OXFORD OG HARVARD UNIVERSITY

Kan du ikke selv prøve at undersøge det på deres hjemmeside? Hvad er der så specielt ved de universiteter, at du ønske,r at betale op mod 450.000 DKK pr. år for en tilsvarende uddannelse gratis (uden bøger selvfølgelig) i Danmark?

Grunden til at jeg vil studer i udlandet er, fordi at begge universiteter har en meget høj faglig niveau, så man lærer meget. Desuden vil du sikkert efter uddannelsen få mange job-tilbud, da alle (selvfølgeligt) gerne vil ansætte en studerende, som kommer fra verdens bedste universitet. Man får desuden en større erfaring.

Udover selve uddannelsen, får man muligheden for at opleve noget som man aldrig vil glemme. Man får nye udfordringer og bliver mere ansvarlig over for sig selv :-)  

Jeg kan ikke se, hvordan det faglige niveau kan overveje det økonomiske aspekt. Københavns Universitet er blandt de 100 bedste i verden, så mulighederne er rigtig gode også i Danmark. Jeg kan ikke se, hvordan man får mere erfaring af at gå på Harvard eller Oxford i forhold til et universitet i Danmark. Man kan nu nok også godt få nogle oplevelser, man aldrig vil glemme, for de penge, man sparer ved at blive hjemme i Danmark. Du har nok ret i, at man får flere job tilbud, hvis man kommer fra de universiteter. Men husk at du selv står til ansvar for din egen læring, så det kan nu nok godt lade sig gøre at få de fleste ting, som du ønsker dig, i Danmark.

Man får da 100% et bedre forståelse af de forskellige fag og de har blandt nogle af de bedste lærer. Men selvfølgeligt er Københavnhavn universitet også god. Men alligevel er det jo ikke for sjovt at folk  fra hele verden søger ind i oxford og harvard universitetet og betaler alle de penge? De gøre de jo selvfølgeligt, fordi der er mange flere og bedre muligheder. Det kan godt være at det koster en del, men man får jo noget ud af pengene.  F.eks. er Harvard University det ældste og rigeste universitet i USA og er kendt som et af verdens absolut bedste læringsanstalter. Harvard er desuden medlem af The Ivy League, og har uddannet otte amerikanske præsidenter og flere nobelprismodtagere end noget andet universitet. I oxford har blandt andet Stephen Hawking studeret. 

Jeg bestrider ikke universiteternes faglige niveau, tværtimod. Jeg mener dog ikke, at det man får ud af det tilsvarer summen af penge, der skal bruges. Det er en personlig holdning, og jeg ønsker dig selvfølgelig alt held og lykke med det. 

Jeg forstår udmærket din mening, omkring økonomien. 

Mange tak for din besvarelser, som jeg 100% vil  tage med i mine overvejelser. 

Men nu er det heller ikke fordi jeg tror, at jeg på nogle måder kan komme ind mht gennemsnittet osv. Det er bare en lille drøm jeg har.

Ansøgning til Oxford og andre britiske universiteter sker om efteråret/vinteren. Senest deadline for ansøgning til Oxford er I Oktober mens resten af de britiske universiter har ansøgningsfrist i start-Januar. Oxford ønsker, som minimum, at du har et snit på 10/11 stykker og at du er stærk i de fag der er relevante for dit studie (e.g. vil læse historie, skal du også have topkarakterer i Historie, Engelsk, Old og relevante fag). Hvis dine karakterer, din personal statement (motiveret ansøgning), anbefaling fra lærere samt indsendte essays som du skrev i gymnasiet, er gode nok, så inviterer de dig til interview (som ca 70-80% af deres ansøgere gør) i Oxford hvor du vil komme til at sidde ansigt til ansigt med tutors/akademisk staff ved universitetet i Oxford. De vil interviewe dig i -oftest- fuldstændig ukendt materiale for at se hvordan du klarer dig i situationer hvor du ikke kender svaret. Måske spørger de også ind til din ansøgning. Men du skal hverfald kunne vise - frem for alt- at du er i stand til at tænke. Det er hvad de, lige meget hvad du skal læse, først og fremmest kigger efter - og ikke om man har et snit på 13 eller 11. Meget muligt er det også at der er en skriftlig test (i hånden) med relevans til dit valgte studie - engang efter dit interview sammen med resten af ansøgerne. 

