Usikker

Det kan du bedst selv besvare. Er årsagen dovenskab, manglende søvn eller lignende er det muligt du kan fortsætte. Hvis der ikke er nogen rimelig grund til det dårlige resultat bør du nok stoppe.

Alle har deres svage punkter. Det må hver enkelt bare tage hensyn til.

#1

Hej Peter og mange tak for din deltagelse.

Jeg forstår det ikke engang selv; jeg forstår allerede nogenlunde infinitesmalregning, men jeg kan ikke 8-11 "praktiske" opgaver? Hvordan hænger det lige sammen. Jeg synes, matematikken på gymnasielt og universitets niveua er mere interessent, og jeg kan allerede løse en del opgaver på gymnasielt niveua. Jeg blev bare meget ked af det, efter prøven, for jeg har det som om, at jeg kan lærer det.

Alle de lektierguruer jeg ser herinde, torben, mathon, dig og en del andre, bliver jeg så jaloux over, at de er så gode til matematik, og jeg får meget mere lysten til at lære det. 

Hvad synes du, jeg skal foretage mig?

Hilsen Caspar

Ad #0

Enig med Peter.

For det første skal du tænke over hvad der gik galt.

For det andet skal du stille dig to spørgsmåI :

1) Har jeg været mentalt til sted i timerne?

2) Har jeg gjort et seriøst forsøg på at forbedre mig til prøverne?

Desuden er det vigtigt at være ærlig overfor sig selv; "Kan jeg virkelig det her?"

Det kan også være, at du har brugt længere tid på gymnasiematematik end folkeskolematematik :-)

#3

Hej anonym og tusind tak for din deltagelse.

1) Ja. Jeg klarer mig rigtig godt ellers, får rigtig gode karakter. Tager også noter, mest til matematik. 

2) Jeg synes egentlig, at jeg var godt forberedt. Men jeg fik kigget på noget procent og trigonometri, men der var kun trigonometri i de sidste opgaver, dem nåede jeg ikke at lave, da jeg var så irriteret over, at jeg ikke kunne løse nogle af de andre opgaver.

Jeg forstår det ikke, overhovedet ikke, at jeg ikke kunne løse de opgaver. Når jeg sidder herhjemme, og kigger på beviser og prøver at forbedre mit matematiske niveau, men så kan jeg ikke løse "pratisk" matematik, hvis man kan sige det. Det kom faktsik bag på mig, da jeg sad i de sidste miniutter og tænkte på, at jeg manglede næsten 10 opgaver. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op, og jeg sætter kæmpe stor pris på, I svarer mig. Skal jeg virkelig gå hen og skifte interesse, måske den sproglige?

Hvis du er kommet så vidt at du kan noget gymnasiematematik, kunne det godt tyde på at du kan fortsætte. Der er nogle, der har svært ved at opstille matematiske modeller især hvis opgaven er pakket ind i mange ord, og det kan være forklaringen.

Jeg vil igen understrege at det er kun dig selv, der kan afgøre om det blot er en svipser. Du kunne evt. tale med din matematiklærer . Han/hun kender dig meget bedre end jeg gør

Ad #4 

Det ser ud til at du har været uheldig. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at skifte interessefelt. Jeg synes du skal fortsætte med matematikken. Men... overvej hvor god din metakognition er.

De fleste som fx melder sig til X-factor har dårlig metakognition. De tror at de er gode til at synge, hvilket de tydeligvis ikke er. Det er et godt eksempel på dårlig metakognition.

Det kom faktsik bag på mig, da jeg sad i de sidste miniutter og tænkte på, at jeg manglede næsten 10 opgaver

betyder, at du ikke kan disponere din tid. Der er ingen krav om beregningsrækkefølgen, hvorfor du evt. kunne  have regnet trigonometridelen først og senere være vendt tilbage til de opgaver, som du i forløbet kun nåede at opbygge en lammende depressiv tristhed over.

Ved den skriftlige matematikeksamen handler det jo nok så meget om at præstere mest muligt på den tildelte tid. Du skal derfor blive bedre til at skabe dig overblik inklusive at udnytte tiden maksimalt.

Op på hesten igen!

Jeres svar hjælper virkelig, tusind tak!

Jeg er dog bange for nu, at hvis jeg vender tilbage til opgaver, kan jeg stadigvæk ikke løse dem. Jeg ikke finde sættet: det eneste jeg ved, er at det hedder juni 2014 fs10 matematik

Jeg bruger lang tid på lektier, og jeg vil have, at det skal være så bedst som muligt. Men når jeg så sidder ved en prøve, og der kommer en opgave, jeg ikke lige umiddeltbart kan løse, så sidder jeg og læser og læser den igennem, men så bruger jeg for meget tid!

