Studievalg og videregående studie
E-læring / fjernundervisning
Hej derude!
Jeg blev i sommers student, og har så efterfølgende holdt et sabbatår, hvor jeg har rejst og lignende.
Jeg har nu planer om at starte på en videregående uddannelse her til sommer (eller vinter, hvornår studiestart nu er).
Jeg regner med at læse Leisure Management på University College Sjælland. Men grunden til, at jeg også har valgt stedet og uddannelsen (udover lysten) er, at man også kan studere via e-læring (fjernundervisning). Dette tiltaler fordi at jeg har et super arbejde, som jeg gerne vil beholde (deltid), men da det har lidt svingende arbejdstider, vil jeg ikke have mulighed for at beholde det, hvis jeg har en normal skolegang. Min koncentration er heller ikke perfekt med kun ensformige klassetimer..
Grunden til at jeg ikke bare lige kaster mig ud i det, er, at jeg elsker alt det sociale ved at studere! Alle caféerne osv.
Mit spørgsmål er derfor: hvordan er det sociale bundet sammen ved e-læring?
Jeg kan godt gætte mig frem til, at det overhovedet ikke er det samme, men har man stadig regelmæssige studiegruppe, sammenkomster på skolen osv.? Eller er man bare helt "lukket inde" med kun sig selv?
Jeg vil meget gerne høre fra personer, der har erfaring med e-læring :-) :-)
Svar #1
07. marts 2016 af Budsmoke
Jeg har godt nok kun læst HF-enkeltfag på fjernstudie og der var der ingen gruppearbejde eller sammenkomster af nogen art. Vi kunne kommunikere via en mailliste vi fik udleveret, hvis vi havde lysten til det.
Idag læser en af mine tidligere kollegaer til maskinmester på fjernstudie. Her er de inddelt i grupper og skal mødes på nogle fastlagte tidspunkter, når de skal udfører eksperimentielle forsøg. Udover det er det min forståelse at de kun "mødes" via online konferencer.
Jeg tror det er baseret meget på, om der er obligatorisk gruppearbejde som en del af uddannelsen.
Hvis det ikke er tilfældet, tror jeg ikke du skal forvente ret meget socialt med dine fælles fjernkursister. med mindre du selvfølgelig selv opsøger det. Dette skriver jeg dog helt uden at vide noget generelt om omtalte uddannelse, eller de andre som er tilknyttet din klasse af fjernstuderende..
Venlig hilsen
Svar #2
07. marts 2016 af mette48 (Slettet)
Henvend dig på kursusudbyderen, De kan fortælle dig hvordan kurserne plejer at blive holdt.
Skriv et svar til: E-læring / fjernundervisning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
