Geografi

Albedo

23. maj 2015 af 123434 - Niveau: C-niveau

Solen sender kortbølget stråling til jorden, hvor jorden sender langbølget stråling tilbage til verdensrummet. Albedo er en overflades refleksionsgrad. Overflader med høj albedo vil reflekterer strålingen tilbage til verdensrummet igen, hvor overflader med lav albedo vil suge strålingen til sig.

Lyse overflader har en høj albedo, jo lysere overflade jo højere albedo, desto mere solenergi vil reflekteres tilbage til verdensrummet.

Asfalt er sort og har derfor en lav refleksionsgrad. Asfalt suger varmen til sig-og det er utroligt varmt at gå med bare tæer på asfalten om sommeren.

Sand har også en lav albedo ca. 20 til 30 procent. Sand suger varmen til sig og vil føles varm at gå på.

Sne har en høj albedo/refleksionsgrad, helt op til 90% hvilket vil sige, at det meste af strålingen bliver reflekteret tilbage til verdensrummet igen.

Man kan godt blive brun af at stå på ski. Det skyldes, at man får solstråling direkte fra solen og indirekte solstråling fra sneen. Sne reflekterer stråling og varme tilbage igen.

Stor refleksion, altså en høj albedo, betyder at kortbølgede stråler fra Solen ryger tilbage til verdensrummet, fordi kortbølgede stråler går gennem atmosfæren. Når is og sne smelter på grund af temperaturstigninger på jorden, vil mindre sollys reflekteres, men i stedet bidrage til opvarmningen af jordoverfladen. At isen smelter vil medføre, at jorden bliver varmere-en større del af jordens stråler vil optages i jorden. At isen smelter bidrager derfor til temperaturstigninger på jorden.

Hej venner

Har jeg forstået det korrekt?

Tak skal I have


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. juni 2015 af kallypsojohn (Slettet)

'hvor overflader med lav albedo vil suge strålingen til sig.' - kaldes absorbering

Ellers lyder det korrekt
 


Svar #2
10. juni 2015 af 123434

Den vil jeg skrive bag øret. Tusind tak, skal du have.


Skriv et svar til: Albedo

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.