Generelt er det bare irreterende, når jeg ser en opgave, jeg ikke kan løse i matematik, fordi jeg vil kunne løse den! Men læreren må ikke hjælpe, også ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Men jeg håber, at det blot var en såkaldt svipser som peter lind skriver, og at jeg skal blive bedre til disponere min tid, som mathon skriver. 

Jeg sidder og snakker med min mor, og det må hænge sammen med, at nu hvor jeg læser forud, så må det åbenbart forhindre i det niveau jeg er på lige nu. Jeg kan bare ikke lige se, hvordan det hænger sammen; jeg kan gymnasiematematik nu, men ikke folkeskolesmatematik? Folkeskolematemtikken er det egentlig ikke mest "praktiske" spørgsmål i problemregning, men hvad kan jeg så gøre, for at gøre det bedre.

#7

Jeg takker specielt for dit svar. "Op på hesten igen," jeg takker mange gange for den sætning. 

Nogle der har set #8 og #9 og give noget input ?

Du må lære at danne dig et skøn over, hvor lang tid det ca. vil tage at løse en opgave.
Det du skønner tager kortest tid, løser du først. Så er de point hjemme. Dernæst kan du vende opmærksomheden mod det sværere. Metoden er ingen garanti for, at du efterfølgende kan løse de vanskeligere opgaver, men det giver ro at vide, at "pointhalvdelen" allerede er scoret.

Lær at kende forskel på den daglige arbejdsform contra eksamensarbejdsformen, så du ikke "overraskes" igen.

Hej igen mathon og mange tak for dit svar.

Det hjælper meget dine og de andres svar. Jeg vil huske, jeg skal løse det der tager kortest tid og have ro i sindet. Det irriterer mig bare, at når jeg ikke kan løse en opgave, fordi jeg vil kunne løse den, men jeg har ikke mulighed for at få hjælp til prøven.

Det er forhåbenlig højst sandsynligvis, fordi at jeg læser forud og koncentrere mig om dét, i stedet for, hvad der er mit nuværende niveau. Tror du, at det er forklaringen på det, samt at jeg også skal kunne benytte tiden maksimalt og have overblik. 

Jeg kender kun den nuværende folkeskole fra de spørgsmål, der dukker op her. Nogle af dem er pakket godt ind i noget tekst og som nævnt er der en mulighed for at du blot ikke kan gennemskue en masse ordgas. Om det er tilfælde må du selv bedst vide. Hvis det er tilfælde må du som Mathon siger blot springe dem over i første omgang

Din lærer må godt nok ikke hjælpe dig til eksamen; men du kan da uden for eksamen diskutere problemet med ham. Det kan han mig bekendt ikke undslå sig for.

#13

Det er rigtig nok; det har også noget med teksten at gøre. Jeg synes der står meget tekst i opgaver på folkeskolesniveau, men ikke særlig meget på gymnasieltniveau. Hvordan kan det egentlig være? Desuden er også skrevet mere i #12, om hvad der er grundene til, at det ikke gik særlig godt i dag.

Hvordan finder jeg gamle eksammensæt (folkeskolesniveau) , så jeg kan øve mig ?

Jeg vil blive god og I motiverer mig!

Folkeskole.. FY!!! Jeg klarede mig skrækkelig i matematik i folkeskolen. Går på gym nu, og får lutter 12 taller... Det er ikke en skid dig der er noget galt med! Det er den måde opgaverne bliver stillet på... Jeg læste det ene spørgsmål fra 9. klasses eksamen igennem flere gange og fattede det stadig ikke, jeg viste det til en kammerat, og han fattede det heller ikke. Selv min matematik lære kom i tvivl....

UNDERVISNINGSMINISTERIUM FØJ!!! Skam jer over at anvende jeres alt for pædagoiske pis!! Kom dog ned på almindeligt menneskeligt niveau!!

#15

Jeg takker mange gange for dit svar.

Det er rigtigt; det er hvordan opgaverne bliver stillet, ved angående for meget skrift, og så kan det nogen gange være svært at gennemskue. Sådan kan det gå, for os der gerne vil studere det teoretiske matematik :-)

Mvh. Caspar

Man kan tale om to former for matematik: det teoretiske matematik og det anvendte matematik. Din kunnen indenfor det anvendte matematik afhænger selvfølgelig afhænger af din kunnen indenfor det teoretiske matematik, men ellers spiller din "oversættelsesevner" den største rolle. Med oversættelse mener jeg naturligvis at kunne oversætte et hverdagsproblem eller et stykke tekst om til ren matematik og det er virkelig en svær diciplin.

