 170 %? 

Præcis. Korrekt forstået. Fordi forholdet i dette tilfælde er 1:1 da elasticiteten netop er -1. Enhver stigning i P vil være omvendt proportional med faldet i Q og vice versa.

Sagt på en anden måde, gælder det helt generelt at for enhver pristigning, lige meget hvor stor, så vil mængden falde tilsvarende, så længde den oprindelige pris havde en elasticitet = -1? Eller gælder det kun når vi har at gøre med en lille stigning (Dvs marginal)?

Marginalen er ikke relevant her. Det som er relevant, er, at elasticiteten i et givet punkt er determinerende for en hvilken som ændring i P. Husk at E relaterer sig til Q for efterspørgslen.

Det du kan bruge marginalen til i denne sammenhæng, er at beregne en mere og mere præcis elasticitet jo mindre ændringen i y (eller P) bliver. Eftersom elasticiteten netop er (P/Q)*(dQ/dP).

Men tag dig ikke af dét. Koncentrer dig om intuitionen først. 

Jeg kan varmt anbefale khanacademy.com -> søg efter elasticity.


Brugbart svar (0)

Svar #6
01. oktober 2014 af CarstenMatsson (Slettet)

Udover det - så bruger du normalt kun arc elasticity eller gennemsnitlig elasticitet når du ikke sidder med efterspørgselsfunktionen.

Du kan bruge to punkter til at beregne en approksimeret elasticitet, og det er så dét der kendes som arc elasticity. Det er en mindre præcis metode.

Der er som sagt også krydspriselasticiteten hvor du har en efterspørgselsfunktion som er afhængig af to goder/varer. Jeg kom til at vrøvle før, det har ikke noget med arc at gøre. Der beregner man krydsprielasticiteten for hver produkt ved at differentiere funktionen med hensyn til den ene variabel for at afsløre hvordan det påvirker efterspørgslen på den anden vare.

Eksempelvis: Hvordan påvirker det efterspørgslen på vare a, at vare b bliver dyrere ? Er der tale om substitutter eller komplementære produkter ? Det kan man så måle ved netop elasticiteten i et punkt.


Skriv et svar til: Priselasticiteter?!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.