Fokuser først på at gøre det så godt som du nu kan i gymnasiet - og så kan du eventuelt søge i 3.g eller i et sabbatår. 

Nåå okay!! Tusind tak for din hjælp ;-)

Hvis du vil søge til at begynde direkte efter gymnasiet, vil jeg råde dig til at begynde i midten af 2.g med ansøgningsprocessen. Det skyldes, at du skal score virkelig højt på testen SAT for at kunne komme ind på Harvard. Eftersom testen er anderledes end hvad vi er vant til i Danmark, er det en rigtig god idé at starte med at læse op lang tid i forvejen. Jeg har selv taget testen og deraf kommer mit råd. Du skal muligvis tage en test til Oxford også. Den hedder TSA, men du skal kun tage den til et par bestemte kurser.

Som sagt bør du overveje, om det er det du brænder for. For det er ikke blot en 'hurtig' ansøgning, du skal sende afsted. Det kræver hårdt arbejde, som tager op til 1 år - hvis ikke mere. 

Hey - det lyder spændende og jeg vil da altid råde til at gå efter sin drøm

Men som det også er nævnt i ovenstående besvarelser, så er det VIRKELIG SVÆRT og du skal overveje med dig selv om du virkelig virkelig vil det!!!

Ikke nok med at det faglige niveau er ekstremt højt, da du skal tænke på at det er nogle af de bedste studerende i verden (mere eller mindre - der er også ekstremt dygtige studerende som ikke går der...) der går på de universiteter og derudover skal dit engelsk være helt vildt godt, det er måske lidt et krav - derfor skal du også tage en såkaldt TOEFL test udover SAT.

I forhold til gennemsnit så er det strammere at komme ind på Oxford end Harvard ville jeg mene (er dog ikke specialist eller noget) eftersom de regner dit karaktergennemsnit efter ECTS skalaen mens i Amerika regnes den efter GPA skalaen... Så fx et 10-tal ville være B i Oxford og muligvis A i Amerikansk - jeg tror det er sådan - men nogle andre som ved bedre må endelig rette mig, hvis jeg skriver noget forkert..

Desuden kan man sagtens komme ind på Harvard uden at have et ekstremt højt gennemsnit, det er der mange eksempler på - men det vigitge i forhold til Harvard er at du skal udmærke dig som person - de skal kunne se noget potentiale i dig - så hvis du en dag bliver noget stort, så kan man sige at du har gået på Harvard... - du skal være noget udover det sædvanlige i et eller andet, om det så er computer science eller sport...

Derudover skal du også regne med at miljøerne på de universiteter er meget "competitive" og tja, som nævnt er det et uhyre kæmpe papirarbejde i forhold til ansøgningen. Der er rigtig meget at tage stilling til og overveje og have med mm. - Også skal du overveje med dig selv om du kun vil gå det fordi det er prestige fyldt og mega cool eller ligger der mere bag det.

Jeg havde også den drøm i løbet af min barndom, så jeg har haft researchet meget i det (Dog havde jeg tænkt på flere universiteter end de to) - men nu går jeg i 3.g og det er meget sent at søge, og det er meget usandsynligt for mit vedkommende osv. - selvom jeg nu er blevet straight A student i forhold til det amerikanske, da jeg har knoklet i gymansiet. 

Men jeg ved i hvert fald at Harvard fx har nogle tuition ordninger, som kan dække meget af det budget som det koster, så du kan få dækket rigtig meget af det og så kan du jo altid søge om legater/scholarships

Men ja, prøve at læse mere om det på universiteternes hjemmesider, selvom det kan være uoverskueligt i starten :)

Et sidste godt råd er at du downloader app'en Quora, og søger på hvordan man bliver accepteret på Harvard/Oxford - der er rigtig mange forummer om studerende der giver råd og tips og skriver om deres egne oplevelser og der er også harvard studerende som har delt om hvordan de kom ind mm.

Men ja, held og lykke - det kunne være mega cool hvis du kom ind - acceptance rate'n er kun på 6% nemlig

Og du skal sende dine ansøgninger og papirer koster det også et vist beløb - kan ikke huske hvad, men omkring 60$

Og hvis du har ansøgt og ikke kom ind - så kan du altid ramme brevet, hvor du blev meddelt at du ikke kom ind, ind i en ramme og hænge den op - det er jo også cool :)