I folkeskolematematik indføres eleverne slet ikke i det teoretiske men man vælger med en vis rationalitet at fokusere på det anvendte matematik. Her skal du ikke argumentere for din metode - og næsten ikke engang fortælle om din metode men bare beregne opgaver. Fundamentet er bare din intution og hvad der "lyder" bedst i dine ører. Folkeskolen vil meget gerne teste eleven i hvor selvstændigt personen kan tænke og om personen kan løse opgaven (I gymnasiet får du en direkte og lettilgængelig metode). Måske er dette slet ikke så slemt for hvis du vil "overleve" med gymnasiematematik, skal du ofte benytte din intution og din fornuft frem for at gå teoretisk til opgaverne. Når fysikkere diskutere nye emner indenfor fysik, vælger man ofte at se væk fra teoretiske resultater og i stedet holde sig til sin fornuft - for eksempel vælger man altid at fastholde bevarelseslovene, således at man har et fast grundlag og ikke bliver "flyvsk"! 

Rådet er helt klart, at du skal sætte din ned og tænke over opgaverne i følgende rækkefølge:

- Du læser opgaven igennem og lægger mærke til hvilket emne af matematikken, som du skal bruge for at løse opgaven: Du kommer frem til: Opgaven spørger mig om dette.

- Din roder lidt rundt i hjerne omkring emnet og finder frem til: Jeg ved dette. 

- Du ser på opgaven igen og tænker: Jeg kan oversætte opgaven til matematik på denne måde.

- Her løser du enten opgaven eller også skal du ikke overhovedet ikke se/tænke teoretisk på opgaven. Ellers løs opgaven med din intution eller hvad du føler for. 

#15 : Du skal passe lidt på med at bruge for stærke ord og prøv at holde dig til emnet. Selvom jeg er enig med at opgaverne bliver  pakket for meget i vat, så det stadig vigtigt at kunne løse lignende opgaver, da de tilnærmerer hverdagsproblemerne mere end gymnasiematematik, som du formentlig har  bedre mening om. Husk at kun en mindredel af den danske befolkning tager en videregående uddanelse, hvor matematik spiller en større rolle. 

Desuden er #0's problemer tilsyneladende ikke at ikke kunne forstå opgaverne (måske en smule) men at løse dem. Ofte er opgaven netop at pakke "opgaven" ud af vattet og heraf løse den. Ellers vil det bare være at smide nogle værdier ind i en formel og beregne - hvilket er for let!

# Jeg er ikke helt enig med dig i at det bare er at pakke opgaven ud af vattet og herfra løse den. Ellers bliver det "bare" at smide nogle værdier ind i en formel. Enhver der ser de problemer som eleverne her inde har med matematikken kan se at det ikke er sandt.

Jeg er selv matematiker og fysiker og mener jeg er rimelig god til det. Lig efter min eksamen købte jeg en fysikbog, som var meget rost. Der var en masse overflødige ord, som ikke havde noget med emnet at gøre. Jeg kom temmelig langt ind i bogen, da det gik galt. Bogen vil forklare et nyt begreb. Det bruge den knap to sider på. Det var rodet og modstridende information man fik. Senere  fik jeg fat i en anden bog. Den forklarede det på to linjer så det var forståeligt.

#17 + #18

Jeg takker mange gange for dine svar.

Jeg forstår godt opgaverne, men ved nogle af dem, har jeg svært ved at gennemskue, hvordan jeg regner det ud. Jeg er meget mere til det teoretiske matematik, og jeg har meget nemmere ved at forstå det, men jeg går og tænker på, at hvis jeg ikke kan løse anvendt matematik, betyder det så at jeg ikke kan løse teoretisk matematik? Men generelt er det primært, fordi jeg har svært ved at gennemskue, hvad der i de fleste tilfælde angår for mange ord. Tror du, jeg vil kunne læse matematik på universitet og gymnasiet, hvis jeg har svært ved, at gennemskue nogle "praktiske anvendt matematik" spørgsmål?

Min intuition vil jeg da mene er god og jeg kan godt forstå, hvad der står i opgaverne, men hvordan jeg skal regne det ud, har jeg nogle gange svært ved. 

#19

"Lig efter min eksamen købte jeg en fysikbog, som var meget rost. Der var en masse overflødige ord, som ikke havde noget med emnet at gøre. Jeg kom temmelig langt ind i bogen, da det gik galt. Bogen vil forklare et nyt begreb. Det bruge den knap to sider på. Det var rodet og modstridende information man fik. Senere  fik jeg fat i en anden bog. Den forklarede det på to linjer så det var forståeligt." 
Præcis! Hvorfor skrive en roman i opgave tekster og forklaringer, kan man ikke bare skrive det direkte, så folk hurtigere og nemmere forstår det.