Bør jeg droppe ud?

jeg synes helt sikkert du skal forsøge dig med det kunstneriske hvis det er det du brænder for. Men jeg mener også man får en helt masse ud af at tage en gymnasiel uddannelse, også selvom man ikke skal bruge snittet. Altså faglig dannelse. Det er egenskaber man kan bruge senere i livet til bla. at hjælpe sine børn med lektier (hvis man får børn). Man får altså en hel del almen viden ud af det. 

Dog vil jeg sige at hvis det føles helt håbløst og du ikke føler dig i stand til at følge med i undervisningen, så er det jo spild af tid og ikke noget der kommer til at gavne dig, tvært imod. Men jeg kender ikke helt til din situation på det faglige.

I sidste ende er det noget du selv må afgøre. Du kender dig selv bedst, men det er vigtigt at du tager tilling til både fordele og ulemper.

Håber du kan bruge svaret. :)

Super dejligt svar, tak for det :)

Det er rigtigt hvad du siger, med at det er godt at have almen viden osv - jeg kan let følge med fagligt, i de sproglige fag synes jeg faktisk det er for nemt, hvorimod naturfagene og matematik er det jeg halter i. Så alt i alt fagligt vil jeg sige det går okay, med plads til forbedring. Jeg har søgt ind på en talentskole som man kan have ved siden af en ungdomsuddannelse, så det overvejede jeg også. Men det er slet ikke sikkert jeg kommer ind på den, men man skal aldrig sige aldrig. Jeg tror bare jeg har brug for et mere socialt fælleskab, for i sidste ende er mit mentale helbred det jeg vægter højst fremfor faglighed. Men jeg synes det er et godt input du kommer med.

Det er helt sikkert vigtigt at man har det godt.
Og så må man også huske at man godt kan tage en hf på et senere tidspunkt hvis man får brug for det.
:)

Man kan ikke bygge en kunstnerisk uddannelse på en  kold  og nøgtern beregning af fordele og ulemper. Du skal vel ikke være bogholder, skal du ?

Hvis du ikke virkelig brænder for den kunst du vil uddanne dig inden for, skal du finde noget andet at lave,og dette 'noget' skal ikke  have noget at gøre med pop eller rock eller lignende gøgl, som kun drejer sig om kroner og øre og ikke om kunst.

Hvis det du har valgt, ikke er livet om at gøre og noget som du er viliig til at ofre alt for, skal du holde dig langt væk fra det.

Tror du at en Mozart eller Beethoven eller en Bach stod og talte sine småpenge og tænkte:  "Hmm. ja, jo, jeg tror jeg har nok til at jeg kan blive komponist. Jeg tænker jeg vælger det ?"

Man skal aldrig gøre noget fordi det har et formål. Det  hedder lumpen beregning. Tingene skal have en værdi i sig selv. Man  skal  ikke vælge at studere tysk fordi Tyskland er vores største eksportmarked og fordi man så  kan tjene mange penge på det, men fordi man er (lidenskabeligt) optaget af tysk kultur og sprog og historie og samfund og, -ikke mindst, tyskerne, så man må vælge det.

Man skal ikke vælge at gå i gymnasiet for at blive i stand til at hjælpe sine evt.børn men fordi man ser en værdi i sig selv i at få en sådan uddannelse.  Ellers får man alle disse useriøse gymnasieelever der kun går der p.gr.a. drukfesterne, og dem er vi helst frie for.

-Glem #4 og brug dette:

Man kan ikke bygge en kunstnerisk uddannelse på en  kold  og nøgtern beregning af fordele og ulemper. Du skal vel ikke være bogholder, skal du ?

Hvis du ikke virkelig brænder for den kunst du vil uddanne dig inden for, skal du finde noget andet at lave,og dette 'noget' skal ikke  have noget at gøre med pop eller rock eller lignende gøgl, som kun drejer sig om kroner og øre og ikke om kunst.

Hvis det du har valgt, ikke er livet om at gøre og noget som du er viliig til at ofre alt for, skal du holde dig langt væk fra det.

Du anbefales kraftigt at læse bogen "Ståsteder " (2016) af Svend Brinkmann om det han kalder for "instrumentaliseringen" (du må selv læse dig til hvad det er),men kort kan det siges at det er det der gør at alt hvad man foretager sig, absolut skal være et instrument for noget andet i stedet for at være et formål i sig selv.

Tror du at en Mozart eller Beethoven eller en Bach stod og talte sine småpenge og tænkte:  "Hmm. ja, jo, jeg tror jeg har nok til at jeg kan blive komponist. Jeg tænker jeg vælger det ?"

Man skal aldrig gøre noget fordi det har et formål. Det  hedder lumpen beregning. Tingene skal have en værdi i sig selv. Man  skal  ikke vælge at studere tysk fordi Tyskland er vores største eksportmarked og fordi man så  kan tjene mange penge på det, men fordi man er (lidenskabeligt) optaget af tysk kultur og sprog og historie og samfund og, -ikke mindst, tyskerne, så man er nødt til at vælge det.

Man skal ikke vælge at gå i gymnasiet for at blive i stand til at hjælpe sine evt.børn men fordi man ser en værdi i sig selv i at få en sådan fin uddannelse.  I modsat fald får man alle disse useriøse gymnasieelever der kun går der p.gr.a. drukfesterne, og dem er vi helst frie for.