Naturvidenskabeligt grundforløb (NVG)

Tsunami

17. marts 2016 af neels (Slettet)

Hvad sker der når en tsunami nærmer sig landet? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. marts 2016 af Eksperimentalfysikeren

Der findes tre former for vandbølger.

Ved meget korte bølgelængder er det overfladespændingen, der driver bølgen. Bølgerne kaldes kapilarbølger. Denne type kan vi se bort fra her.

Ved længere bølgelængder, der dog ikke er længere end vanddybden, er det tyngdekraften, der er ansvarlig. Bølgehastigheden er voksende ved voksende bølgelængde.

Hvis bølgelængden er større end vanddybden, vokser bølgehastigheden med voksende vanddybde,

Hvis der ude på dybt vand dannes en bølge ved at et stort område af havbunden hæves pludseli, vil bølgen bevæge sig væk fra området. Den kan være så lav, at skibe i omrdet ikke opdager den. Den kan f.eks. være 5km lang. Når den nærmer sig land, bliver vanddybden mindre og bølgens hastighed falder, men da den er så lang, vil den første del blive langsommere end den efterfølgende del. Derfor presses bølgen sammen og bliver højere.

I Kamakura i Japan står en 13m høj bronzebudha (Daibutsu). Den stod oprindelig i et tempel. En gang i 1400-tallet var der en tsunami, der skyllede templet væk!


Skriv et svar til: Tsunami

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.