Velfærdsstat

Skønsprincippet var en ydelse som staten gav til borgerne. Ydelsen var ikke entydig. Det var altså ikke alle der kunne få den, da man også kunne komme andre vurderinger end lovgivningen i spil. Skønsprincippet handlede især om sygeforsikring og alderdomsunderstøttelse. Efter mellemkrigstiden blev flere skønsprincipper erstattet med retsprincipper. Retsprincipper er entydig og vil derfor sige, at de gælder for alle borgere. En af de store love under mellemkrigstiden er aldersrente lovgivningen.

forsikringsprincippet betyder at borgernes rettigheder ikke skulle kunne indskrænkes selvom borgeren har økonomiske problemer. Dette galdte ikke vagabonder, arbejdssky og alkoholikere.

Kendetegn:
Skønsprincippet:
En ydelse staten gav til borgerne og var ikke entydig.
Ydelserne kunne være sygeforsikring og alderdomsunderstøttelse.
Startede omkring 1890-1918 (der findes stadig nogen få skønsprincipper).

Retsprincippet:
En ydelse staten gav til borgerne og var entydig.
Ydelserne var næsten det samme som skønsprincippet. Det var skønsprincippet der blev erstattet af et retsprincip.
Startede efter 1918 - 1933.

Forsikringsprincippet:
Man lagde nu vægt på, at borgerens rettigheder ikke skulle indskrænkes, selv om han/hun havde økonomiske problemer (undtaget var alkoholikere, vagabonder og arbejdssky). Den tilgang var med til at bane vejen for dannelsen af den velfærdsstat, der for alvor tog fart efter 2. verdenskrig.
Startede 1933 -

Tak